Det er to bitre kendsgerninger at sluge, at kulturen som sådan og kvalitet som begreb i stigende grad betragtes som noget ret ligegyldigt af den alt for store del af de toneangivende herhjemme. 

Fyringen af underholdningsorkestret er blevet mødt af et kæmpekor af protester, også fra politisk side. Her er synderen DRs ledelse, som i en sparerunde på 161millioner kroner skulle nedlægge mellem 170 og 200 stillinger, og så var det nemt og billigt på mere end én måde at kalde de 42 musikere i DR Radiounderholdningsorkestret sammen med to timers varsel på en fridag og smide dem ud. Ingen diskussion, ingen debat. Færdigt arbejde.

Ledelsen af DR er utvivlsomt i sin gode ret til at opløse et 75 år gammelt orkester uden at bekymre sig om, hvad det har betydet og stadig betyder for mange lyttere. Ledelsen af DR er måske også i sin gode ret til ellers at kaste om sig med pengene som for eksempel i tilfældet det internationale melodi grand prix, som medførte en uventet kæmpeoverskridelse af budgettet. Men det stiller DR i et dårligt lys.. 

Hvorfor er DR imod kvalitet?

Fyringen af orkestret ligner et nyt naturligt tiltag i DRs manglende interesse for kvalitet. Hvor var det pinligt, da DRs generaldirektør Maria Rørbye på tv-skærmen fortalte, at fyringen var del af en omlægning, som ville komme musikken i DR til gode. Hvem tror på det?

DR har en forpligtelse over for al slags musik. Man skal tilse kvaliteten i alle genrer. Her har underholdningsorkestret holdt kvaliteten og den festlige karakter oppe i den brede overgang fra god popmusik til klassisk orkestermusik. Og kvaliteten i musikalsk udfoldelse kan være vigtigere end navnet på genren. DR Underholdningsorkestret har på fornem vis udfyldt et hul i folks lyttervaner, et betydningsfuldt arbejde til glæde for mange.

Nu bliver der et hul i repertoiret. DR kan ikke regne med landsdelsorkestrenes fulde hjælp til at fylde det. De har deres væsentligste arbejde på de lokale plan og kan ikke dække alt, hvad DR vil. Men det er klart, at DR kan og bør finde mere at transmittere i et samarbejde, end de gør nu.

Farvel til et internationalt kvalitetsorkester

Det har i mange indlæg efter fyringen været fremme, at underholdningsorkestret selv har lagt op til den ved i stigende grad at interessere sig for den klassiske musik og sådan givet DRs ledelse materiale og tro på, at institutionen huser ”to symfoniorkestre”. Det gør den ikke. Underholdningsorkestret har ikke musikere nok til at spille 90 procent af et symfoniorkesters repertoire.

Men orkestret har som Danish National Chamber Orchestra høstet stor begejstring ikke mindst med dets indspilning af Mozarts 45 symfonier under Adam Fischer. Den fremragende dirigent sagde ja til at blive chefdirigent for orkestret i 1999, fordi han her fandt musikerne, som kunne og stædigt ville samarbejde med ham om den del af det klassiske repertoire, som historisk korrekt også kan spilles af 42 musikere. Derfor har orkestret dog ikke glemt det brede underholdningsrepertoire.  

DR underholdningsorkestret er blevet en international succes, som vi danskere kan være både glade for og stolte af, og det burde DR egentlig også være. Er det så ikke typisk dansk og typisk DR dansk, at orkestret i stedet fyres, og at vi sammen med det mister den vidunderlige dirigent Adam Fischer. Ham har den internationale musikverden misundt os, fordi han i så lang tid  ville tilbringe en del af året i København.

Aarhus Symfoniorkester med ny sparerunde  

Man har flere gange her på siden kunnet læse om, at Aarhus betaler væsentligt mindre til Aarhus Symfoniorkester, end Odense og Aalborg betaler til deres orkestre.  Forleden blev det i byrådet til et endelig nej til orkestret om at give orkestret de 2,9 millioner kroner, som ville sikre, at det kunne bibeholde dets størrelse på 69 musikere og give det mulighed for at kunne vende tilbage til de nominerede 72.

