af John Christiansen - d. 3. august 2016
Klassiske koncerter i Syddjursland: Michala Petri – Sunleif Rasmussen – Kroger Kvartetten / Bo Skovhus – Stefan Vladar – Schubert. Desuden om Skovhus’ planer
Det er jo genialt at kalde en sommerfestival for ”Klassiske
Koncerter - i Djurs og Mols”. Klassisk musik med dens vekslen af lys og mørke i
dur og mol. Gammel musik, romantisk og ny musik. Pragtfuld natur og et væld af
smukke og stemningsfulde spillesteder. Slotte og kirker, Molskroen med
kulinariske glæder, Glasmuseet og Fuglsøcentret. Og sange omkring havet i
bogstaveligt forstand, når Erling Kullberg ude ved Sletterhage Fyr dirigerer en
syng-med-koncert. Hvordan var vejret? Mandag formiddag holdt regnen sig længe
tilbage og kom først retmæssigt frem under de to sidste sange. Koncerter med
publikum som aktive vinder frem.
Det er sjette år i træk, at Kullberg familiemedlemmer som
førsteaktører inviterer på en uges bredt favnende musik med et stort publikum,
som også vinder frem. Jeg var til to koncerter i Dråby Kirke, som på grund af
sin størrelse også kaldes Djurslands Domkirke. Alligevel var den godt fyldt
begge gange. Det manglede nu også andet. Rækker af parkerede biler stod som
fangarme fra den store, hvide kirke ud i en dejlig natur, og man følte det som et
dejligt efterspil at køre hjem gennem den. Aftenlysets farver, bakkernes
vekslende forme, naturens dufte.
Lad denne artikel også være en hyldest til de mange
klassiske sommerkoncerter, som finder sted landet over, og som ellers vi her på
jcklassisk.dk kan høre forsvindende lidt om. Glæden over musik får ikke lov at blive
glemt. En god del af publikum kom mærkbart lige fra sommerlandet. Og tydeligt fra
et stort sommerland.
En virtuos og en
komponist
Jeg hørte festivalens to sidste koncerter. Den første aftens
solist, blokfløjtemesteren Michala Petri har i et halvt århundrede, nærmest
lige fra sin fødsel, imponeret og glædet os sammen med sin righoldige samling
af instrumenter. Hun var imponerende i sin præcise virtuositet og – naturligvis
endnu mere væsentligt – nærmest frydefuldt levende i musikalsk udtryk og
karakter. Hun delte sin aften med den færøske komponist Sunleif Rasmussen, som havde
skrevet et mindre og pragtfuldt solo variationsværk over den gamle sang, som
Thomas Laub har sat i musik: ”Sorrig og
glæde de vandre til hobe, lykke, ulykke de gange på rad, med hang og modgang de
tilråbe hinanden”. Efter den rene præsentation af melodien kom
dobbelt-teksten frem ”på rad” og ”til hobe”, raffineret i kompositionen og
nærmest utroligt spillet. Da modspillet mellem to samtidige stemmer foldede sig
ud, begyndte man uvilkårlig at se sig om, hvor ”den anden” fløjte kom fra. I
den store kirke er det vanskeligt at placere, hvorfra lyden kommer. Men der var
kun én fløjte, Michala Petris.
Det begyndte med Mozart, en tidlig fløjtekvartet i D-dur, en
god optakt, som blev uddybet, da Sunleif Rasmussens ”Flow for blokfløjte og
strygetrio” senere lød. Det er skrevet som et tvillingestykke til Mozarts
fløjtekvartet med små citater. Ellers var det ægte Sunleif Rasmussen. I hans musik
klinger det også færøsk, atmosfærerigt fint og lige til, om det er pizzicato-let
eller bredere i udsagnet. Sunleif Rasmussen skal komponere
”underlægningsmusikken” til året 2017, da Aarhus by skal være europæisk
kulturhovedstad. Jeg ved ikke, hvad det vil indebære i praksis, men jo mere det
bliver, des bedre. Lad bare hans musik sætte flere forfriskende kvalitetsaftryk
på året.
