Et af formålene med jc.klassisk.dk var og er at fortælle om, hvad der foregår i operaverdenen udenfor landets grænser. Det er – for mig lidt overraskende – ikke blandt det mest læste stof, og der er indrømmet derfor blevet tyndet ud i det. Nu har det fornemme tyske operamagasin ”Opernwelt” udgivet sin ”Jahrbuch 2019” med udvælgelser af alt det mest spændende, der er sket ude omkring og naturligvis mest i Tyskland i sæsonen 2018-2019. Bladets 50 medarbejdere spredt rundt omkring har valgt. Derfor hænger jeg på med at fortælle lidt af det. Der er mange nye navne med.

Den fornemste pris er vel som altid ”Årets operahus”. Det er måske overraskende ikke en af de operaer, som danske operafans besøger oftest, altså ikke en af Berlins tre store operaer, ikke statsoperaen i Hamburg eller den mindre i Kiel eller den berømte i Wien eller den mondæne La Scala i Milano. Det er derimod Opéra National du Rhin, som omfatter de tre scener i Strasbourg, Colmar og Mulhouse i det nordøstlige Frankrig nær Tyskland. Men man kan tilbringe en herlig ferie i Alsace med den fortrinlige vin og det gode køkken og de hyggelige byer og den smukke natur – alt nævnt i tilfældig rækkefølge – og endda se det, som ”Opernwelt” kalder ”weltoffener” operaforestillinger. Det er intendanterne Marc Clénaut og Eva Klenitz, der har stået for operaglæderne, men trist nok fik Eva Klenitz kun to sæsoner, inden hun døde på toppen som en af de mest lovende operainstruktører.

Opernwelt har uddelt mange priser, og Operaen i Lübeck, som skal nævnes, fordi den har fået relativt mange nomineringer, hvilket fortæller om en spændende operascene forholdsvis nær os. Det sidste er vel også vigtigt. Som ”Årets bedste orkester” er for ottende gang valgt orkestret fra Bayerische Staatsoper fra München, og det forstår man. ”Årets bedste kor” er fra statsoperaen i Stuttgart.

En usædvanlig sopran

”Operadivaens attitude er hende fuldstændigt fremmed, selv om hendes vokale muligheder er exorbiante. Hendes inspiration skabes direkte ud af livet, fra dets højder og fra dets afgrunde”, skriver Opernwelt om årets sangerinde, Asmiak Grigorian fra Litauen. Jeg håber, at mange oplevede hende på tv som Richard Strauss’ Salome fra festspillene i Salzburg sidste sommer. Jcklassisk skrev om hende både før og efter transmissionen. Hun var fantastisk, men det var hele opførelsen, og den har opnået flere priser.  Instruktøren var Romeo Castelluci, som også satte Wagners ”Parsifal” i scene i Brüssel, og som på festspillene i Aix-en-Provence i år skabte en meget spændende tv-transmitteret version af Mozarts udvidede ”Requiem”. Han blev ikke overraskende ”Årets operainstruktør”.

Sidste år blev Christian Thielemann valgt som ”årets dirigent” efter sin meget roste ”Die Frau ohne Schatten” af Richard Strauss på festspillene i Salzburg. I år har man fundet eine Dirigentin, en generelt ukendt kvindelig dirigent frem til den samme titel. Jeg havde aldrig hørt om hende. Hun hedder Joana Mallwitz. Hun er kun 33 år og den yngste på listen over ”Årets bedste”. Hun har overtaget den musikalske chefstilling på operaen i Nürnberg, er altså ”Generaldirektorin”.  Det siges, at så at sige fra hendes dag 1 begyndte orkesterkvaliteten at stige. Hendes tolkninger af Prokofiefs Tolstoi-opera ”Krig og fred” (pragtfuld opera) og af Wagners ”Lohengrin” fremhæves især.

