af John Christiansen - d. 31. marts 2016
Aarhus Symfoniorkester byder på en stor koncert af den slags, som fremtiden synes at blive fattigere på. Sidste nyt fra føljetonen om byen Aarhus og dens symfoniorkester er, at orkestret nu også står uden souschefen, som ellers skulle have overtaget hele ledelsen til juni
På torsdag og fredag den 7. og 8. april byder Aarhus
Symfoniorkester på en koncert, som er spændende og flot med et usædvanligt indhold:
Alban Bergs violinkoncert og Gustav Mahlers første symfoni. Bergs koncert til
minde om en ung pige, som døde af Polio, er et hovedværk i det 20. århundredes
musik. Og Mahlers debutsymfoni fortæller historier, som man har det godt og livligt
med.
Men det er også en dristig koncert at gentage. For at
springe ud fra 10-meter vippen: Alban Berg skrev tolvtonemusik, og det er
begreb, som de færreste rigtigt kender til, men som alt for mange er bange for.
Det efter min mening uden grund. Til gengæld skrev Mahler i sin symfoni
eventyragtige folkelige melodier, som han behandlede genialt fornemt. Det er
symfonisk musik for et bredt publikum.
Endnu en mørk afsked
Det er et program, som der ikke er råd til hver torsdag i
Symfonisk Sal. Når man tænker ind i en musikalsk fremtid styret af magtfulde århusianere
uden sans for musikalsk kvalitet, må man nervøst tænke på en fremtid uden disse
store koncerter. Det gælder om at fylde Symfonisk Sal torsdag og fredag. For
vores egen skyld naturligvis, men også for Aarhus Symfoniorkesters skyld, hvis
musikchef Palle Kjeldgaard nu er gået ind i sin næstsidste måned af ni hårde år
med nedskæringer, som orkestret på trods alligevel har udviklet sig i indadtil.
Fremtiden er mørk, for pludselig står orkestret tilbage uden
chef fra 1. juni. Nyheden er, at orkestrets souschef Thomas Brendstrup, der skulle
være Kjeldgaards efterfølger, ifølge Det Kongelige Kapel er blevet nappet af det
som musikchef fra 1. maj. Brendstrup har i det sidste års tid ikke kunnet undgå
at observere, hvor utaknemmeligt det er at være symfoniorkesterchef under byen
Aarhus. Det er kun forståeligt, at Brendstrup har fravalgt Aarhus, endnu før
han var tiltrådt. Tænk i stedet, hvis byen havde satset på at udnytte de
muligheder, der har været for at bringe Aarhus Symfoniorkester helt på toppen
til år 2017, da Aarhus efter et forlydende vil søge at gøre sig bemærket
internationalt.
Violinkoncert med
tolvtonerække og Bach-citat
Det var en lang introduktion. Så til violinkoncerten den 7.
og 8. april. En violinkoncert med tolvtonerækker? Men bare rolig, for der sker
jo ikke andet, end at den gode Berg bruger alle 12 toner nogenlunde
ligeværdigt. Jo, det er for svært for os at synge en tolvtone-melodi i
modsætning til vore almindelige melodier, som har et harmonisk ståsted, en hovedtone,
som man i en god melodi fornemmer som et holdepunkt, som man efter færre eller
flere, mindre eller større udsving vender tilbage til. Vi er vokset op med en
musikalsk harmonisk tradition relateret til en bestemt toneart med en bestemt grundtone
og dens familiære toner. En tolvtonerække er derimod ikke relateret til andet
end en oktavs 12 kromatiske toner, halvtonerne, som man hører, når man efter
tur slår på klaverets tangenter. Men når man lytter, skal man ikke nødvendigvis
prøve at finde og holde fast i en tolvtonerække.
Til minde om en engel
Alban Bergs koncert ”til minde om en engel” er skrevet i løbet
af fire sommermåneder 1935 til minde om Manon Gropius, datter af Gustav Mahlers
enke Alma Mahler-Gropius og den berømte arkitekt Walter Gropius. Hun døde som
18-årig efter at have lidt af børnelammelse, af polio i et år. Hun var elsket
af alle, var på vej til at blive skuespiller, men hun tog sin sygdom ”som en
engel”. Hun havde stået det barnløse ægtepar Alban og Helene Berg meget nær. Berg
har efter eget udsagn ”forsøgt at oversætte den unge piges væsenstræk til
musikalske træk”.
Bergs violinkoncert bæres af tre hovedelementer. Det ene er
netop en tolvtonerække, som varieres. Det er kun for fagfolk at spekulere sig ondt
i ørerne for at finde den. (Her består den af de opadstigende treklange i
g-mol, D-dur, a-mol og E-dur (bemærk violinens fire strenge). hvor hver tredje
tone samtidig er den første i den følgende akkord, Rækken slutter så med de
fire resterende heltoner, h cis dis f. (Det behøver man ikke at bekymre sig om).
