Aarhus Sommeropera i det legendariske Helsingør Theater i Den Gamle By i Aarhus ligner ikke sig selv i år. Blot i løbet af de seneste seks somre har det livsglade kompagni opført fire nye og anderledes stykker musikteater og det med såvel publikumssucces som kunstneriske fjer i hatten. Ind imellem har sommeroperaen også klaret Mozarts to menneskedybe operaer, ”Figaros bryllup” og ”Cosi fan tutte”. 

På den baggrund er det en overraskelse, at Sommeroperaen nu for første gang byder på en komisk barokopera med kun to sangere. For enhver anden kammeropera i det halve Europa ville der ikke være noget overraskende  i det. Det er musikteater med munterhed. Det er, som der står skrevet over scenen i det lille hyggelige teater: Til Phantasiens Moroe. Og det var præcist, hvad årets opførelse er.

Det er også historisk musikteater. Opera buffa genren voksede i slutningen af 1600-tallet op i skyggen af de større seriøse, alvorlige operaer, og den gode tyske Georg Philipp Telemann skrev sin ”Pimpinone” med den sigende titel ”Det ulige ægteskab” til sit eget teater på Hamburgs Gänzemarkt. Det historiske er, at operaen blev opført som tre indlæg mellem akterne, altså nærmest som musikalske ”pauser” i en stor seriøs opera, på premieren i 1725 muligvis Händels ”Tamerlano”.

Den historiske ide er fulgt godt op på Helsingør Teater. I mangel af en brugbar seriøs opera spiller Randers Kammerorkester omkring scenerne fra ”Pimpinone” et udvalg anden Telemann-musik, også med en lidt alvorligere karakter. Det er blevet en spændende musikalsk blanding, som dog hænger godt sammen.

Den unge kone og den gamle mand

Så til sagen: Det er den gamle historie om den unge kone og den gamle mand. Telemann byggede sin tekst over Pariatis’ ”Weibermacht”. De to sangere er den tindrende sikre sopran Berit Bartfred Jensen og barytonen Jesper Mikkelsen, som specielt tager kegler, da han i en arie karikerede de to køn. De er unge sangere, som gør karriere i Tyskland og der har sunget deres partier på forskellige scener. Og man hørte, at de kendte dem til bunds. Man tænkte også, at intet før kan have været, som det blevet til i Aarhus. Hermed tænkes ikke på, at de nu synger operaen på dansk i Leif Balthezersens nye, lette oversættelse, men på den sceniske fiffighed og sprudlende energi, som de spiller vittigt ironisk ud med, og som passer ind i en helhed. Intet var underspillet, og det blev et positiv.  

Jeg får lyst til at citere tegneren Ivar Gjørup, i hvis scenografi af tegneserie-kommentarer på bagtæppet man genkender den moderne verden som værende barok: ”Jeg tænker på unge mennesker, der går rundt med tatoveringer, helt unik tøjstil og så videre. På den måde gør vi os alle til vores eget lille skuespil. Det er overdrivelsen og det stiliserede udtryk, der i dag er i fokus – præcis som i barokken”.

Og nutidens uundværlige livsredskaber som i-phonen spillede med. Morsomt var især en herlig parodi på selfie-fænomenet, som inddrog orkestret. .. 

Tre faser i et forhold

Parret Vespetta og Pimpinone går gennem tre faser i deres samliv, ”Ansættelsen”, da hun spiller op til at blive ansat hos den rige gamle mand, derpå ”Ægteskabspagten”, elegant parodisk sat op, og endelig ”Samlivet”, der kan være så vanskeligt for kønnene. På scenen sker det i Jan Maagaards elegante instruktion, som byder på komisk effektivitet med alvorlige undertoner. Tegneserien spiller hele tiden med. Jan Maagaard betegner både den og operagenren som koncentreret virkelighed, der samtidig overskrider og udvider virkeligheden Man tænker ikke på, om man nogensinde ville gøre sådan”. Der er flere lag i denne forestilling end blot komisk opera.

Operaens morale var i  Aarhus drejet lidt i en mere positiv retning mod: ”Med tålmod, tid og fornuft, forsødes, fornøjes, bekriges, besejres al kærlighedens tordenluft. Hvad man ej tvinge kan, det skal man bære. Fordømmende skal man desuden være. Man intet skal med vold og magt begære, så får man dog til slut foræret alt.” I Aarhus stod den unge Vespetta og den ældre Pimpinone til slut sammen. I Telemanns original herskede de tragiske undertoner stærkere. I de tre mest kendte senere operaer over det samme emne fandt parrene ind til en lykkelig udgang, Pergolesis ”La serva padrone”, Donizettis ”Don Pasquale” og Richard Strauss’ ”Die schweigsame Frau”, som alle har været spillet i Aarhus-produktioner.    

Et kammerorkesters operasucces

Aarhus Sommeropera er fra dets konfirmationsalder Randers Kammerorkesters og dets chef, dirigenten David Riddells barn, som i et spændende liv har vokset sig stort og sundt. Der blev spillet veloplagt Telemann af strygeorkestret. Som indledning til de to første billeder var det en ekstra fornøjelse at høre orkestrets egen Mo Yi spille solostemmen i en violinkoncert af Telemann. Og tænk så ikke på, at Randers-orkestrets indsats her får så relativt få linjer. Det er ikke antallet af linjer, der tæller. Orkestrets indsats er jo basis for, at publikum igen fik så god en operaaften.  Og begejstringen var stor til denne anden opførelse af ”Pimpinone”.  

Berit Barfred Jensen og Jesper Mikkelsen. Foto: Pernille Bering (Bering Foto).

Aarhus Sommeropera med Telemanns ”Pimpinone” i Helsingør Theater i Den gamle By i Aarhus. Varighed to timer og ti minutter. Opføres 1., 2., 4., 8., 9. og 11. september, alle dage klokken 19.30.