Artikel to af to: Herbert von Karajan skal kort ind i billedet. Det er i år 25 år siden, at såvel han som Gunnar Berg døde, Berg den 25. august. Da han som 26-årig ville ind på Det kongelige danske Musikkonservatorium, ville han forberede sig i Salzburg, hvor den kun et år ældre Herbert von Karajan præsenterede Bruckners fjerde og femte symfonier for ham. Gunnar Berg var dybt imponeret af Karajan, men efter tre møder sås de aldrig mere. Møderne blev dog anledningen til, at der i 2008 blev oprettet et Gunnar Berg Ensemble Salzburg.

Da Berliner Philharmonkernes koncertmester Leon Spierer mange år efter gæstede Aarhus Symfoniorkester, fik han en hilsen med fra Jens Rossel til Karajan. Denne huskede godt ”Der merkwürdige Däne”, meldte Spierer tilbage.

Jens Rossel har på Arbejdsgruppe Gunnar Bergs hjemmeside på facebook skrevet, at ”Bergs partiturer næppe ville have fundet deres vej til Karajans nodestativ.” Nej, det gjorde de desværre ikke, men hvis omstændighederne, som vi også kan kalde tilfældet, havde været til det, er jeg sikker på, at Bergs ”Uculang” for klaver og orkester ville have været oplagt for Karajan at opføre. Vi kan såmænd også høre det på hans indspilninger af Alban Bergs og Weberns orkestermusik.

Den punktuelle stil i ”Uculang”, hvor klaveret er et integreret hovedinstrument, og balanceakten mellem det metriske, det rytmiske og det dynamiske samt klangspillet og de harmoniske differentieringer af det givne stof var jo netop, hvad Karajan elskede at arbejde med.

Det blev ikke med Karajan, men Béatrice Berg gav i 1973 en mindeværdig opførelse af ”Uculang” sammen med Aarhus Symfoniorkester (dengang endnu Aarhus By-Orkester) dirigeret af finnen Kari Tikka

Musikalske oplevelser

Der er stadig musikalske oplevelser med Gunnar Bergs musik, som jeg gerne vil fremhæve. Nogle cd’er trænger sig på blandt flere, og herimellem er netop udgivelsen af ”Uculant” i Aarhus.

Danacord har udgivet to dobbeltsæt, som godt kan kaldes historiske. Det ene sæt er med musik for klaver og orkester. Det viser også, hvordan Aarhus Symfoniorkester og Radiosymfoniorkestret har været med til at befordre Bergs orkestermusik. Klaverkoncerten ”Essai acoustique” var i 1954 en forsinket bryllupsgave til Béatrice. Her spiller Alois Kontarsky den med Aarhus-orkestret og Ole Schmidt 13 år senere. Béatrice er selv solist i ”- pour piano et orchestra” med Miltiades Carididis i spidsen for radiosymfonikerne og i den her allerede omtalte ”Uculang” med Aarhus-orkestret. Endelig spiller Elisabeth Klein ”Frise” med Tamas Vetö og kollegerne fra København (Danacord DACOCD 611-612).

På det andet sæt spiller Béatrice Berg blandt andet de ti ”Gaffsky’s”, et sæt solostykker, hvis nodebilleder kan minde om bakteriekulturer. En bakterieart blev opkaldt efter biologen Gaffky, og hans navn overtog Berg til sin musik. Her er den så i en pragtfuld, stadig myldrende livlig indspilning (Danacord DACOCD 613-614).

De 13 klaverstykker i ”Éclatements”, som betyder eksplosioner, opbrud eller opståen, alle ord som man godt kan lade blive stående som et generelt udtryk for Bergs musik. De findes i en fantastisk indspilning af Erik Kaltoft. Han var med allerede i tiden i Lindved, inspirerede Gunnar Berg til at komponere flere ”Éclatements" og fulgte Béatrice Berg som den store fortolker af Gunnar Bergs klavermusik. Han giver musikkens mange elementer en fascinerede rumlig balance, som er en oplevelse. Men lad være med at ville forstå musikken, dette umulige ord i forbindelse med kunst (Dacapo 8.2286524). Erik Kaltoft er i dag med i Arbejdsgruppe Gunnar Berg.

To koncerter trænger sig også på i min erindring. Tilbage i 1973 hørte jeg Béatrice Berg i Aarhus Unge Tonekunstnere spille en vidunderligt forfinet Debussy. Og sammen med den alt for tidlige afdøde mezzosopran Minna Nyhus Larsen opførte hun Ravel og Bergs lettere tilgængelige sangcyklus ”Ti japanske træsnit”. En glædelig nyhed er, at Signe Asmussen og Erik Kaltoft nu er ved at indspille den.

Vejle Musikforening af 1963 lagde ud med også at opføre musik af Gunnar Berg. Da foreningen fyldte seks år, præsenterede den en koncert med musik udelukkende af Stockhausen og Berg. Og den aften kunne man ikke sige, at der var en kløft mellem publikum og musikken. Tværtimod. Kan andre musikforeninger ikke stadig lære af det?

Den aften kunne man høre Bergs første opus, en klaverfantasi fra 1936, og hans da seneste værk, ”Tronque” for xylofon, cello og klaver med Suzanne Ibstrup, Jørgen Friisholm og naturligvis Béatrice Berg. I sammenligningen fornemmede man i klaverstykket alligevel noget af det, som skulle komme, selv om det var skrevet i en decideret horisontal stil, længe før mødet med Stockhausen ændrede så meget.

Der kommer flere gode muligheder for også at høre musik af Gunnar Berg i den nærmeste tid. Slå op på Arbejdsgruppe Gunnar Berg på nettet og se hvor og hvornår og læs om pladeindspilninger m.m.

Så må det være på sin plads at erindre om, at kalenderen på jcklassisk.dk står åben for enhver arrangør til gratis at skrive sig ind om koncerter, musikteater og lignende begivenheder. Skriv eventuelt til lars@jcklassisk.dk

Foto: Fumeur de pipe Gunnar Berg