af John Christiansen - d. 27. februar 2018
Operasæson i Berlin – Spændende cd for børn i alle aldre – Bo Skovhus synger et værk af Henze, hvis premiere endte i slagsmål - En rigtig kulturminister, men i Østrig
uleaftensdag 2017 gik sprinkleranlægget på scenen i
Deutsche Oper i Berlin i gang, og scenen svømmede over. Rengøringspersonalet
havde ved en fejl sat det i gang. Nogle forestillinger blev aflyst, en del af
repertoiret måtte lægges om, andre forestillinger fik en mere beskeden
scenetilværelse. Men rengøringsarbejdet efter uheldet er færdiggjort, og ny
teknik er ved at blive installeret hurtigere, end man havde forventet det. Men
regningen er stor, mellem fire og fem millioner euro, vel nærmet det sidste, altså
godt 35 millioner kroner. Men aftalen med forsikringsselskabet er i orden.
Midt i marts måned har Deutsche Oper premiere på en så
sjældent opført opera som Erich Wolfgang Korngolds ”Das Wunder der Heliane” fra
1927, Da vil drejescenen være i orden, mens resten af det nye tekniske
apparatur må vente til maj med at stå helt klart. Opsætningen af Korngolds
opera får et nyt, mere behersket scenebillede, end det oprindeligt var tænkt,
men som er tilpasset instruktørens ide.
Ellers går godt i
Berlin
Men ellers går det godt i Berlin, som jo har den
kunstneriske luksus at have tre store operascener. De får alle flere penge i
den kommende sæson 2018-19, 11 millioner euro mere fra staten. Men nu er det
Staatsoper unter den Linden, som får flest penge, som kommer specielt Daniel
Barenboims Staatskapelle til gode. Konkurrencen mellem de to største
operascener, Staatsoper i øst og Deutsche Oper i vest er problematisk. Ved
sammenlægningen af Tyskland fik Deutsche Oper klart det største tilskud, men
ved alle reguleringer siden er Staatsoper blevet mest tilgodeset og det også
denne gang. Staatsoper vendte i efteråret tilbage til det kraftigt ombyggede
teater på Unter den Linde.
En oversigt over de tre operascener med kommende
højdepunkter i programmet ser sådan ud. Kilden for tallene er Berliner
Morgenpost.
Staatsoper Unter den
Linden: Ansatte 600. Tilskud: 72.030 millioner euro. Sidste sæson i
Schiller Teater i vest en belægning på 92 % med 160.000 besøgende til 263
forestillinger. Pladser i den nye store sal 1356. Højdepunkter fem til
sommeren: Wagners ”Tristan og Isolde” Verdis ”Falstaff” og ”Macbeth”.
Deutsche Oper:
Ansatte 512. Tilskud 63.972 millioner Euro. 241.000 tilskuere på trods af
aflyste forestillinger grundet vandskaderne. Pladser i den store sal 1859.
Kommende højdepunkter: Korngolds ”Das Wunder der Heliane” dirigeret af Marc
Albrecht, iscenesættelse Christof Loy 18.marts. Johann Strauss’ ”Flagermusen”,
sat scene af Rolando Vilazón og dirigeret af Donald Runnicles 28. april.
Verdi-dage fra 3. til 27. maj med 17 opførelser af seks operaer.
Komische Oper:
Ansatte 414. Tilskud 47 millioner euro. I 2017 besøgte 213.300 mennesker 241
forestillinger, hvilket gav en belægning på 87,4 %. Pladser i den store sal 1190. Offenbachs
”Blaubart” (Blåskæg) i Stefan Herheims iscenesættelse har premiere den 17.
marts, Sjostakovitjs ”Næsen” den 16. juni. Til efteråret finder en
Bernstein-Weill festival sted, da Barrie Kosky sætter Bernsteins ”Candide” op.
Fantasier for børn i
alle aldre
Vildtvoksende fantasier hedder en ny cd. Indholdet er helt
anderledes. Musikeren og forfatteren Kristian Leth har fået en god ide. Og
resultatet er spændende. ”Musikhistorier for børn” kalder han sin cd, hvor han
hverken spiller eller taler selv, men som han har lavet ”kuratering” til, hvad
det så betyder i denne sammenhæng. Vigtigere er, at han har skrevet tekster til
13 stykker nyere musik af Per Nørgaard (5), Pelle Gudmundsen-Holmgreen (4), Vagn
Holmboe (2) og et stykke hver af Poul Ruders og Ruud Langgard. Der er mange
slags musik.
Historierne er korte. De er for børn, står der. Og det er
rigtigt, at musik og historie sammen sætter fantasien mere i gang, end den
meste musik alene vil gøre det. Og musikken synes at være skrevet til historierne,
selv om det er omvendt. Teksterne inspirerer til at lytte. Vejen er åben til at
lytte efter noget, som man måske selv ikke turde lytte efter. De tildigtede
historier er ikke for børn alene, men i hvert fald også for forældre, som
ideelt skal høre denne musik sammen med deres børn. Lad os bare sige, at her er
en cd for børn i all aldre.
Erik Kaltoft spiller for eksempel fire klaverstykker af Nørgård.
