Nej, det er ikke Den jyske Opera, som åbner sæsonen med en finurlig vittig opdagelse. Den får man på Poul Elmings udgivelse på CD af alle den tyske komponist Paul Graeners ”Morgenstein-Lieder”. Mere om den længere nede.

Den jyske Opera slutter i virkeligheden officielt sæsonen her i august med den store sommeropførelse, som kun vises i Musikhuset Aarhus. Dagene er onsdag den 16., fredag den 18. og tirsdag den 22. august alle dagene kl. 19.30, og så skal vi lige have søndag den 20. august med, for her begynder Daniel Bjarnasons ”Brødre” allerede kl. 15.00. Og det bliver med en alt andet end vittig opera, tværtimod med en i disse år aktuel alvorlig handling. Den er et led i Aarhus’ program som kulturhovedstad 2017, et afgørende led, om kulturårets operaindslag bliver over eller under middel.  

”Brødre” er et intenst trekantsdrama om to brødre, Michael og Jamie. Michael har en velfungerende karriere i militæret, en smuk hustru, Sarah, og datteren Nadia. Jamie lever et driverliv på kant med loven. Michael sendes til krigen i Afghanistan og vender hjem efter et traumatisk fangenskab, og da er forholdet mellem brødrene blevet totalt ændret.

Kasper Holten har sin første store instruktøropgave herhjemme efter at have forladt London som operachef på Covent Garden. Børnene skal nu gå i dansk skole. Holten begyndte sin karriere på Den jyske Opera for 18 år siden. Han fortæller om ”Brødre”:

”Det er noget ganske særligt at få lov til at være med til fødslen af en helt ny opera. Ikke mindst når man kan mærke den elektriske følelse af et materiale, som virkelig har potentiale. Og det har Brødre… Historien har alt det, vi ønsker os en opera skal have. Den er relevant og nutidig og slår direkte ned i den politiske diskurs i Danmark og verden. Det føles som en helt naturlig ting for operaen at løfte historien ud af det daglige og konkrete og op på det mytologiske og episke følelsesmæssige plan. I opera bruger vi musikken til at løfte tingene ud over det punkt, hvor det er logisk eller rationelt. Derfor synes jeg også, at opera er helt oplagt til at fortælle denne historie”.

Komponisten er den islandske Daniel Bjarnason, som blev født i Danmark i 1979.  Dirigenten bliver den tyske André de Ridder, som herhjemme har stået i spidsen for Copenhagen Phil. Steffen Aarfing er scenograf. Sangerbesætningen kommer fra Sydafrika, England, Sverige, Danmark, m.v. Den sydafrikanske baryton Jacques Imbrallo synger Michael, den svenske sopran Marie Arnet er hans hustru Sarah. Den svenske tenor Joel Annimo, som synger broderen Jamie, sang i 2015 Ferrando i ”Cosi fan tutte” på Den jyske Opera. Den yngste på sangerholdet er Selma Buch Ørum Villumsen, Michaels og Sarahs datter. Selma går i 4. klasse på Skt. Annæ Gymnasium i København. Parrets forældre synges af Anne Margrethe Dahl og Jakob Christian Zethner, mens James Laing er Michaels soldaterkammerat Peter, og Denice Beck er Peters hustru Anna. Olafur Sigurdarson er en oberst.

Poul Elming indsynger finurlige tyske sange

Ved første blik aflæser man af pladeboksens format, at den indeholder en DVD, men inden i den ligger en ganske normal CD. Normal? Måske ikke helt, men det vender vi tilbage til. Det skyldes, at Christian Morgensterns fiffige tyske tekster og de danske oversættelser kræver et format, som man kan overse. De kvikkes tilmed op af Cæcilie Kaas Jørgensens små morsomme og fantasifulde tegninger. Måske har læseren allerede anet, at vi har med en CD at gøre, som er anderledes. ”Morgenstern-Lieder” sunget af Poul Elming med pianisten Søren Rastogi ved flyglet.    

