I koncertens første ti minutter førte Tage Nielsen os rundt i en magisk have, ”Il giardino magico”, som ikke blot er et lille mesterværk for et symfoniorkester, men en virkelig, på mange måder forunderlig rosenhave til et gammelt palads i den lille italienske bjergby Ravello direkte oven for Amalfi. Tage Nielsen opholdt sig der i midten af 1960’erne. Før ham havde Richard Wagner været der i 1880 og i det middelalderlige Palazo Rufolos gæstebog indskrevet: ”Klingsors tryllehave er fundet”. Paladsets have inspirerede ham til sin anden akt af ”Parsifal”, og efter Wagners beskrivelse af haven udformede Paul von Joukovsky sit scenebillede til tryllehaven på uropførelsen i Bayreuth i 1882. Jo, scenebilledet ligner.  

Tage Nielsens symfoniske digt, som Aarhus Symfoniorkester for længst har indspillet for Dacapo, er formet af et væld af forskelligartede figurer, toner og klange, som sammen danner en mosaik af indtryk, snart med dramatiske impulser, snart næsten stillestående, snart igen som et næsten undersøisk liv, da strygerne deles solistisk i 24 stemmer. Men det er ikke blot de enkelte indtryk, man skal koncentrere sig om, men måske snarere sammenknytningen af dem både i kontrasterne og i klangfladerne, som dengang i 1960’erne var en ret benyttet kompositionsstil (Ligeti og Penderecki). Hos Tage Nielsen blev det et kalejdoskopisk mangesidigt musikalsk billede. Det er netop noget af det magiske også i selve den gamle rosenhave, at indtrykkene hele tiden skifter, når man går rundt i den.

Wagner er ikke glemt i Tage Nielsens musik. Han dukker op med citater fra ”Tristan og Isolde”, og man fornemmer, at også han hører naturligt hjemme i haven. Hen imod slutningen, da det skumrer mellem havens træer, er det helt naturligt, at også det unge pars hovedtema fra Arnold Schönbergs strygersekstet ”Verklärte Nacht” bryder igennem. Opførelsen med Aarhus Symfoniorkester og Michael Schønwandt var så klar som den blå himmel over Middelhavet ved Ravello. Det blev musik med et forunderligt klangspil, som glimtede af atmosfære. ”Il giardino magico”.

Jeg kan kun anbefale at lade turen til Italien gå rundt om Amalfi og op til Ravello. Sommerkoncerterne her er begyndt. Til de udendørs sidder man i paladsets have, ser bag musikerne ned på Middelhavet med konturerne af land til siderne og fornemmer det enestående akustiske rum med havets blå klangbund 350 meter nede. Ravello og Il giardino magico er et af mine mest uforglemmelige rejseminder. Det blev nu en oplevelse igen at blive fascineret af en stor opførelse af Tage Nielsens musikalske inspiration derfra.    

Med en fortid i Aarhus

Tage Nielsen fik som rektor for Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus fra 1963 til 1983 stor betydning ikke alene for byens musikliv. Og aftenens solist Christiana Åstrand er en ægte Aarhus-pige anno 1969. Hun var datter af Aarhus Symfoniorkesters solotrompetist Tony Åstrand, begyndte at spille violin efter Suzuki-metoden som fire-årig og blev en af de yngste studerende på konservatoriet i Aarhus i 1983, samme år som Tage Nielsen forlod det og rejste til Rom for at blive direktør for Det danske Institut der. Christina Åstrand nåede at spille violin i Aarhus Symfoniorkester, inden hun i 1993 blev koncertmester i DR SymfoniOrkestret. 

