af John Christiansen - d. 9. september 2017
Vælg selv: Barenboim øvede aldrig – Trump angriber snart kulturen – Bestyrelsen fyrer instruktøren – Programmet i Aalborgs og Aarhus’ kulturhuse
En forunderlig musikhjerne
Det er interessant
og nærmest morsom læsning, hvad Daniel Barenboims to sønner Davd på 34 år og Michael
på 31 år mener om deres far, den berømte pianist og dirigent, i en artikel torsdag
i Zeit-Magazin. De fortæller, at han aldrig øvede sig på klaveret: ”I dag kan han højst sige: Dette stykke har jeg
ikke spillet i 30 år. Jeg må vist hellere øve lidt på det”.
Derimod siger
de om deres mor, den russiskfødte pianist Elena Bashkirova, at hun var vild med
at øve, tre-fire timer hver dag. Hans hjerne var derimod fænomenal, hvad angår
musik.
Vi har vel nogle ment, at Barenboim var genial, men vi er vel også nogle, der nu og da har
tænkt, at han godt kunne have forberedt sig lidt bedre?
Michael,
som er violinist, fortæller også, at det ikke har været let for ham at vide, at
hans far, den mest professionelle kritiker af alle, sad i stuen ved siden af.
Ingen i familien, heller ikke hans mor, brød sig om at øve sammen med Daniel
Barenboim. I dag spiller Michael dog gerne sammen med fader Daniel.
Trumps kulturudspil er på vej
Hvis vi
ikke ved det, så tænker vi vel alle, at Daniel Trump (præsentation er unødvendig)
ikke er kulturlivets bedste ven. Han var tidligt på året været ude med, at al
tilskud til kunst og kultur og ”åndeligt videnskab” skulle stryges. Mere er det
vist ikke blevet til siden, men det har forlydt, at der skulle komme detaljer her
i september måned.
Nu er det
lidt anderledes med offentlige kulturtilskud i USA. Direkte tilskud er relativt
beskedne og betyder generelt mindre. Derimod kan virksomheder som privatfolk
trække tilskud til kulturen fra på skattesedlen, og det er ofte store beløb.
Nok hedder det, at Metropolitan Operaen ikke får tilskud, men operaen lever af
private tilskud, for det er god reklame at støtte en af verdens førende
operascener. Indirekte støtter skattevæsenet altså kulturen, men uden at have
indflydelse på hvilken kultur.
Trump og mange
førende kunstnere er åbent uenige. Siden 1977 har uddelingen af den såkaldte
Kennedy-pris, som finder sted til december i Kennedy-centret i Washington,
altid været med præsidentens og førstedamens tilstedeværelse, men Trump har ret naturligt meldt
afbud, fortæller Berlin-avisen Der Tagesspiegel om. ”Højtideligheden skal være en begivenhed uden politiske afbrydelser”, lyder
det fra Det hvide Hus.
”Afbrydelserne”
er allerede begyndt. To af prismodtagerne, TV-producenten Norman Lear og koreografen
Carmen De Lavallade havde allerede meddelt, at de ikke ville komme på Grund af Trump, mens sangerinden Gloria Estefan har understreget, at hun ville benytte det
planlagte møde til opffentligt at gøre rede for sin mening om Trump.
Bestyrelses-vrøvl fyrer kendt instruktør
Dette er
en historie fra Nyborg Voldspil, som måske ikke umiddelbart skulle henvende sig
til alle læsere af jcklassisk.dk. Men den kunne foregå mange steder rundt om i
landet, og den handler om en bestyrelse, som bestemmer over en musikalsk
udfoldelse med mange amatører, men hvis handlemåde for mig virker uforståelig.
Men naturligvis kender jeg ikke til hele sagen, som Fyens Stiftstidende ellers
har behandlet professionelt grundigt.
Baggrunden
er, at den argentinsk-fødte teaterinstruktør Daniel Bohr, som jeg efter årtiers
energisk og flot arbejde herhjemme både med professionelle og amatører vil
betragte som dansk, hvor international han end er. Han trådte til som
instruktør på de populære voldspil i forsommeren 2016, da det samlede
engagerede instruktørhold sagde farvel og tak på grund af interne
uoverensstemmelser med bestyrelsen. Parterne kunne ifølge avisen ikke blive
enige om, hvem der skulle besætte en række ledende roller i musicalen
"Atlantis", betalte skuespillere/sangere eller amatører.
