Inden jeg går i gang med de nye cd’er, skal en teknisk detalje nævnes, som nu og da generer mig også på teknisk fine indspilninger, som vi har at gøre med her. Det sker nu og da, at afslutningen på en optagelser klippes så skarpt over, at efterklangen slutter for brat. Musikken skal altid have plads til en lille eftertanke. Det skal efterklangen også.

Kingos åndelige sjungekor lever stadig

Vi begynder næsten 400 år tilbage i tiden. Også dengang var der musikalsk liv. En fin cd fra den tid begynder med en intrada af Johann Schop fra 1633. Den er et forspil på en plade, som ellers henter sit stof fra Thomas Kingos ”Aandelig Siunge-Koor” fra 1674 og 1681, Organisten Allan Rasmussen og bassen Jakob Bloch Jespersen er hovedmændene bag en spændende cd med deres kor Phemius Consort. Den sidstnævnte og sopranen Else Torp er de fine salmesolister, og en tilsvarende håndfuld internationale musikere behersker deres barok-strygeinstrumenter på en måde, så man lytter med glæde.

82 af Kingos 234 bevarede salmer står i Den Danske Salmebog. Vi hører gammel kirkemusik, men salmerne virker ikke gammeldags. Her er de ikke udvalgt efter, hvor kendte eller ukendte de er, men efter musikkens karakter. Og det er en gevinst. Foruden af Schoop er salmeteksterne her tilføjet musik af Adam Krieger, Lully og Buxthehude. Fine righoldige artikler både på dansk og engelsk forøger værdien af en cd, som er et stykke levende musikhistorie. Der musiceres fornemt og alsidigt og i kontakt med salmeteksterne, som også er med i pladehæftet. Thomas Kingo’s Sacred Song Books. Dacapo 8.226121. 74 minutter.

Buxtehude med liv

Vi forbliver i slutningen af 1600-tallet med cd’en ”Buxtehude and his Circle”, som Dacapo har overdraget til Paul Hillier og hans mere berømte Theatre of Voices. Der er skåret lidt af den friske barskhed fra Kingo-cd’en af. Man aner 1700-tallet komme. De fortrinlige sangere Else Torp og Jakob Bloch Jespersen er igen med i et ensemble, der viser den høje stade af danske baroksangere. Allan Rasmussen sidder igen ved orglet. Igen er det rent ud sagt pragtfuldt, og atter overvældes man af det musikalske liv, som er en fryd.

De to cd’er står godt sammen. De supplerer hinanden. Under Hilliers ledelse får man musik af Christian Geist, Nicolaus Bruhns, den farverige og meget omrejsende Kaspar Förster, som i en årrække var kapelmester ved hoffet i København, og Franz Tunder, hvis datter blev Buxtehudes kone. Så er der naturligvis Buxtehude selv, men altså ingen gengangere fra Kingo-cd’en. Det er en kreds af nordtyske komponister, som indvandrede til Danmark. De kendte hinanden, var i familie med hinanden. Man kan læse om det tætte forhold mellem dem. Igen får man god besked i pladehæftet, og naturligvis får man vokalteksterne med. Der er mange udenlandske musikere med på begge cd’er, men de er part i den høje standard af barokmusikere og baroksangere herhjemme. Buxtehude and his Circle. Theatre of Voices, Paul Hillier Dacaopo 6.220634. 75 minutter.

En usædvanlig aften I 1915

En novemberaften i 1915 satte Carl Nielsen og komponistkollegaen, organisten Thomas Laub sig sammen for at sætte melodier til en række sange af store danske digtere som Oehlenschläger, Christian Winther, Aarestrup med flere. De undgik bevidst digte, hvortil der allerede var skrevet kendt musik, for som Nielsen sagde i et interview: ”Thi det kunne billigvis ikke falde nogen af os at ville korrigere eller konkurrence med en Niels W. Gade, en I.P.E.Hartmann, en Heise og andre …”

Laub og Nielsen skrev godt en halv snes sange under fællestitlen ”En snes danske viser 1915”. Stilen er meget folkelig og enkel uden for- eller efterspil. Tonen er samtidens uden forsøg på at finde en gammel stil. Her er både kendte viser og opdagelser at gøre. Bo Holtens og hans kor Musica Fictas indspilning er den første komplette af vise-samlingen. Bo Holten har arrangeret viserne for kor undtagen i de få tilfælde, hvor Laub og Nielsen selv har gjort det. Indspilningen er som ventet på et højt niveau. Carl Nielsen og Thomas Laub. Naxos 8.573562. 52 minutter.

Skal vi have ny nationalsang?

Skal vi have Carl Nielsens musik til ”Der er et yndigt land” i stedet for Krøyers som nationalsang? Jens Cornelius gør et forsøg på at lokke os til det i sine noter til en af de nye cd’er med Carl Nielsen, ”Carl Nielsen sung by the Danish National Choirs”. Carl Nielsen ville gerne, og vi får hans version både med DR VokalEnsemblet under Michael Schönwandt som indledning og med DR Pigekoret under Philip Faber som afslutning på cd’en. Men når den vidunderlige melodi til ”Underlige aftenlufte” følger lige efter, gør Nielsen det svært for sig selv. Heller ikke hans melodi fænger til Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land”. Men er Krøyers melodi nu så dårlig? Den lød faktisk imponerende flot, da håndboldlandskampene blev sunget i gang af publikum i Herning. 