Carl Nielsen året holder tilsyneladende aldrig op, og godt for det. Carl Nielsen Konkurrencen i Odense bød i finalen for nylig på fire fine friske bud på hans violinkoncert. Dommerkomitéen måtte meget anbefalelsesværdigt opgive at nøjes med at uddele kun én førstepræmie, som reglerne påbyder, men delte den mellem to fremragende unge piger fra Sydkorea og Bulgarien. Nu fulgte Aarhus Symfoniorkester så efter med violinkoncerten spillet af Christina Åstrand, som igen dokumenterede, at hun også er en fremragende violinsolist.

Hun og Michael Schønwandt var fælles om en gengivelse, som var så selvfølgelig naturlig, og det skal forstås meget positivt. Denne fornemmelse får man som tilhører kun, når alle parter på podiet præcist ved, hvad de forstår med musikken, og ved, hvordan de får det frem sammen. Det er et af Carl Nielsens friskere symfoniske værker. Her i 1911 var der endnu ingen anelser om Første Verdenskrigs komme. Cristina Åstrands violintone var en oplevelse at følge, ikke blot fordi den stod så klart i Symfonisk Sal, men fordi den udtrykte så meget og netop på den mest selvfølgelige måde. Fra det violinteknisk fornemme til det folkelige.   

Schønwandt med debut

Michael Schønwandt har aldrig før dirigeret Johannes Brahms’ anden symfoni. Det er værd at fremhæve, at det var en debut i Aarhus, slet ikke fordi den virkede sådan, men fordi det er ret utroligt med Schønwandts store repertoire, at han ikke før har stået på et dirigentpodie til den. Det var dejligt, at vi fik den. Denne D-dur symfoni er Brahms’ lyseste, selv om den naturligvis ikke er uden dramatiske momenter, og selv den inderligt smukke adagio også har noget af Brahms’ varme melankolske tone. Michael Schønwandt fik modsætningerne frem placeret i en helhed, og denne smukke helhed passede ganske enkelt til sommervejret i maj uden for Symfonisk Sal.   

Aftenen igennem fik Michael Schønwandt det bedste frem i orkestret, ikke mindst i de to gange Nielsen, og det siger lykkeligvis ikke så lidt. Det var den officielle sæsonafslutning, men endnu kommer to ekstra koncerter, som man kan læse mere om neden for. Det har været en stor sæson for orkestret, men paradoksalt nok fordi der faktisk er for få musikere til normalt at spille så godt. Men en ny stor sæson venter – igen paradoksalt nok.    

Koncerten gentages i aften kl. 19.30 i Viborg Katedralskoles Sal. Her udgår Tage Nielsen af praktiske grunde til fordel for Carl Nielsens ouverture til Carl Nielsens ”Maskarade”. Det er en festlig optakt, men jeg finder det alligevel synd.

Det var den officielle sæsons sidste koncert, men Aarhus Symfoniorkester har arrangeret to ekstra koncerter i Symfonisk Sal til specielt billigere priser. Torsdag den 26. maj præsenterer chefdirigent Marc Soustrot musik af sine landsmænd Bizet, blandt andet den charmerende symfoni i C-dur, Dukas, Debussy og Ravel for i ugen efter at indspille den til en cd. Lørdag aften den 28. maj dirigerer Michael Bojesen Carl Orffs medrivende kor-, solist- og orkesterværk ”Carmina burana” over gamle tyske tekster, der blev fundet i det bayerske kloster Beuron. Ikke desto mindre beskrives kærligheden her overraskende frit.  

HUSK OGSÅ AT DEN CHARMERENDE FRANSKE SOPRAN PATRICIA PETIBON I AFTEN FREDAG SYNGER MED ET FORNEMT BAROKENSEMBLE I SYMFONISK SAL I MUSIKHUSET AARHUS  

Foto Christina Åstrand.

p.s. der er 15 ansøgere til stillingen som ny orkesterchef for Aarhus Symfoniorkester. Navnet på den udvalgte kan ventes nogle dage efter pinse. Den nye musikchef skal deltage i udnævnelsen af den kommende souschef, hvortil der er 38 ansøgere, meddeler Aarhus Kommune.