af John Christiansen - d. 15. januar 2015
Humperdincks ”Hans og Grete” er et eventyr mest for børn, men musikken er en senromantisk oplevelse for de mere erfarne. Opføres i weekenden i Aarhus.
Sangfaggruppen på Det jyske Musikkonservatorium i Aarhus har
en gang hvert andet år i årtier samlet kræfterne om at spille opera. Orkestret
har naturligvis bestået af de instrumentale medstuderende. I år har
efterårssemestret været koncentreret om en opera med en uimodståelig (sen)romantisk
musik af Engelbert Humperdinck, som aldrig kunne undslippe sin beundring for
Richard Wagner. Og så var hans store triumf som komponist alligevel en opera
til et eventyr af brødrene Grim.
Hvem kender ikke ”Hans og Grete”? Det er jo i virkeligheden
en historie fuld af grufuldheder. De to børn ender uforvarende ved heksens
indbydende hus af lakridskonfekt med honningkager som tag. Det lokker børn til,
som hun i en kæmpeovn bager til honningkager. Usund kost for heksen, skulle man
tro. Men vores Hans og Grete er klogere end alle de andre børn, som nu står som
lakridskonfekt-mursten. De får narret heksen ind i ovnens flammer. Og
lakridskonfekterne bliver igen til børn.
Humperdincks søster skrev operateksten til ham. Men han tænkte
ikke så meget på et eventyr for børn. Eller det gjorde han måske alligevel, men
så løb den store komponist inden i ham alligevel af med hans noder. Musikken
blev symfonisk, og den gjorde en god del af teksten svært tilgængelig at få fat
i gennem den stærke orkesterstemme.
En herlig musik
Men det er en herlig musik i en opulent instrumentation og med
medrivende melodier, som ofte har et spændende kontrapunktisk forhold til
hinanden. Også rytmisk er musikken, både orkestrets og sangernes, dejligt
afvekslende. Der er nu også noget i den for børn, som har lært, hvad musik er.
Desværre bliver der jo færre af de børn. Musikindustriens kagehuse brænder alt
for mange ører af. Men det er en anden historie.
Tilbage til ”Hans og Grete”. Historien er, som den skal være
for at de mindre kan følge med. Også i opførelsen i Musikhusets Rytmiske Sal.
Men hvis vi skal bruge ordet børneopera, må det blive med indskrænkninger.
Dette er ikke en anmeldelse
af sangfaggruppens opførelse. Jeg overværede generalprøven, og efter den blev der pudset yderligere af. Af personlige grunde måtte jeg også sidde for tæt på
orkestret. Men derfor kan min foromtale
oplevet på stedet forhåbentlig alligevel inspirere læsere til at få en operaoplevelse
for meget få penge. Det vil være dumt at lade være.
En omskrevet orkestrering
Man skal vide, at man ikke får Humperdincks
originale orkesterinstrumentation. Orkestret er mindre. Den normale strygerbesætning er af praktiske
grunde helt væk undtagen to kontrabasser. Konservatoriet kunne i øjeblikket
ikke stille med originalpartiturets store violingruppe. Så sprang
basunprofessor Ole Bo Johansen til med sin mangeårige erfaring med brass bands
og blæserorkestre. Han har ominstrumenteret orkesterpartituret til 12 træblæsere,
syv messingblæsere, de to nævnte kontrabasser, et klaver, som også bruges som
pizzicato-instrument, og slagtøj. Han har gjort det godt, har overført megen af
den originale atmosfære. Men genhører de originale toner med en ny klang, og kontrapunktet,
spillet node mod node, står fremragende og spændende. Jeg sad i øvrigt lige ud
for de tre saxofoner, og konstaterede, at det er et instrument, som i
orkestersammenhæng burde have været benyttet og i fremtiden gerne må benyttes
oftere.
”Hans og Grete” er en opera, så der burde måske i denne omtale lægges
mere vægt på de unge sangstuderendes stemmer. Men der var som sagt tale om en
generalprøve, og den var endda under vanskelige forhold, for nok er den nye orkestrering
beundringsværdig gennemhørbar, men violiner og strygere er ellers ofte fine til at bære sangstemmerne. Altså ingen navne nævnt, ingen glemt,
men man havde det behageligt med sangerne. (Et råd ved siden af: Hvis man har
fire navne, som det er blevet mere moderne, og hvis man vil gøre karriere også
med pressens hjælp, må man droppe et eller bedst to af dem, for hvem husker
fire navne?).
Humperdincks ”Hans og Grete” vil også i denne specielle udgave
give en oplevelse. Mange vil blive forbavsede. Den gennemført professionelle Frans
Rasmussen dirigerer et orkester, som spiller med en dejlig forståelse. Robert
Vinther har sat i scene med en god naturlighed, uden at man glemmer eventyret,
og scenografien og teknikken ved Lumen får scenegangen til at glide behændigt. Sacha
World sørger endda for dansen i en atmosfærevenlig scenografi.
Humperdincks ”Hans og
Grete” opføres i Musikhuset Aarhus i Rytmisk Sal fredag den 16. kl. 20, lørdag den
17. kl. 15.00 og 20.00 samt søndag den 18. kl. 15.00. Billetpris 100 kr., børn
under 15 år 50 kr. Under Operafestivalen i Aalborg spilles den 11. marts kl.
20.00 i Musikkens Hus i Intimsalen.