Ovre i højre side  ses en reklame for Den jyske Operas 70-års jubilæumskoncerter. Tryk på den, og der åbnes for megen læsning: Opførelsernes datoer, spillesteder, medvirkende og det nøjagtige koncertprogram, som vil blive givet scenisk. Koncerterne begynder naturligvis med uddrag fra Webers ”Jægerbruden”, som Den jyske Operas åbnede med den 17. marts 1947.  

Afgørende pionerer

Initiativtagerne til DJO var – her nævnt som en broget flok - Aarhus By-Orkester og dets berømte dirigent Thomas Jensen, som ikke var glad for de vilkår, som byen Aarhus gav sit orkester, men det er jo en gammel historie med repetitioner. Videre professor Gustav Albeck og orkestrets kaptajn Mourier og så de to, der aktivt skulle virke og styre de første mange år: Dirigenten Gerhard Schepelern, som stod i spidsen for ”Jægerbruden” og mange forestillinger derefter, og naturligvis den med rette legendariske instruktør og buffosanger Holger Boland. Ja, det er historie, men den må ikke glemmes. Det orkester og den opera, som vi har i dag, ville ikke være det samme uden disse pionerer.

De første år lejede Den Jyske Opera, som blev konstitueret i 1948, sig ind i Aarhus Teater på de samme vilkår, som diverse gæstespil fra hovedstaden betalte. Orkestrets chef Thomas Jensen havde bedt dets sekretær, Gustav Albeck om i et avisinterview at lufte tanken om ”enkelte Mozart-operaer på Aarhus Teater”. Samme dag havde Albeck teatrets direktør i telefonen: ”Den journalist De talte med, må da være idiot. De kender da så meget til Aarhus Teater og dets publikum, at De må vide, at tanken om at lave operaer her er umulig, dødfødt. Det kan De da aldrig have foreslået”.

Gustav Albeck skrev i sin bog ”Opera i Aarhus”: ”Der var dog næppe tvivl om, hvem Erik Henning-Jensen mente var idiot – men det skal være ham tilgivet. Ligeledes, at han dømte fuldstændig fejl med hensyn til at arrangere operaer på Aarhus Teater. Hans skepsis vendtes til vild begejstring under den strålende premiere på ”Barberen i Sevilla” (1948). ”Den er jo bedre end en operette”, udbrød han”.

Masser af Mozart

Angående Mozart, som naturligvis står på festkoncerternes program. Hans store operaer er set og hørt flere gange, ”Bortførelsen fra seraillet” to gange. ”Cosi fan tutte” tre gange, senest i 2015, da vi publikummer skulle vælge mellem to sceniske udgaver, en klassisk og en moderne. ”Desværre” varede det nogle aftener, inden den moderne version  kunne tages frem.

”Figaros bryllup” og ”Don Giovanni” er begge taget op hele fem gange og ”Tryllefløjten” også fem gange, hvoraf i 2002 som børneopera. En virkelig bedrift var, da DJO i 2010 sendte ”Idomeneo” på turné. På jubilæumsturnéen hører vi den store korscene, da alle er bestyrtede over at høre om Idomeneos løfte om at måtte ofre sin søn Idamante.   

Koret gennem tiderne

Den jyske Operas Kor er godt med på denne jubilæumskoncert. Herrerne forlader endda damerne i ”Jægerkoret”, og pigerne er alene i ”Brudepigernes kor” fra "Jægerbruden". Vi får også det ovenud populære hebræerkor ”Va pensiero” fra Verdis ”Nabucco”, selvom DJO aldrig har opført operaen, men korsatsen er opført på mange af korets koncerter. I dag er koret professionelt og har efter sin størrelse en virkelig professionel kvalitet både sangligt og skuespilmæssigt. Derfor dækker kormedlemmerne nu også mange solistroller.  

Men den første halve snes år var en idealistisk pionertid. Gagen pr. forestilling var til premiereforestillingen i 1947 ”ingen skejser, kun en enkelt bajser”, som der stod i en korists festsang, derefter 10 kr. pr. forestilling, som, hvis jeg husker ret, var steget til 25 kr. midt i 1950’erne. Da sang koristerne stadig udelukkende med for oplevelsens skyld. Sceneprøverne måtte finde sted om natten, når teatret havde lukket ned. Først i 1966 tænkte DJOs ledelse på, at der skulle etableres et rigtigt professionelt kor. Endnu mange år gik, inden den nuværende ordning med fast ansatte korister kunne gennemføres.

En kandidat fra en af de første årlige optagelsesprøver skal erindres. En stout landmand fra Djursland havde en flot basstemme, som han havde valgt at præsentere med Agathes sarte bøn fra ”Jægerbruden”. Hans stemme kunne have pyntet på koret, men dommerkomiteen kunne ikke få over sig at engagere en bas, som kunne vælge at synge en poetisk sopranarie.