Lad os tage teksten til stykket ”Nattens lys” om en nattergal. ”Denne fugl begynder med at synge en smuk
sang om en der hedder Paul. Men så glemmer den alt hvor den kommer fra. Og om Paul.
Og hvad den mener med det. For det er jo bare en fugl. Og fugle mener ikke så
meget. De flyver og spiser og fløjter til hinanden”. Se, det er jo i
virkeligheden en beskrivelse af, hvordan man skal lytte uden nødvendigvis at søge
at finde ind til en bestemt mening. De broget forskellige historier, som altså
er digtet til eksisterende musik, er korte og inspirerende – for børn og voksne
i alle aldre.
Programmet er en plakat til at folde ud med alle tekster i
et elevator-design. Musikstykkerne er korte og lånt fra flere cd’er, men pladenumrene
er opgivet, hvis man skulle få lyst til at høre mere. Musikken er også meget
forskellig, snart sjov, snart pudsig, snart smuk, men altid fortællende. Giv
familien muligheden for at opleve den sammen og blive dygtigere til kunsten at
lytte åbent og glad. Dacapo 8.224728. 54
minutter.
Bo Skovhus i ”Medusas flåde” i
Amsterdam
En af største skandaler i det klassiske musikliv fandt sted
i Hamburg den 9. december 1968. Det vender jeg tilbage til, når det er sat på
plads, at Hans Werner Henzes oratorium ”Das Fluss der Medusa” opføres som opera
på Den hollandske nationalopera i Amsterdam med Bo Skovhus i hovedpartiet den
13., 15., 18. 20., 23. og 26. marts. Gode navne som Ingo Metzmacher dirigerer,
og Romeo Castelluci sætter i scene.
Oratoriet/operaen fortæller om skibet Medusa, der stødte på
grund på en sandbanke i Atlanten ud for Senegal i 1816. 250 fik plads i skibets
redningsbåde, mens 147 blev sat på en tømmerflåde. Af dem blev kun 15 reddet. Theodore
Gericault malede året efter et berømt billede af forliset.
Forliset blev emne for mange diskussioner både om den
aktuelle situation dengang og igen i det urolige Tyskland med kriser, debatter
og politisk ungdomsopstand i Tyskland 1960’erne omkring mordet på Rudi Dutschke.
Også sydamerikaneren Che Guevaras død året før bidrog til, at premieren endte nærmest
i slagsmål. Unge vensteorienterede demonstrerede med Henzes velsignelse og stillede
op ved siden af orkestret og korene, men et af dem var fra Vestberlin, som ikke
ville synge under faner, der for dem var østberlinske, så de erobrede fanerne
og smed dem på jorden, og så var slaget i gang. Det blev ingen uropførelse før
år efter.
Jeg havde fået lov som eneste anmelder at overvære
generalprøven, og således bragte jeg som den eneste i verden en anmeldelse af
”Das Floss der Medusa” i Jyllands-Posten. Dietrich Fischer-Dieskau sang
hovedpartiet Jean-Charles, som Bo Skovhus nu synger i Amsterdam. Han varmede
op, og jeg, der var i god tid, tænkte, hvor dejligt så god en form han var i,
og gik ind. Der sad århundredets største baryton mageligt henslængt i en dyb
stol og sang sit parti igennem, mens han kæderøg cigaretter i alle de små
pauser i musikken.
Nézet-Séguin til The
Met til sommer
Den 42-årige canadiske dirigent Yannick Nézet-Séguin, som i
øjeblikket er chef for Cleveland Orchestra, tiltræder som ny
generalmusikdirektør for Metropolitan Operaen i New York allerede til sommer i
stedet for som planlagt i sommeren 2000. Han fortsætter i Cleveland på et
mindre blus.
Man har på The Met arbejdet ihærdigt på at gøre det muligt,
efter at James Levine blev fyret i slutningen af 2017, fortæller New York Times.
I stedet for to operaer skal Nézet-Séguin nu dirigere tre nye opsætninger i
næste sæson, ”La traviata”, ”Pelleas og Melisande” og Francis Poulencs
”Karmelitindernes dialoger”. Derefter dirigerer han fem nye operaer hver sæson.
Kulturen skånes for
nedskæringer – i Østrig
Også i Østrig skal der kæmpes om pengene, når statsbudgettet
skal bindes i en finanslov. Den nye kulturminister Gernot Blümel fra ÖVP, det
østrigske folkeparti, har for første gang givet udtryk for, hvad han vil med
statens tilskud til den seriøse kultur. Det skete, da han blev modtaget af de
østrigske filmfolk på biennnalens filmfest i Berlin, hvor østrigerne har mange
film med. Ikke blot filminteresserede, men østrigske kulturfolk generelt ånder
lettet op. Kulturministeren vil kæmpe for, at den seriøse kultur ingen støtte
fratages. Tværtimod.
Herhjemme? Ak ja. En sådan slags kulturminister kender vi jo
ikke. Herhjemme har vi tilsyneladende kulturministre, som har til opgave at mindske
kulturen.
Billede: Dietrich Fischer-Dieskau – verdenssanger og
kæderyger