Sangfaggruppen på Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus har en gang hvert andet år i årtier samlet kræfterne om at spille opera. Orkestret har naturligvis bestået af de instrumentale medstuderende. I år har efterårssemestret været koncentreret om en opera med en uimodståelig (sen)romantisk musik af Engelbert Humperdinck, som aldrig kunne undslippe sin beundring for Richard Wagner. Og så var hans store triumf som komponist alligevel en opera til et eventyr af brødrene Grim.

Hvem kender ikke ”Hans og Grete”? Det er jo i virkeligheden en historie fuld af grufuldheder. De to børn ender uforvarende ved heksens indbydende hus af lakridskonfekt med honningkager som tag. Det lokker børn til, som hun i en kæmpeovn bager til honningkager. Usund kost for heksen, skulle man tro. Men vores Hans og Grete er klogere end alle de andre børn, som nu står som lakridskonfekt-mursten. De får narret heksen ind i ovnens flammer. Og lakridskonfekterne bliver igen til børn.

Humperdincks søster skrev operateksten til ham. Men han tænkte ikke så meget på et eventyr for børn. Eller det gjorde han måske alligevel, men så løb den store komponist inden i ham alligevel af med hans noder. Musikken blev symfonisk, og den gjorde en god del af teksten svært tilgængelig at få fat i gennem den stærke orkesterstemme.

En herlig musik

Men det er en herlig musik i en opulent instrumentation og med medrivende melodier, som ofte har et spændende kontrapunktisk forhold til hinanden. Også rytmisk er musikken, både orkestrets og sangernes, dejligt afvekslende. Der er nu også noget i den for børn, som har lært, hvad musik er. Desværre bliver der jo færre af de børn. Musikindustriens kagehuse brænder alt for mange ører af. Men det er en anden historie.

Tilbage til ”Hans og Grete”. Historien er, som den skal være for at de mindre kan følge med. Også i opførelsen i Musikhusets Rytmiske Sal. Men hvis vi skal bruge ordet børneopera, må det blive med indskrænkninger.

Dette er ikke en anmeldelse af sangfaggruppens opførelse. Jeg overværede generalprøven, og efter den blev der pudset yderligere af. Af personlige grunde måtte jeg også sidde for tæt på orkestret. Men derfor kan min foromtale oplevet på stedet forhåbentlig alligevel inspirere læsere til at få en operaoplevelse for meget få penge. Det vil være dumt at lade være.

En omskrevet orkestrering

Man skal vide, at man ikke får Humperdincks originale orkesterinstrumentation. Orkestret er mindre. Den normale strygerbesætning er af praktiske grunde helt væk undtagen to kontrabasser. Konservatoriet kunne i øjeblikket ikke stille med originalpartiturets store violingruppe. Så sprang basunprofessor Ole Bo Johansen til med sin mangeårige erfaring med brass bands og blæserorkestre. Han har ominstrumenteret orkesterpartituret til 12 træblæsere, syv messingblæsere, de to nævnte kontrabasser, et klaver, som også bruges som pizzicato-instrument, og slagtøj. Han har gjort det godt, har overført megen af den originale atmosfære. Men genhører de originale toner med en ny klang, og kontrapunktet, spillet node mod node, står fremragende og spændende. Jeg sad i øvrigt lige ud for de tre saxofoner, og konstaterede, at det er et instrument, som i orkestersammenhæng burde have været benyttet og i fremtiden gerne må benyttes oftere.

”Hans og Grete” er en opera, så der burde måske i denne omtale lægges mere vægt på de unge sangstuderendes stemmer. Men der var som sagt tale om en generalprøve, og den var endda under vanskelige forhold, for nok er den nye orkestrering beundringsværdig gennemhørbar, men violiner og strygere er ellers ofte fine til at bære sangstemmerne. Altså ingen navne nævnt, ingen glemt, men man havde det behageligt med sangerne. (Et råd ved siden af: Hvis man har fire navne, som det er blevet mere moderne, og hvis man vil gøre karriere også med pressens hjælp, må man droppe et eller bedst to af dem, for hvem husker fire navne?).  

Humperdincks ”Hans og Grete” vil også i denne specielle udgave give en oplevelse. Mange vil blive forbavsede. Den gennemført professionelle Frans Rasmussen dirigerer et orkester, som spiller med en dejlig forståelse. Robert Vinther har sat i scene med en god naturlighed, uden at man glemmer eventyret, og scenografien og teknikken ved Lumen får scenegangen til at glide behændigt. Sacha World sørger endda for dansen i en atmosfærevenlig scenografi.  

Humperdincks ”Hans og Grete” opføres i Musikhuset Aarhus i Rytmisk Sal fredag den 16. kl. 20, lørdag den 17. kl. 15.00 og 20.00 samt søndag den 18. kl. 15.00. Billetpris 100 kr., børn under 15 år 50 kr. Under Operafestivalen i Aalborg spilles den 11. marts kl. 20.00 i Musikkens Hus i Intimsalen.