Hvad jeg selv lærte

Som senere musikanmelder på Jyllands-Posten var jeg glad for, hvad jeg lærte som ”fyld” på en række forestillinger. Man ”oplever” ikke den samme forestilling ens, hvis man er med på scenen, og hvis man oplever den fra tilskuerpladserne. Man kan på prøverne føle og lære, hvad instruktørens hensigt og mening er, men det kommer desværre ikke altid frem for tilskuerne med de friske øjne og ører.

Men det er noget for sig at være med også som en enkelt lille brik og opleve store kunstnere på et nært arbejdsforhold. Der var Frans Andersson som en farlig Caspar i ”Jægerbruden” i 1958. Han var tung at være med til at bære ud som død. I denne scene skete det en aften, at nogen skabte noget sjovt, som aldeles ikke måtte ske. Det er umådeligt vanskeligt at bevare en trist mine, når man er ved at flække af grin indeni. Vi fik et par velfortjente reprimander den aften. Året før var der en stor opførelse af Mozarts ”Don Giovanni” med Kim Borg i titelpartiet. Der var kun råd til syv opførelser mod de dengang ellers altid ti, men hver eneste aften stod jeg ude i kulissen og lyttede til Borgs fantastiske præstation.

I samme år 1957 opførte DJO ”Carmen” for anden gang. Det var i en dramatisk tid, da Aarhus igen havde forsøgt at slå sit orkester ned med det resultat, at Thomas Jensen endelig forlod Aarhus. Anden kapelmesteren, den norske Per Dreier dirigerede sin første opera, og det var udmærket, men man var sent på den, og det var i den 11te time, at operaen fik samlet den hele sangerbesætning. Tillad mig at fortælle om mit eget mest dramatiske øjeblik på en scene. Vi soldater skulle holde styr på de smarte cigaretpiger, som aften efter aften kæmpede mere og mere indædt imod at lade sig sætte på plads. Måske var deres kamp mod os drenge blevet for meget alvor eller for meget sjov for dem, for pludselig var vi soldater, der ifølge Bizets handling skulle være de stærkeste, på et meget hængende hår nær ved at være smidt ud over scenekanten mod orkestergraven.

Jubilæumsforestillingen

Den jyske Opera har opført mange store og spændende operaer, men denne erindringsmosaik kan ikke blive noget nær DJOs historie. Men det er påfaldende, at DJO allerede i sit første dusin år spillede værker som Verdis ”Otello” og Kurt Weills ”Mahagonny”, og at Janaceks ”Jenufa” blev opført allerede i 1965 for at blive genoptaget under den nordirske operachef Annilese Miskimmon, som igen skabte et interessant repertoire inden sin nylige overtagelse af operaen i Oslo. Jubilæumsarrangementet har også uddrag fra den kommende augusts Susanne Bier-opera ”Brødre”.  

Der er premiere på jubilæumsforestillingen lørdag den 4. marts i KulturCenter Limfjord i Skive.  Den spilles derpå i alt 12 steder landet over. Alle data ses ved at trykke på 70 års annoncen ovre til højre. Eva-Marie Melbye sætter i scene i Marcus Olsons scenografi og kostumer, mens Tobias Ringborg og Tercwyn Evans skiftes til at dirigere.

Sopranen Inger Dam-Jensen synger Donna Anna fra ”Don Giovanni”, Violetta fra ”La traviata”, ”0 Vilja” fra ”Den glade enke” (I 30 år havde Den jyske Opera pligt til at opføre en operette hver sæson – nu er der desværre ingen) og med Magnus Vigilius en duet fra ”Maskarade”. Han synger også Rane i ”Drot og marsk” og Max i ”Jægerbruden”. Den jyske Operas store tid som international Wagner-scene under Francesco Cristofóli mindes med Valkyrieridtet og ”Winterstürme” fra ”Valkyrien med Magnus Vigilius og Hollænderens store monolog med barytonen Lars Møller. Han begyndte karrieren i det berømte Herning Drengekor under Mads Bille og Det  jyske Musikkonservatorium i Aarhus, men han har nu i en årrække haft en international karriere ikke mindst som fast ansat i Mannheim. Han synger her også Don Juans såkaldte champagnearie og fader Germont i ”La traviata”.

God fornøjelse. Jeg tilsigter at skrive om opførelsen i Musikhuset Aarhus torsdag den 9. september. Orkestret her er Aalborg Symfoniorkester. Anderledes kunne spillelisten i kulturhovedstadsåret næppe være gået op, for på samme tidspunkt har Aarhus Symfoniorkester koncert i Symfonisk Sal næsten dør ved dør i samme hus. Det er i hvert fald enestående - ærgerligt.

Billede fra forestilllingen: Lars Møller og Den jyske Operas Kor. Foto: Kåre Viemose