Et fint lille indslag var en ungdomsduet i C-dur af
Beethoven for blokfløjte og cello, Johan Theorin i et dejligt samspil med
Michala Petri. Originalt er den for klarinet og fagot, læste man i det
lommevenlige, men indholdsmæssigt fyldige programhæfte. Jeg nævner dette sidste
specielt, for jeg været til for mange sommerkoncerter, hvor man kun får de nøgterne
værkfakta, og det er netop væsentligt at give et nyt sommerpublikum besked og
inspiration. Fyrværkeriet med Michala Petri sluttede med Vivaldis C-dur koncert
for sopranini blokfløjte i samspil med Kroger Kvartetten. Cembaloets akkorder
spredt smukt ud på orkestret med de fire veloplagte strygere. Vivaldis musik
betyder altid muligt liv. Det blev realiseret her i en grad, så man kunne gå ud
i sommernatten fyldt af musikken.
Den radiotransmitterede koncert havde et vægtigt sidespring med
Beethovens sidste strygekvartet, nummer 16, opus 135. Kvartetterne komponeret
umiddelbart før er tungere, vanskeligere, mere problematiske i udtrykket. Her
vender Beethoven tilbage til en tidligere musikalsk holdning. Kvartetten viser,
at han også kunne skrive musik, der var forståelig, enkel og smuk i sin sidste,
døve tid. Man kom endda til at tænke på Haydn. Var kvartetten for Beethoven
udtryk for en længsel tilbage til en mere klassisk tid? Det aspekt fornemmede
jeg også i Kroger Kvartettens gengivelse med en meget smuk klangbalance ikke mindst
i variationerne i tredjesatsen. Kroget Kvartetten, der bestod af violinisterne
Alexander Øllgaard og Maj Kullberg, chef for festivalen, bratschisten Katia Stodtmeier
og cellisten Johan Theorin er et godt ensemble at have for de klassiske
koncerter på Djursland og Mols, som med den allerede er sikret en fornem
grundsubstans.
Man kan citere Beethovens eget udsagn om temaet i partiturets
sidste sats til den omtalte strygekvartet og bruge det om festivalen som
helhed: ”Muss es sein? Es muss sein!”. Klassiske koncerter i D(j)ur(s) og Mol(s) ”müssen
sein” som noget specielt i det danske musiklandskab.
En vinterrejse en
sommeraften
Afslutningskoncerten tirsdag musste sein med Bo Skovhus i Schuberts sangcyklus ”Die Winterreise”
sammen med den østrigske pianist Stefan Vladar. De har opført den før mange steder
rundt i verden, også herhjemme. De har netop nu indsunget den sammen med ”Die schöne
Müllerin” og Schuberts sidste sange samlet i ”Schwanengesang” på plademærket
Capriccio, som herhjemme distribueres af Naxos. Men man skal ære tålmodig. Det
tager tid at få en stor pladeindspilning gjort i orden til udgivelsen.
Til koncerter på store internationale festspil er også de
bedste musikere mere koncentrerede, mere parate til at yde deres største. Vi
var til international musikfest i Dråby Kirke. Det er jo et forunderligt værk,
for sidder man teksten alene, er den langt fra noget særligt. Men den
indeholder elementære menneskelige følelser, som Franz Schubert umiddelbart
forstod, og med hans musik voksede ”Vinterrejse” til et mesterværk, som fører
ind i den menneskelige psyke, også i dag.
De 24 sange har ingen helhed blot at læse. Den er der først
med Schubert. Og så er vi kommet til det tredje, også nødvendige led, den levende
tolkning. Vi fik af Bo Skovhus og Stefan Vladar en gribende vinterrejse på en
sommeraften. Deri er der ingen modsætning. Digteren Müller kaldte de 24 sange
for ”Die Winterreise” (Vinterrejsen), men Schubert, som også ændrede på rækkefølgen
af sangene, kaldte den blot ”Winterreise” (Vinterrejse) vel for at understrege
det menneskeligt psykiske indhold. Det er ingen rejse i et vinterlandskab, men dog
en bitterkold rejse gennem årstider, et tilbageblik på vor vandringsmands
ulykkelige kærlighed.