Det bliver lettere med koncertens to andre hovedelementer, i
første sats af de to er det en ”gammeldags” folkemelodi fra østrigske Kärnten.
I Bergs koncert er den endda tilføjet lidt jodlen. I anden sats citerer og
bearbejder Alban Berg en dødens koral, ”Es ist genug” fra Johann Sebastian
Bechs kantate nr. 60, ”O Ewigkeit du Donnerwort”. Bach fik først ideen med
citatet, mens han var i gang med at komponere, og påfaldende er det, at de
første fire toner i koralen er de samme som de fire sidste fire toner i Bergs
tolvtonerække, som koncerten er bygget op over. Berg var en mester i at bygge en
indviklet motivsats op, som samtidig havde et mere umiddelbart tilgængelig
udtryk.
Man skal lytte
umiddelbart
Som lytter skal man nemlig koncentrere sig om at være
umiddelbar og opleve sit eget. Denne artikels overskrift ”Den romantiske
modernist” fortæller noget om vejen. Musikkens romantiske karakter og Bergs
tilføjelse ”Til minde om en engel” fortæller om, hvad der åbner sig i
koncerten. Den spilles her af den canadiske Karen Gomyo, betegnet som en af
violinverdenens ”unge darlings”. Violinkoncerten blev Alban Bergs sidste
storværk, som han selv aldrig fik at høre. Han døde i 1936, et halvt år efter violinkoncertens
færdiggørelse af et insektbid.
Gustav Mahlers
barndomserindringer
Hvornår færdiggjorte Gustav Mahler egentligt sin første symfoni?
Selv følte han sig aldrig færdig med den. Den blev uropført i Budapest i 1889 som
”Symfonisk digt i to dele” og uden satstitler. De kom til med den anden version,
som Mahler også selv dirigerede i 1893 i Hamburg. Her fik den titlen ”Titan”
med tilføjelsen ”Et tonedigt i symfoniform”. Symfonien kaldes stadig ”Titan”
uanset hvilken version, der opføres. Mahler selv strøg ellers snart ”Titan” igen.
Interessant er, at Mahler i sin korte betegnelser fortæller
om de enkelte satser. Førstedelen, som består af tre satser, benævner han ”Fra
ungdommens dage, blomster- frugt- og tornestykker.” Førstesatsen hedder ”Forår
og ingen ende”, og indledningen skildrer naturens opvågning. Den følgende
andante kaldes ”Blumine” og scherzoen ”Mit vollen Segeln” (Under fulde sejl).. Andendelens overskrift
lyder Commedia humana!”. Her har symfoniens fjerdesats fået titlen ”Strandet”, en dødsmarch,
mens femte og sidste sats er en allegro furioso kaldet ”Dall’ Inferno”.
Dyrenes
begravelsesmarch
Da Mahler året efter i Weimar dirigerede symfonien igen, brugte
han nogenlunde de samme satstitler. Den karakteristiske march kaldte han nu ”Jægerens
begravelse” og en opførelse senere ”Alla marcia funebre”. Nogle af titlerne har
holdt sig, selv om Mahler selv strøg dem igen. Men de fortæller ganske malende om musikken.
Hvad Mahler i virkeligheden beskriver med sine temaer har en karakter af
hverdagen, de fortæller en historie om en enkel livsglæde en forårsmorgen, om den livslyst
dansen giver, og om at døden også kan beskrives med en ironisk undertone.
Mahler fortæller først om naturen, i tredjesatsen er det om afskeden, om drømmen. I formen indblander han erindringer, og de er med til at fremkalde en dobbeltsidet
atmosfære, Hans livsglæde er ikke uden en trist tyngde, og ”Jægerens begravelse”,
som Mahler også betegnede dødsmarchen, er nok en sørgemarch, men man kan også for
sig se skovens dyr gå med i følget med et sarkastisk muntert glimt i øjnene. Mahlers
første symfoni er rig på modsatrettede tanker og følelser. Den er både alvorlig
og sjov. Det skal chefdirigent Marc Soustrot nok få meget ud af.
Mahlers egne ord om sin musik gælder også i dag: ”Min
Musik er ”levet”, og hvordan skal de andre, som ikke ”lever”, forholde sig til
den, og hvad med dem, som intet luftdrag trænger ned til fra stormflugten i vor
store tid”.
God fornøjelse.
Symfonisk Sal, Musikhuset
Aarhus torsdag den 7. og fredag den 8. april, begge dage kl. 19.30. Aarhus
Symfoniorkester, dirigent Marc Soustrot.
Alban Berg malet af kollegaen og læremesteren Arnold Schönberg i 1910
Læs også omstående
artikel fra 28. marts ”Chefen går, en cd består” angående chefflugten fra
Aarhus Symfoniorkester