Norges kulturminister har modtaget et åbent brev fra sammenslutningen af Tysklands førende operachefer. ”Sehr geehrte Frau Kulturminister Widvey,” indleder intendanten, chefen Bernd Loebe fra operaen i Frankfurt am Main på sine og kollegernes vegne. Det er ikke operachefernes første indgriben i udenlandske operaforhold. Da en af Ruslands mest begavede operachefer for nylig kom i politisk unåde og blev fyret, sendte operacheferne et åbent brev til Putin. De tror næppe selv på, at de kan ændre de faktiske forhold i Rusland og Norge, men de har haft held med at gøre opmærksom på kritisable forhold. Ellers ville for eksempel disse linjer ikke have stået her.

Norges spændende nye operahus er i musikverdenen blevet betragtet som Den Norske Operas indtog i den internationale operaverden. Ikke mindst den seneste, stadig fungerende operachef Per Boye Hansen er blevet betragtet som en garant for den positive nystart. Han har haft erfaring med sig fra operaen i Zürich og som operadirektør på Komische Oper i Berlin, og han har et internationalt netværk som få. Han har siden 2011 opfyldt alle forventningerne i Oslo og klaret springet ind i den internationale operalige med det arbejde, som han og hans team har udført siden 2011, skriver de tyske operachefer.  

Men Per Boye Hansen har pludselig ikke fået sin ansættelse forlænget af den nye administrerende direktør Nils Are Karstad Lysø. Denne mener ikke at kunne samarbejde med Per Boye Hansen. Et dårligt samarbejde mellem den bureaukratiske og overordnede chef og den kunstneriske chef er jo set før. At fyringen i Oslo kan kaldes en skandale skyldes to ting. Dels har Hansen virkelig vist sig som en begavet og spændende operachef, som på kort tid har bragt Den Norske Opera op på et internationalt niveau, som man ikke ville have tiltroet den på forhånd. Og dels har Nils Are Karstad ikke villet/kunnet fortælle, hvorfor han ikke vil samarbejde med Hansen  – bortset fra at han ikke er enig med denne. Per Boye Hansen nøjes med at konstatere: ”Det er med tungt hjerte jeg må meddele, at mit åremål ved Den Norske Opera & Ballet ikke vil blive forlænget”.

Hansens påtvungne afgang har vakt bestyrtelse i det norske musikliv, som stadig afventer, hvorfor operachefen er blevet gået. Beslutningen kritiseres også af operaens orkesterchef Eivind Gullberg Jensen, som mener, at Hansen ”har gjort et strålende job”, og Norges internationale topinstruktør Stefan Herheim. Den kendte klassiske pianist Leif Ove Andsnes skal citeres: ”Det er en potentiel skandale. Vi får serveret en generel helhedsvurdering, men ingen begrundelse. Det er usikkert, om der findes nogen, som kan tage over med den samme kompetence, som Hansen har. Det er uforståeligt, at han ikke får forsætte”.   

Store kulturinstitutioner betales af staten. Derfor har borgerne krav på at få en vis indsigt i de forhold, som ligger bag en sådan fyring. Herhjemme giver historien også noget at tænke over. Vi fyrer også kulturchefer, uden at der offentligt kommer tilstrækkeligt frem derom.                          

Odense satser på Wagners ”Ringen”

Richard Wagners musikdrama over fire aftener, ”Nibelungens ring” er en ambition for mange at opføre. Den jyske Opera opførte den, da den ikke var blevet spillet herhjemme i et halvt århundrede. Nu vil også Fyn have sin egen ”Nibelungens ring”.

Odense Symfoniorkester satser stærkt. De har dirigenten til Wagners drama, Alexander Vedernikov, og det bliver unægtelig stort og spændende. I foråret 2017 får de også lokaliteten til at gøre det i, når det nye kulturcentrum Odeon åbner. Åbningen skal være monumental. Odense Symfoniorkester vil opføre ”Ringen” scenisk på   en ”storstilet” facon, og forberedelserne er godt i gang. Som led i disse vil orkestret allerede i den kommende koncertsæson 2015-2016 spille de to første dele af ”Ringen”, ”Rhinguldet” fredag den 4. september og ”Valkyrien” fredag den 15, april. I den følgende sæson skal ”Siegfried” opføres. På denne måde vil orkestret have opnået en vis Wagner-erfaring, inden det store projekt skal realiseres på ganske kort tid i 2017. 

Odeon Kulturhuset vil give Odense et bredere tilbud af kulturtilbud. Det vil supplere koncerthuset og give plads for eksempel til store musicalopførelser og internationale gæstespil. Man vil tilgodese mange former for musik og scenekunst. Også poppens og rockens største navne vil få plads her. Men Wagner-opførelserne bliver en lokalt produceret begivenhed, som i højere grad vil gøre opmærksom på Odense som kulturby og derfor også have en speciel betydning.