Bayreuth-sangeren fra Aalborg, Poul Elming blev af sin tyske sanglærer, den legendariske Paul Lohmann, en åndfuld musikkens pædagog, præsenteret for nogle meget specielle sange af den tyske komponist Paul Graener med tekster af den mere kendte digter Christian Morgenstern. Elming var tabt med det samme: ”Jeg havde aldrig mødt sange med så megen humor, ironi og underfundig finurlighed”. Og finurlige er de. Det ord kunne være opfundet netop til disse sange, som vi får 32 af. Hvis vi skal være nøjagtige, har vi at gøre med Paul Graeners opus 43 a og b og opus 79, som samlet kaldes ”Galgenlieder”. Målet at indspille alle Morgenstern/Graener lieder blev nået med de tre sange i opus 103 og et kopi af ”Galgenbruders Lied an Sophie, die Henkersmaid”. (Henker = bøddel). Pladens producent Christen Stubbe Teglbjærg ”oversatte” det ulæselige manus til noget læseligt.

Om teksterne og om komponisten

Dette er også fortalt for at gøre opmærksom på, at denne CD altså er en nyhed af noget lidt ældre. Markedet for den vil i Tyskland være større end herhjemme. Og for os er det naturligvis en fordel at kunne et pænt tysk for at følge direkte med i teksterne, hvoraf mange ord ikke kan findes i nogen ordbog. Men læs roligt videre. Selvom Poul Elming mener, at Morgensterns tekster ikke kan oversættes til noget andet sprog, og det har han ret i, for sproglige finurligheder kan ikke altid oversættes, så har han gjort det alligevel på en præcis direkte måde, som betyder, at hvis man først læser den danske oversættelse, så får man en meget fin indgang til at forstå det tyske, hvor lidt tysk man ellers kan. Bedre kan det ikke gøres. Konklusion: Det er også musik for os danske. Og humoren er i al sin spidshed også lidt dansk.

Nogle ord om komponisten Paul Graener (1872-1944) er nødvendige. Han var en flittig senromantisk tysk komponist. Noget af en tragisk figur, for han havde også en nær tilknytning til nazisterne. Fra 1934 til 1941 var han vicepræsident for Reichmusikkammer – efter Wilhelm Furtwängler. Han var medlem af nazipartiet, NSDAP, men foruden at komponere gjaldt hans indsats at skaffe bedre vilkår for tyske komponister og for det almindelige musikliv. Men han var spag i mælet over for Goebbels. Han var ikke antisemit, hans forlægger var jøde, som han hjalp, og hans tilknytning til jødiske musikere gjorde, at han blev overvåget af styret, hvilket sammen med hans spaghed gjorde, at han blev tvunget til at gå af som vicepræsident i 1941. Graener havde et vanskeligt liv og døde af tuberkulose på sygehus i Salzburg. En skæbne lig andres dengang. Det og meget andet kan man læse mere om i Elmings introduktion, mens professor Olaf C. Nybo har skrevet tilsvarende dækkende om digteren Christian Morgenstern.

Hør sangene stykvis

Én ting er givet. Man sætter ikke CD’en på og hører de 32 sange ud i ét. Ideelt forbereder man sig og hører enkelte sange ad gangen, så man får de meget omtalte finurligheder med fra bunden af. Teksterne er sjove at sætte sig ind i. Musikken er mere enkel med vittige pointer. Det gælder de mange ”Galgenlieder”. De fire øvrige ovenfor nævnte sange er anderledes nær den tyske lied, som vi kender den. ”Galgenlieder” er komponeret i samklang med teksterne, ofte med visekarakter og altså originale.

Operasangeren Poul Elming er der stadig. Stemmen har varme. Den bruges i fin samklang med ordene. Søren Rastogi akkompagnerer på flyglet, og de to har den samme tilgang til sangene. Man hører, at de har med spøjs musik at gøre, de morer sig med musikken over ordene, de forstår begge dele, og det gør vi andre også, når vi lytter. Og når vi ikke lige gør det, har vi en fin og munter digtsamling at læse på to sprog og kan lære lidt finurligt tysk. Selv om vi ikke lige gør det, er sangene alene med de danske ord en oplevelse at opdage. Har man ingen humor, er det nok ikke sagen at gå i gang med, men har man bare lidt af den humoristiske sans, er her noget at opdage.

Paul Graener: Morgenstern-Lieder. Poul Elming, tenor, Søren Rastogi, klaver. Helikon HCD 1087.

En del af holdet bag Den jyske Operas ”Brødre”. Komponisten Daniel Bjarnason, scenografen Steffen Aarking, librettisten Kerstin Perske. Foto: Kåre Viemose/Den jyske Opera