Schubert blev her heller ikke tolket som 24 sammenhængende sange,
men som én stor helhed, ét stort på sin vis sammenhængende billede i toner af et
menneskeligt kaos af følelser, af længsel, af smerter, glimt af håb, som ikke kan
bestå, og anelsen af døden, som forestår til lirekassemandens ensomme toner. Over
den ujævne tekst fik Bo Skovhus og Stefan Vladar helheden frem. Akustisk kunne det
ellers være vanskeligt, for klangen i kirken er bedre til instrumentalmusik end
til klaver og sang. Til Schubert var den lidt tør, og den kunne runge med
efterklangen, ikke den bedste kombination, men det var alligevel til at følge,
hvordan de to musikere fandt mere og mere ind i rummet, samtidig at man selv som
tilhører fik sine ører vænnet til akustikken. Helhedsindtrykket blev ikke ødelagt.
En festival i dur og mol. Ja, langt de fleste sange er i en
mol-toneart, men man må aldrig tage for bogstaveligt, at den lille terts i mol betyder
smerte og den store i dur glæde. Schubert var en mester i at udnytte dur-mol
kontrasterne og de harmoniske muligheder. Og det fulgte sanger og pianist fint
og følsomt. Den mest populære sang af de 24 er den femte, som er cyklens første
i dur, ”Am Brunnen vor dem Tore” (Ved brønden foran porten står et lindetræ).
For mig er den en overvældende overgang fra en mol-sang til en dur-sang, fra
den dramatisk-fortvivlede ”Der stürmische Morgen”, som med Skovhus var et drama
i sig selv, til ”Täuschung”, som jeg helst vil oversætte ”blændværk”, som
foregøgler vandringsmanden, at der venter ham en kærlig sjæl, men: ”Kun synsbedrag
er min glæde”. Der er så mange fine detaljer frem i Schubert denne aften.
Angående teksten, så fik alle gæster udleveret en dansk oversættelse
af Jakob Bloch Jespersen og Mads Elung-Jensen. Den er ikke til at synge efter,
men den gav netop de nødvendige holdepunkter i musikkens indhold. Festivalen tænker
på sit publikum. Den har fortjent i en ugelang festival hver eneste dag at have
en udsolgt koncert. Musikken og omgivelserne anbefaler til at leje et sommerhus
til næste år.
Foto: Dråby Kirke
husede to store koncerter.
Bo Skovhus’ planer
Bo Skovhus har også i
år haft bemærkelsesærdige succeser som Dr. Schön i Alban Bergs ”Lulu” i
München. I Paris har han sunget Aribert Reimanns kong Lear, som han første gang
sang i Hamburg i 2012. Nu i Paris skete det i Calixto Bieitos iscenesættelse.
Beckmesser i ”Mestersangerne i Nürnberg” har han også sunget i Paris og under Adam
Fischer i Budapest. Overalt fine anmeldelser.
Fra 14. til 23. september
venter Claudius i Anno Schreiers nye ”Hamlet”-opera hjemme på Theater an der
Wen, hvor Skovhus også skal synge titelpartiet i Werner Egks ”Peer Gynt” sammen
med Maria Bengtsson som Solveig i Peter Konwitschnys iscenesættelse fra 17. til
22. februar. Fra december og måneder ind i 2017 står spredte opførelser af
Lehars ”Greven af Luxembourg” på plakaten på Deutsche Oper am Rhein. I marts
2017 gælder det Richard Strauss’ ”Arabella” på Wiens Statsopera. Derpå følger tre
grever: På Oper Köln er det Mozarts i ”Figaros bryllup” i maj-juni og Zemlinskys
i ”Die Gezeichneten” i juli, da grev Danilo i Lehars ”Den glade enke” spilles på
Gran Teatre el Liceu i Barcelona.
Men allerførst slutter
Bo Skovhus sit besøg i Danmark med en gratis operettekoncert på plænen i Tivoli
i København sammen med sopranen Kari Postma nu på lørdag den 6. august.