Daniel
Bohr trådte til som instruktør med kort varsel og droppede sin sommerferie, da
det så allermest sort ud for Nyborg Voldspil. Han gjorde det med meget kort
varsel, og ”Atlantis” blev en stor succes. Daniel Bohr fulgte den op nu i
sommer med rockmusicalen ”Grease” med 23.356 ”glade” (citat Nyborg Voldspil)
tilskuere i sommerspillenes største publikumssucces i 21 år, og han skulle i
2018 have sat operetten ”Annie Get Your Gun” op. Men nu har bestyrelsen – vel
at mærke imod formanden Jørgen Dyhrbergs skarpe protest - fyret Daniel Bohr og
efter sigende uden formandens viden hyret et andet instruktørteam. Dyhrberg
kalder fyringen for det samme som ”at smide guld på gaden”. Han har ret
forståeligt meddelt, at han går af, så snart der kan findes en efterfølger.
Så kommer en for mig mystisk udtalelse. I en skriftlig udtalelse
til Fyens Stiftstidende udtrykker den samlede bestyrelse taknemmelighed over
samarbejdet med instruktøren, der er "i en klasse for sig selv". Når
man alligevel har valgt at afbryde samarbejdet, hænger det sammen med, at
Daniel Bohr lige nu arbejder på at sætte "Annie Get Your Gun" op på
Det Ny Teater i København. Det har fået bestyrelsen til at skrive i en mail til
Fyns Stiftstidende:
" Set i
forhold til Nyborg Voldspil er det helt anderledes budgetsummer, man her
opererer med, tillige med en professionel besætning, og disse konstellationer
harmonerer dårligt sammen for alle parter. Da Nyborg Voldspil allerede har
startet markedsføring af næste års forestilling, og bestyrelsen mener, at netop
dette stykke rammer ind i Voldspillets ånd om "ret at fornøje", må
det ønskede samarbejde med Daniel Bohr som instruktør beklageligvis skrinlægges," hedder det af mailen.
Sikke en gang vrøvl. Naturligvis kan Daniel Bohr – om nogen -
først her i september på Det Ny Teater i København og til næste sommer i Nyborg
sætte det samme værk op først med professionelle og senere med amatører og
skabe to selvstændige forestillinger. Det kunne endda have sine fordele for
Nyborg, som kommer sidst. Bestyrelsen har ret i, at Irving Berlins ”Annie Get
Your Gun” fra 1946 rammer ind i Voldspillets ånd om ”ret at fornøje”. Men så
læser man jo, at Daniel Bohr ikke kan fornøje på den rette måde, hvad der så
menes med det. Det er både frækt og dumt udtrykt af folk, som har fået ansvaret
for god sommerunderholdning.
TILFØJELSE DEN 11. SEPTEMBER. Denne historie vil sikkert få mange tilføjelser, hvilket ikke er det samme, som at vi kan bringe dem. I dag skal blot tilføjes, at det er Daniel Bohr, som selv bad om at blive fritaget for at sætte "Annie get your gun" op, fordi han var i gang med at gøre det i København. Efter egen oplysning fik han bestyrelsens tilsagn om, at den ville finde et andet værk, men den holdt fast ved "Annie".Hvorfor nævnte bestyrelsen ikke det i sin citerede mail til Fyns Stiftstidende, som så ville have virket mindre vrøvlet. Nu har det vist sig, at man ikke kan få tilladelse til at spile operetten i 2018. I stedet er nu valgt "Frøken Nitouche" med et andet instruktørhold.
Kulturhusene i Aalborg og Aarhus
Der er
flere store og gode musikhuse og kulturhuse i Jylland. Her gælder det Aalborghallen,
som blev åbnet i 1952, og Musikhuset Aarhus, som blev det i 1982. Man kan tale
om to jubilæer, 65 år i Aalborg og 35 år i Århus. Tallene fortæller også om, at
man på den klassiske musikfront har været mere åben i Nordjylland end i Midtjylland.
Men her gælder
det lidt om, hvad de to huse selv arrangerer af klassisk musik i denne sæson.
Den jyske Opera kommer begge steder med Donizettis charmerende
”Elskovsdrikken”/”Kærlighedsdrikken” i november og ”La traviata” i februar, mens
de to byers symfoniorkestre nu hører hjemme dels i den nybyggede Symfonisk Sal i
Musikhuset Aarhus og i Musikkens Hus i Aalborg. Læs omstående artikel fra 20.
maj, ”Næste sæsons store koncert”, om de to symfoniorkestres repertoire.
Hverken i
Aalborghallens eller i Musikhuset Aarhus’ egne regier er vægten lagt på
klassisk musik, men der er alligevel noget at bemærke:
Musikhuset Aarhus var rammen om operaen
”Brødre” efter konceptet fra filmen af samme navn. Den blev en overraskende stor succes, så alvorligt den ramte et smertefuldt emne. . Fra den 23.
september til den 7. oktober er der så premiere på musicalen ”Efter brylluppet”
også efter en anden Susanne Bier-film i Musikhuset, hvorpå den spiller på Betty
Nansen Teatret i København. Og lad os med det samme tage balletten i
Bier-trilogien, som danses i Rytmisk Sal fra 7. til 12. november, kærlighedshistorien
”Elsker dig for evigt”. Koreografien er af Marie Brolin-Tani for Black Box Dance
Company og musikken af Pernille Rosendahl.