Nu bliver orkestret muligvis formindsket yderligere. I et interview i JP Aarhus tirsdag den 23.9. siger chefen for orkestret Palle Kjeldgaard:

”Vi imødeser et underskud på 1 mio. kr. i år, for vi kan ikke få økonomien til at hænge sammen… Vi må drosle ned og vise mindre vovemod, ligesom jeg ikke kan afvise, at vi må sige farvel til nogle medarbejdere, og det kan også være blandt musikerne.”

Aarhus Symfoniorkester har i de seneste år i den fremragende Symfonisk Sal nået en kvalitet, som ville vække ekstra international opmærksomhed, hvis orkestret fik lov at spille ud i 2017, når Aarhus bliver europæisk kulturhovedstad. Orkestret er da involveret i tre større projekter, hvoraf det er ansvarligt for de to. Palle Kjeldgaard sætter nu også spørgsmålstegn ved, om der bliver penge til at gennemføre dem.   

Og så kan beklagelserne i Sønderborg og Sønderjylland med rette fortsætte,at Aarhus vandt slaget om den europæiske titel med pral om, hvad  byen ville kunne præstere i 2017, for derefter selv at umuliggøre at holde det.  

Riccardo Mutis Addio Roma

Lad os søge trøst i Italien. Der står det endnu værre til. Hovedstaden i operaens moderland er i stadig krise med  luknnig som en mulighed. Det historiske operahus er underfinansieret og har flere gange i de seneste måneder været lukket på grund af giftige strejker. Riccardo Muti er chefdirigent på livstid, og han har flere gange råbt på såvel bedre forhold for italiensk opera som på en mere disciplineret arbejdsindstilling på Romeroperaen. Men mandag sendte han et offentliggjort brev til ledelsen af operaen, at nu kunne det være nok. Han vil ikke dirigere de to forestillinger, som han ellers stod for i denne sæson, ”Aida”, der skal åbne sæsonen 27. november, og ”Figaros bryllup” i maj og juni 2015.

Muti skrev, at det var efter lange og kvælende overvejelser, at han tog dette skridt. Muti, som også er chefdirigent  for Chicago Symphony Orchestra, vil bruge den tid, som han nu får fri, til yderligere at arbejde med ungdomsorkestret Orchestra Cherubini, som han selv har grundlagt. .   

Alagna synger Lohengrin i Bayreuth

Tenoren Roberto Alagna er i øjeblikket i Wien. Denne gang synger han Verdis Don Carlo i den italienske version på Statsoperaen, og han har fået meget positive anmeldelser. Avisen Kurier har interviewet ham om hans kommende planer i Donaustaden. Wienerne får ham snart at høre som Verdis Otello, et parti, som vi må have lov at kalde hård kost for hans smukke tenor, og som Manrico i ”Troubaduren” over for Anne Netrebko, som efter Berlin og Salzburg synger i sin tredje opsætning af operaen på ganske kort tid. Videre skal Alagna synge Calaf  i Puccinis ”Turandot”. Jo, det lyder da tillokkende.

Men så kommer det: ”Åh jo, Jeg har fået et tilbud, som jeg først tænkte, at de slet ikke mener alvorligt. Men så har jeg spontant sagt ja. Jeg skal synge min første Lohengrin i Bayreuth, igen med Anna Netrebko som partner. Christian Thielemann dirigerer, og når han mener, at jeg kan det, skal han nok få ret.”

Det sker om fire år, altså i 2018. Forestillingen med Thielemann som dirigent har længe ligget fast. At Netrebko synger Elsa er heller ingen hemmelighed. Men Alagna som Lohengrin er en overraskelse. Foreløbig har vi kun hans egne ord om det. Meget i partiet vil ligge godt for ham, men det er et parti med farlige stedet netop for hans stemme.

Men Alagna er sikker: ”Alexandra har allerede tilbudt mig at hjælpe mig i ”Lohengrin” med at lære tysk. Det er dejligt at have så fantastisk en kone.” Alagna taler om den fremragende polske sopran Alexandra Kurzak, som i et stykke tid har været den nye store kærlighed ved hans side efter skilsmissen fra Angela Gheorghiu. Kurzak og Alagna og deres lille datter planlægger at bo fast i Wien. Alagna har kontrakter helt frem til 2020. Før jul udsendes en ny cd med ham. Og der er enighed om, at han aldrig har været bedre og mere nervefri.

Foto: Adam Fischer, en verdensdirigent smidt ud af DR.