Dagens citat: Musik ist das beste Labsal eines betrübten Menschen, (Musik er den bedste vederkvægelse for et bedrøvet menneske) Ludwig van Beethoven.   

**** fire stjerner af seks med en pil opad. I dag nøjes vi ikke med at købe en Beethoven-symfoni eller to. Vi tager man dem alle ni, når vi besøger en god pladehandel. Når det gælder Mozart, går man efter alle 45 med Adam Fischer og Danish National Chamber Orchestra. Det er jo ikke helt let at holde liv i alle de tidlige symfonier, som kun(?) Adam Fischer kan det.

Ikke mange pladesamlere vil vel satse på alle Tjaikovskijs syv eller blot på Mendelssohns fem. Men hvad med Dvoraks ni symfonier? Deres popularitet hos køberne falder jo fra den niende symfoni til den ottende og fortsat bagud i rækken. Men kun de færreste pladesamlere har hørt de tidlige.

Det kan synes både dristigt og påskønnelsesværdigt, at Decca har ladet Den tjekkiske Philharmonie og dets chefdirigent Jiri Belohlavek indspille Dvoraks ni symfonier. Men Deccas folk vidste jo godt på forhånd, at her er musik med kvaliteter, som er værd at opdage.

Ni symfonier, heraf ingen under 35 minutter, og tre pænt store koncerter fordelt over seks cd’er. Den længste cd er på imponerende 83,38 minutter, og kun en enkelt cd kommer under 80 minutter. Man får musik for pengene, og det uden tab l lydkvaliteten.

Man skal ikke prøvelytte til sin yndlingssymfoni. Min favorit har altid været den ottende i G-dur, men når man er vokset op med George Szell og Cleveland Orchestra, er det umuligt at sammenligne med andre. Men man skal ikke begynde med den eller den niende, "Fra den nye verden". Det kan let medføre misledende sammenligninger. Man skal tværtimod lytte til den musik, som man kender dårligst eller slet ikke kender. Så er vejen åben for at gøre den ene opdagelse efter den anden.

Man behøver heller ikke at begynde med den fjerde i d-mol, som af skribenten i pladehæftet anses for at være den svageste, men også den klarer sig med sine romantisk fortællende melodier specielt i de to første satser, som jeg ikke fik lyst til at springe fra. Tværtimod. Alligevel er der mere fantasi og iderigdom i den følgende femte, hvor Dvorak også slår sig løs i smilende stilighed, som iler over i medrivende dansesekvenser.

Den korteste er den tredje med kun tre satser og præget af Dvoraks beundring for Wagner, den langsomme mellemsats muntrer sig med ”Tannhäuser”. Er det for meget, så tag det fra den humoristiske side. I den sjette i D-dur er beundringen rettet mod Brahms, som havde hjulpet Dvorak i dennes karriere. Det er nu ikke meningen, at man skal lytte efter andre komponister, men Dvorak opfordrer til det ved i den herlige optakt til finalesatsen at gøre direkte reverens for Brahms’ anden symfoni. Og i de første par symfonier, som viser en stor selvstændig modenhed, kan man høre, at Schumanns musik gav ham sikkerhed i det, som han ville og kunne selv.

Et højdepunkt er den syvende symfoni i d-mol, en af de mest alvorlige i karakteren. For mange vil det blive  opdagelsen. Jeg har fundet megen dejlig musik værd til mange genhør i rækken af de tidlige symfonier, men de to største er naturligvis den omtalte ottende og den Amerika-inspirerede og derfor anderledes ”Fra den nye verden”.Hvor det virkelig gælder i de mere ukendte symfonier, føles orkesterspillet overbevisende og dejligt ægte. Belohlavek har en tilgang til sin landsmands musik, så man føler sig glad ved at lytte til den.

Man kan være ekstra glad for  Dvoraks tre koncerter med fremragende solister, den herhjemme også med rette populære Alisa Weilerstein i cellokoncerten, den førende tyske violinist Frank Peter Zimmermann i violinkoncerten og den amerikanske pianist Garrick Ohlsson i klaverkoncerten. Gode, reelle, musikalske indspilninger helt igennem. Tænk om man også havde fået Dvoraks meget spændende symfoniske digte.

