En opera kan være lille, og den kan være stor. Det er ikke det afgørende. Vigtigt er, at den kan skabe sit eget publikum. Det har Operaen i Midten (af Jylland) gjort. Og det publikum ligner ikke de fleste. Der er kun undtagelsesvis råd til at spille de store kendte operaer, og da naturligvis i en begrænset udfoldelse. Mere behøves heller ikke altid.

Opera kan laves i alle størrelser og på mange måder. Hvis vi bliver ved publikum, så har Operaen i Midten engageret både børn og unge på scenen i et meget vekslende repertoire, og det smitter også af på publikum. Nu til 10 års forestillingen som egnsteater, som jeg overværede på Fermaten i Herning, var publikum en god blanding fra glade seniorer til hvinende unge. Og forestillingen ”Good Old Opera Days” er netop et gakket operashow, som det er helt naturligt også at hvine til.

Men de store dejlige operamelodier, som mange flere ville elske, hvis de blot hørte dem, var der også i gedigen udførelse. Ikke med orkester denne gang, men med Allan Dahl Madsens ti fingre på de sort-hvide tangenter som et festligt dansende orkester.

Og når det skulle være alvor, skete det i gedigne sangpræstationer og i vekslende kostumepragt af sopranen Berit Meland, mezzosopranen Liv Oddveig Midtmageli, tenoren Jakob Næslund Madsen og basbarytonen Hans Dueholm. Alle har de mere eller mindre været med i de ti år. Den sidste er også som ”konferencier” bindeleddet i forestillingen i stil med god, gammel britisk varieté-stil.  

 Det faste publikum på "Midten" blev mindet om forestillinger af forskellig vægt som ”Barberen i Sevilla”, Humperdincks ”Hans og Grethe”, en god del ”Don Giovanni”, Bernsteins ”Trouble in Tahiti” og ”La bohème”. De fire sangere og kapelmester Madsen dirigeret af operachef Flemming Vistisen indledte med en sunget, meget raffineret og musikalsk uhyre vittig version af Rossinis ouverture til ”Barberen i Sevilla” .Det var ægte musikalsk humor. 

Engelsk var der meget af, og det førte ud i matroskoret fra Sullivans ”HMS Pinafore”med de to, som har turet landet over med et eget lille succesrigt musikalsk show, bas Dueholm og tenor Næslund Madsen. De dansede med fire herlige dukker, som de behændigt lod blive hovedpersonerne. Da var ikke et øje tørt. Så vidt kommer ”Good Old Opera Days” rundt.  

Forestillingen er i en iscenesættelse, som alle havde del i, men var præcist styret af Pernille Elimar. Den måtte gerne have varet længere, selv om det naturligvis altid er vigtigt også at kunne kunsten at beherske sig. Men publikum var også blevet oplagt.

Operaen i Midten, de fire kommuner, Herning, Struer, Holstebro og Ikast-Brande, har fundet sit publikum der. Hvad operachef Vistisen kalder Oscar-talen kan her i ti-året udvides med at nævne de to andre i det daglige, alsidige  arbejde, Mads W. Gammelmark og Connie Krogh Risom. 

Operaen i Midten vil i marts 2015 uropføre ”The Rosenbergs”, de to amerikanere, som endte i den elektriske stol i McCarthy-tiden i USA anklaget for kommunistisk spionage. Joachim Holbek er ved at lægge sidste hånd på musikken. Rhea Leman har skrevet librettoen og sætter i scene. Måneden efter opføres børneoperaen ”Billederne synger”, hvori billederne på et museum bliver levende. Pia Rosenbaum har fået ideen og står for iscenesættelsen, mens Lars Fjeldmose har skrevet musikken.

”Opera Days” har nu været opført i Holstebro og Herning, onsdag den 26. november spilles den i Folkets Hus i Struer og den 27. november i Bakkehuset i Ikast.