Der bydes
på flere musicals og mere dans, ”Nøddeknækkeren” med Den Kongelige Ballet 29.
og 30.december og ”Svanesøen” med Den russiske Nationalballet fra Moskva 13.
januar fulgt af ”Romeo og Julie” med Moskvas såkaldte City Ballet den 7. marts.
Prokofiefs fremragende orkestermusik er indspillet på bånd. Musicalen ”Chess”
med Stig Rossen opføres fra 20. februar til 3. marts, mens musicalen ”Seebach”
om Tommy og Rasmus fra den 21. til den 29. april.
Verdis populære
opera ”Aida” spilles i stort udstyr af Kiev Statsopera den 12. april. Men forinden bliver november en aktiv koncertmåned.
Den stadig fremragende sopran Angela Gheorghiu synger med Alexander Petrovici
ved flyglet den 4., og i en mere rytmisk stil er det den populære Anohnis tur og
det sandelig med Aarhus Symfoniorkester den 20. november.
Så bliver
det internationalt stort, når komponisten og pianisten Philipp Glass himself
giver to koncerter den 18. og 19 november i Symfonisk Sal Han har
med sig flere fortræffelige pianister, og sammen med dem uropfører han sin ”Distant
Figure, passacaglia for piano”, som Glass har skrevet til Kulturhovedstad
Aarhus 2017. Dagen efter spiller Glass og hans kolleger komponistens samlede
klaveretuder. ”Verdi Nights” lyder måske godt eller måske for poppet, men jeg har
ikke hørt tenoren Christian Lanza, barnebarn af idolet Mario Lanza. Christian er
hovedaktøren den 10. februar. Wiener Sängerknaben giver koncert den 3. marts,
og guitaristen Kaare Norge gør det den 8. marts.
Og så skal
klassiske musikelskere være kvikke til den 30. maj, for da kommer verdensviolinisten
Gidon Kremer sammen med sit orkester Kremerata Baltica, og her skal man lægge
mærker til pianisten i en Rachmaninof-klaverkoncert. Det er en af verdens i dag
absolut førende pianister, russeren Daniil Trifonof. Han er lige så fantastisk som
Lang Lang, men i musikalsk kvalitet en klasse over kineseren. Så er det sagt.
Aalborghallen og Musikkens Hus
Den gode, gamle Aalborghal åbner 19.-21. oktober med den nu klassiske
musical ”Les Miserables” i versionen fra Herning Kongrescenter. Det bliver
julemåned med ballletten ”Nøddeknækkeren” i landets første gæstespil med
operaballetten fra Moldova, som desuden kun kommer til Odense og Esbjerg. Den
14. december opføres Verdis ”Rigoletto” i en fin dansk udgave i mindre format.
Prokokievs ”Romeo og Julie” med båndet musik danses af Moskva City Ballet den
5. marts, og den store udgave af Verdis ”Aida” fra Kiev Opera spilles den 14.
april. Forinden har der været besøg af Den jyske Opera med Donizetti og Verdi.
Musikkens Hus har relativt mange gode musiktilbud foruden Aalborg Symfoniorkesters
fine koncertserie. Blokfløjtedronningen Michala Petri og Concerto Copenhagen
lægger ud den 1. oktober. Så kommer den 12. oktober sæsonens på landsplan største
opera-solokoncert med den franske tenor Roberto Alagna, som er en mester i animere
sit publikum, og Aalborg Symfoniorkester. (Det skal også nævnes, at barytonen
Placido Domingo synger i Odense Arena den 24. november).
Musikkens
Hus fortsætter med besøg af Borodin Kvartetten den 31. oktober, og så følger en
gratis kvalitetskoncert i foyeren den 5. november kl. 15 med operasangerne Elsebeth
Dreisig og Jan Lund og pianisten Thomas Rischel. I november spændes der vidt først
med det berømte barokorkester Il Giardino Armonico den 12. Så følger den store
Wagner-uge med den internationalt anerkendte Lauritz Melchior-konkurrence, som
har semifinale 15. og finale den 18. november. Oslo Gospel Kor er meget populær
også i Aalborg. Det giver to koncerter i Musikkens Hus den 2. december.
BEMÆRK: Opførelsen af "Aida" på festspillene i Salzburg med Anna Netrebko er nu indlagt på You Yube, Salzburg 2017. Absolut værd at høre.
BILLEDE: Daniel Barenboim – har han aldrig øvet på klaveret? Foto fra Jyllands-Posten