”Årets bog” er på tysk og udgivet af forlaget Rowohlt: ”Der Klang von Paris” skrevet Volker Hagedorn. Den kaldes en virtuos blanding af kulturhistorie, rejseberetning og kildestøttet fiktion. Det lyder spændende.  

Og så er der die Nachwuchskünstlerin des Jahres, årets fremtidshåb, om man vil. Det er den norske sopran Lise Davidsen, som er uddannet i København og som i sommer debuterede i Bayreuth som Elisabeth i ”Tannhäuser”. Opernwelt skriver om hende: ”Lise Davidsen er et overordentligt talent. Men hvad vil der blive af hendes stemme?” Det spørgsmål må man altid stille, når man hører nogen synge langt bedre, end man kan forvente. I tilfældet Lise Davidsen burde man have tilføjet, at hun er meget omhyggelig og klog med at passe på den. 

En note om Bo Skovhus  

Bo Skovhus ynder at synge mere moderne partier, som gerne må være yderst vanskelige. Et af dem er Karl V. i Ernst Kreneks opera af samme navn, som han fik stor succes med på statsoperaen i München. Den genoptager nu den 16., 19. og 21. oktober Kreneks opera naturligvis med Skovhus. Tag en efterårstur til München. Operabesøget kan for eksempel udvides med Beethovens ”Fidelio”.

Thielemann har tabt i Salzburg

I den samme artikel som i den ovenfor omtalte med Domingo skrev jcklassisk.dk om kampen om magten over påskefestspillene i Salzburg mellem dirigenten Christian Thielemann og hans Dresdner Philharmonie på den ene side og den nuværende chef for Der Bayerische Staatsoper i München østrigeren Bachler på den anden. Nu er den afgjort. Thielemann har tabt. Efter 2022 dirigerer han ikke mere til påsken i Salzburg. Det er der nogle, der mener, at han har godt af, og det kan være, men i dette tilfælde er han blevet snydt i ordets egentlige betydning.

Thielemann og orkestret fra Dresden reddede festivalen i 2013, da Berlins filharmoniske Orkester pludselig forlod Salzburg. Det har spillet der hver påske siden og også haft den økonomiske succes, som berlinerne med Simos Rattle langsomt havde tabt. Kulturdirektøren i Salzburg havde dekreteret, at fra 2022 skulle Bachler og Thielemann begge være chefer mod nu kun Thielemann, men Bachler skulle være den bestemmende i tilfælde af uoverensstemmelser. Thielemann havde inden bestemmelsen erklæret, at han ikke kunne samarbejde med Bachler.

Det var på en måde komisk, hvis man kan se helt bort fra den triste magtkamp. Thielemann meddelte som chef for påskefestspillene sit program til med 2023. Det var helt i orden, at han var i den nødvendige tid forud: Wagners ”Lohengrin” i 2022 og Richard Strauss’ ”Elektra” i 2023. Han blev omgående sat på plads af det politiske overhoved for festspillene i Salzburg, som ikke kender til opera. Bachlers ønsker var Webers ”Jægerbruden” og Wagners ”Den flyvende hollænder”. Thielemann klagede, og resultatet blev, at han kunne blive et år længere, altså til og med 2022 med sit eget program: Verdis Don Carlo i 2020, Puccinis ”Turandot” i 2021 og Wagners ”Lohengrin” i 2022. Derefter slut.

Bachler vil have forskellige festspilorkestre, men han regner med, at et af de vigtigste bliver Berliner Philharmonisches Orchester. Så får vi se, om han helt dropper Dresden-filharmonikerne, som endnu har samme kunstneriske kvalitet som berlinerne. Det kan også være, at orkestret finder et andet hjemsted i påsken. Men det bliver ikke så betydeligt et sted som Salzburg. Det ville være morsomt, hvis det blev Wien.  Sikke en konkurrence.

Billede. Den 33-årige Joanna Mallwitz, dirigent og musikchef for operaen i Nürnberg, er blevet udnævnt til ”årets dirigent” af tidsskriftet Opernwelt.