Dvorak: Symfonier og koncerter komplet. Dirigent Jiri Belohlavek. Decca 478 6757, seks cd’er i  tilbudskassette. 4 stjerner.  

Charmerende Mendelssohn

**** fire stjerner af seks med en pil opad. Oleg Mashev har tidligere indspillet Chopins samlede værker  for klaver og orkester på to cd'er for prisen på een cd. Nu har han taget sig af al Mendelssohns musik for klaver og orkester på fire cd'er for prisen på to. .

Det vil sikkert overraske, at det vil betyder så meget som ni forskelige koncerter og lignende andre værker. Man finder her ikke Mendelssohns mest kendte musik, men så meget mere er der at opdage, for som Marshev selv siger, så gik han ind i projektet, fordi musikken er ”fuld af charme, lysninger, elegance, morskab og melodisk skønhed. Det er en enorm fornøjelse at spille den.”

Det er også en fornøjelse at lytte – undtagen måske for dem, som mener, at der skal være mere dramatisk knald på.  Der er ikke meget nyt i de sjældnere spillede værker med klaver og orkester, men det skal ikke opfattes negativt. Det er kun en af vor tids dårlige tendenser, at det altid skal være nyt. Det er en fornøjelse at have de fire cd’ers ”fund” på pladehylden ved siden af Mendelssohns kendte værker, den populære violinkoncert, som nogle måske er blevet lidt træt af, symfonierne ”den italienske” og ”den skotske og musikken til ”En skærsommernatsdrøm” med bryllupsmarchen i spidsen.

Oleg Mashev fører os i et dejligt samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester og dets chefdirigent David Porcelijn igennem disse på én gang kendte og alligevel nye musikalske landskaber på en forfriskende åben måde. Naturligvis har Mendelssohn også sat skyer på sin musikalske himmel, også gråvejr, men himlen er mest frisk blå.

De mest kendte værker er naturligvis de to klaverkoncerter i g-mol og b-mol, som på den første cd er kombineret med tre enkeltsatser, en serenade, en rondo og en capriccio, ingen af dem på under 10 minutter. Jeg mindes ikke at have nydt nogen af koncerterne som her. Man føler, at Marshev opdager musikken i øjeblikket, den bliver til, og neget inspirerende lader opdagelsen gå videre til os lyttere. Det er det ene store plus. Det andet er, at hans tilgang til romantikken, som gennemsyrer musikken, er så sund, at man føler sig løftet, selv hvor Mendelssohns genialitet hviler lidt.

Forinden havde Mendelssohn som 13-årig komponeret en lidt længere klaverkoncert i a-mol, som er overraskende kompliceret.  Den kan kaldes nummer 0. I den anden ende af Mendelssohns kun 36-årige liv skrev han en kortere, ufærdiggjort klaverkoncert i e-mol. I 2006 samlede Marcello Buffalini fragmenterne i tre kortere satser. Den kan vi kalde koncert nummer tre.

I de to længere koncerter for to klaver og orkester træder Anne Mette Stæhr til, og mens Marshev spiller førsteklaveret i As-dur koncerten, overtager hun med tilsvarende levende musikalitet førsteklaveret i E-dur koncerten. Det er fremragende firhændigt klaverspil. Endelig får man den alt andet end ligegyldige koncert for klaver og violin med orkester med Rumen Lukanov som en fortræffelig violinist. Denne kortere cd betragtes som en bonus-cd. 

Sønderjyllands Symfoniorkester og dets chefdirigent David Porcelijn skal have de sidste ord. Orkestret er gået afgørende frem i dets nye fine koncertsal Alsion. Lad musikvenner lytte til sønderjydernes dejlige Mendelssohn-spil og lad dem bare gætte på, at de hører et af verdens fine romantiske symfoniorkestre  i den rette størelse. 

Felix Mendelssohns komplette værker for klaver og orkester. Oleg Marshev, Sønderjyllands Symfoniorkester, dirigent David Porcelijn. Danacord DACOCD 734-736. Tre cd’er plus bonuscd.

Foto: Oleg Marshev