De to førstkommende koncertopførelser bliver med en broget international sangerbesætning med mange navne, som det danske publikum ikke kender. To af de største sangere synger Wotan i hver sin opera, den tyske Bayreuth-sanger Thomas Johannes Mayer, en af de førende i partiet, og schweizer-ukraineren Vitalij Kowaljow. I ”Valkyrien” synger den litauiske ”Otello”-tenor Kristian Benedikt Siegmunds parti og den finske sopran Miina-Liisa Värelä Sieglinde, mens den gennem årtier velkendte John Tomlinson bliver Hunding. Den amerikanske sopran Jennifer Ann Wilson skal synge Brünnhilde.                                                                                                            

 Der er gode danske sangere med, men ikke i en overvældende grad. Den unge Lise Davidsen, hvis stemme kan minde om Kirsten Flagstads, skal synge Freia, og Brit-Tone Müllertz, der er ved at skabe sig en egen karriere i Østrig kommer hjem for at synge Helmvige i en overvejende dansk valkyrieflok.

Cecilia Bartoli synger Bernsteins Maria

Den store italienske sopran Cecilia Bartoli giver sammen med barokorkestret I Barocchisti koncert i Tivolis Koncertsal den 22. september og to aftener senere i Musikkens Hus i Aalborg. Billetpriserne skal med som interessant læsning. I København koster de fra 430 til 1395 kroner. I Aalborgs fine akustik fra 745 til 945 kroner. 

Cecilia Bartoli har netop fået en ny succes som chef for Salzburgs pinsefestival. Hun har skrevet kontrakt om at fortsætte som kunstnerisk ansvarlig frem til 2020. Det er en usædvanlig succeshistorie. I pinsen 13. til 16. maj 2016 vil hun som hovedværk opføre Bernsteins ”West Side Story” og selv synge Maria. Dirigent bliver Gustavo Dudamel og hans berømte ungdomsorkester Simón Bolivar Symfoniorkester Venezuela.

Det store ”Lulu”-teater

Alban Bergs ”Lulu” er en af det 20. århundredes betydeligste operaer. Det er der ingen tvivl om. Men for mange er operaen, som blev uropført i Zürich for 78 år siden, alligevel lidt af en prøvelse, især hvis det gælder Friedrich Cerhas 36 år gamle udvidede version med et ekstra billede af Paris’ dekadente forretningsverden. De fire timer kan blive lange. Det kan jeg godt tvinge mig til at forstå, og alligevel kan jeg ikke rigtigt begribe denne tilbageholdenhed fra så mange. En af mit operalivs største oplevelser var uropførelsen af den ”færdige” version i Paris med Teresa Stratas som Lulu og Pierre Boulez som dirigent. Men jeg indrømmer, at Cerhas nye musik har for let ved at skære den intense teateroplevelse af Bergs musik over.

Den kgl. Operas opførelse af ”Lulu” blev således sidste år en stor kunstnerisk succes på Det kgl. Teater, men den blev desværre set af et alt for lille publikum. Det skriver operachef Sven Müller om i sin klumme i landets eneste operablad Ascolta, medlemsblad for foreningen Operaens Venner.

Nu er ”Lulu” aktuel i operaverdenen. Inden for otte dage har den kompletterede version haft premiere på Statsoperaen i München og på operaen i Amsterdam, og specielt i München har det ikke skortet på publikum. Belægningsprocenten  er nærmest, som var det "La bohème". I Bayern dirigererayreuths tiljublede ”Ring”-dirigent Kirill Petrenko, mens Lothar Zagrosek  i spidsen for Covertgebouws orkester i Holland måtte afløse Fabio Luisi, herhjemme kendt som DR Symfoniorkestrets chefdirigent. München havde hentet Ruslands ansete operainstruktør Dmitrij Tserniakov (Tcherniakov), mens Amsterdam bød på den fejrede billedkunstner Wiliam Kentridge som en mere visuel instruktør.

Jeg har ikke set nogen af de to opførelser, men begge opførelser har fået meget positive anmeldelser, men München-opførelsen, som gentages efter sommerferien, får i musikpressen førsteprisen. Det gør også Münchens fænomenale Marlis Petersen som Lulu. Hun sang partiet for første gang i Peter Konwitschnys Hamburg-opsætning i 2003, og det er niende gang hun synger Lulu. Til efteråret synger hun Lulu på The Met. Hun er uforlignelig i partiet, så hendes tyske landsmand Mojca Erdmann, som har sunget flere steder herhjemme, er blevet henvist til en mere stille, positiv andenplads.  

Danmark er flot repræsenteret. I begge forestillinger synges det største mandlige parti, dobbeltpartiet som dr. Schön og London-morderen Jack the Ripper, de to personer som på hver sin måde kommer Lulu nærmest, af danske internationale sangere. I München hæves også Bo Skovhus til skyerne, ”så god og intensiv som længe ikke hørt” (Kurier), og i Amsterdam roses Johan Reuter.

DET KAN NÅS ENDNU. "Lulu" spilles på Statsoperaen i München den 10., 20., 23. og 26. juni samt 20., 23. og 26. september.  "Lulu" spilles på De National Opera Amsterdam den 8., 14., 20., 23., 25., og 28. juni.  God fornøjelse. 

Foto: Alban Bergs ”Lulu” i München med Marlis Pedersen og Bo Skovhus. Foto: Bayerische Staatsoper/Wilfried Hösl