”Eín furchtbares Verbrechen ward begangen”. I Richard Wagners romantiske opera om Tannhäuser har titelfiguren begået den forbrydelse at have sovet med en kvinde og endda på et meget slemt sted, hvis Venusbjerget var at betragte som et bordel. Landgreve Herrmann og hans ligesindede var bragt ud af koncepterne, og Tannhäuser blev sendt til Rom for at søge tilgivelse hos paven.

Hvad gør så de stakkels iscenesættere i dag? Den historie betragtes jo ikke længere som en tilstrækkelig forbrydelse til at skabe en barsk operaopførelse, som man kan blive kendt på som instruktør.

Iscenesætteren af den nye opsætning af ”Tannhäuser” på den engang så ansete Rheinoper i Düsseldorf, teaterchefen for Theater Mannheim, Burkhard C. Kosminski, har i sit første operaarbejde hoppet på en vogn, som i forvejen føres flittigt af tyske operainstruktører, som ikke ved, hvad de skal gøre med Wagner uden at smøre tykt på med egne hjemmelavede historier som nu her at lade naziforbrydere invadere operascenen, som de for 80 år siden invaderede Tyskland.

Jeg har læst flere tyske og østrigske anmeldelser, men desværre ikke set opførelsen selv. Det skal jeg måske være glad for. Døm selv: Handlingen er henlagt til nazitiden og til grundlæggelsen af den tyske forbundsrepublik derefter.

Nøgne mennesker i gaskammeret

Under ouverturen, som domineres af det milde pilgrimstema, fylder nøgne mennesker et kors af glasterninger med et hvidt stof, som udvikler en tåge, og de nøgne menesker  falder døde om, tydeligvis i et gaskammer i en kz-lejr. Kort efter udspilles en nøglescene i den såkaldte Venusbjerg-musik. Venus i nazi-uniform og hendes SS-folk tvinger en jødisk familie – far, mor og datter – til at klæde sig af, og faderen kronrages og skydes ned for øjnene af den skrigende datter. Derefter henrettes de to kvinder. Tannhäuser tvinges til at myrde med, men han er som naziforbryder ikke en hovedfigur, snarere en medløber.

På dette sted begyndte tumulterne blandt tilskuerne. Nogle forlod salen bag knaldende døre. Skældsord fra salen blev fyret af mod scenen. ”Aufhören!” Men forestillingen blev gennemført.

Scenen med udrensningen af den jødiske familie gentages i sidste akt som pantomime under Tannhäusers fortælling om sit forgæves besøg hos paven i Rom. Det blodfyldte barn, som blev dræbt i første akt, rækker Tannhäuser en blomstrende gren som tegn på den tilgivelse, som ikke kan gives. Da har den ellers så elskelige  Wolfram, taber i spillet om  den mere kyske Elisabeth, voldtaget hende. Hun tænder derpå ild til sig selv. Ellers skal det have været blod, blod, masser af blod.

En hån mod ofrene

Instruktøren har altså omformet Wagners tema og skabt sin egen historie. Det gjorde Kasper Holten også på Det Kongelige Teater, hvor han vel søgte at anskueliggøre en kunstners personlige problemer. Her er det en langt voldsommere historie, som efter de tyske anmelderes mening direkte ødelægger tilskuernes forståelse ikke blot af værket, men også af  instruktørens tilsyneladende hensigt at anskueliggøre et spørgsmål om skyld og synd. Det bør nok understreges, at  der intet er i teksten eller i musikken, som begrunder denne forvanskning. Der er heller ingen antydning af antisemitisme i ”Tannhäuser”.  

Burkhard C. Kosminski får i den tyske presse ret éntydigt at vide, at hans fremstilling af jøderne i gaskammeret og mordet på dem tværtimid er en hån mod ofrene. Forestillingen betragtes som musikteater generelt som ”sehr schlecht”.

Mens skandaledønningerne gik højt, selv til den officielle fest for blandt andre operaens sponsorer efter forestillingen, var der udelukkende begejstring for den musikalske del. Dirigenten og de herhjemme ukendte sangere fik stort bifald. Nævnes skal den svenske tenor Daniel Frank i titelpartiet, som fik både ros og ris af anmelderne. Han var rocksanger i ti år. Interessant er det, at Düsseldorfs chefdirigent Axel Kober til sommer skal dirigere Sebastian Baumgartners også problematiske og ikke specielt vellidte opsætning af ”Tannhäuser” i Bayreuth. 

SIDSTE: Rheinoper meddeler, at de kommende opførelser blver uden scene og altså kun koncertopførelser. Presset mod operaen har været for stort. Rheinoper er ellers ikke kendt som en agressiv moderne operascene. Den beslutning er nu specielt af avisen Die Welt blevet taget op som en ny skandale.

Det berettes, at flere af premierens publikummer har været på hospitalet med chok, om det så passer eller ej. En vild debat i de tyske medier er gået i gang. Jødiske organisationer har krævet den sceniske del fjernet, og det er nu altså sket, men det er troligt, at opsætningen var ment som et skarpt angreb mod tyskernes behandling af jøderne.Eller?  I alle tilfælde havde den intet at gøre med Wagner og Tannhäuser. .

Læs også omstående artikel: Bliv klogere på Wagner. 

Wagner: Tannhäuser.  Rheinoper Düsseldorf. Nu kun koncertopførelser 12., 19., 30. maj og 2. juni. Billettelefon 0049-211-89 25211.

Foto: AP/Deutsche Oper am Rhein, Hans Joerg Michel