Carl Nielsen skrev omkring 300 sange, hvoraf de 100 er for kor. Her får vi 25 af dem. Det er ikke en cd, som man synger med på. Det er sange i fine udsættelser, som man selv holder mund til. Det er skønsang, men friskt nok, fornemt. Kvaliteten er virkelig høj med kor i alle aldre. Foruden de to nævnte kor medvirker DR KoncertKoret med 74 sangere og DR JuniorKoret og DR BørneKoret under Susanne Wendt. (Ja, vi mangler kun DR PensionistKoret). Carl Nielsen sange dirigeret af Michael Schønwandt, Philip Faber og Susanne Wendt. Dacapo 8.22612. 64 minutter.

Kirkelig kormusik med en anelse jazz

Jeg føler stor trang til at slå et slag for Martin Lutz’ kirkelige korværker. Lutz er kendt som jazzpianist, men han er mere alsidig end det. Hans erfaringer som jazzmusiker kommer igennem som en forfriskede ekstra del af en musik, som i sin substans er forankret i den klassiske kirkemusik, også den romantiske musik klinger med. Det er gjort så fint og afbalanceret, at man som lytter indlever sig i den, som man kan gøre det i religiøs musik fra Mozart til Stravinskij, men den er som nævnt også tilsat et anderledes, spændende ”moderne” element, om man vil. Men karakteren forbliver den gamle kirkemusiks med dens store ro og eftertanke.

Det længste værk er et godt 40 minutter langt korværk med to fine solister, sopranen Ditte Højgaard Andersen og Bo Kristian Jensen over den katolske kirkes og Marias gennem tiderne meget benyttede ”Stabat mater”-tekst: ”Moderen stod med smerte ved korset og græd i sit hjerte”. Flere af de store komponister har sat den i musik, men det er rigtigt, som Christian Hildebrandts pladenoter fortæller, at Martin Lutz med sit Stabat mater ”placerer sig i den ambitiøse ende af genren med større udstrækning end de berømte klassiske forbilleder Palestrina, Scarlatti og Pergolesi”. Andre katolske tekstforlæg sat i musik af Martin Lutz er de to Maria-mottetter ”Salve regina” og ”Ave Maria” igen med en fin blanding af tradition og nutid.

Karakteren bliver mere mystisk, mindre traditionel i motetten ”Hoc est corpus hokus pokus”. Læs om historien herfor i teksthæftet og lyt. Pladetitlen er hentet fra et fornemt korværk med sopran og obo (Mette Termansen), ”There is a spell upon your lips”, som naturligvis er en engelsk oversættelse af Emil Aarestrups ”Der er en trolddom på din læbe”. Og den poetiske trolddom går igen i musikken og i udførelsen. Kammerkoret Camerata dirigeret af Martin Magashima Toft yder en meget smuk præstation.

Jeg vil varmt anbefale Martin Lutz’ musik ikke alene på den nye cd, men også til koncertopførelser rundt omkring i landets kirker. Musikken er umiddelbart tilgængelig for et klassisk publikum. Den har værdi som musik, man kan falde til ro med og reflektere over. Og så må jeg undskylde, at jeg skriver nye cd, for den er fra 2014, og den burde have været omtalt i jcklassisk.dk noget før, men jeg har til gengæld fået den hørt en del gange – og den får flest ord med på vejen af denne omgangs cd’er. Dacapo 8.224724, 66 minutter

For jazzorkester og kirkekor

Man kan gå endnu et skridt eller to i retning af blid, moderne jazz, og alligevel er der tale om et regulært requiem (Herre, giv dem den evige hvile), en dødsmesse over den tusindårige latinske tekst, som hører til den katolske kirke, den samme tekst, som for eksempel Mozart og Verdi satte i musik. I Buchanans Requiem er der formalt tale om en dødsmesse, men musikalsk er udgangspunktet jazzmusikken. Kombinationen af medvirkende kan således virke lidt overraskende. Komponisten Jakob Buchanan er trompetist i Aarhus Jazz Orkester, som spiller sammen med Aarhus Domkirkes Kantori under dirigenten Carsten Seyer-Hansen. Solister er sangerinden Indra Rios-Moore, slagtøjsspilleren Marilyn Mazur og guitaristen Jakob Bro.

Det er altså et usædvanligt værk med sine egne kvaliteter, som kommer stærkest frem i musikken til de gamle latinske tekster. Jazzsangerinden Rios-Moore er for mig ikke en hovedattraktion, men vil utvivlsomt være det for andre. Kormusikken og udførelsen af den står stærkt. Aarhus Jazz Orkester og instrumentalsolisterne gør det spændende. Og spændende er helheden, også komponistens forholdsvis udramatiske tilgang til dødsmesse-teksten. Vær opmærksom på cd’en. Buchanan: Requiem. Buchanan Records/LongLife Records, Pladekisten, Jægergårdsgade 69, 8000 Aarhus C., tlf. 86760082, 79 minutter.