Hvor der var en hal eller et teater med plads til et mellemstort orkester, kom både Den jyske Opera og de udenlandske gæstespil. Mens Den jyske Opera voksede i formatet, blev gæstespillene efterhånden en blandet landhandel af vekslende kvalitet. Rejsende operascener og gæstespillene er nu følgelig blevet sjældnere.

Men der skal bydes velkommen til Statsoperaen fra Kiev, som altid har stået for stort anlagte professionelle forestillinger, hvilket også gælder den opsætning af Verdis ”La traviata”, som begyndte landsturnéen i Aalborg søndag, fortsatte i Aarhus mandag og spiller i Vejle tirsdag, i Esbjerg onsdag og i Albertslund torsdag. Jeg så og hørte forestillingen i det fyldte Musikhuset Aarhus, hvor endda balkonen var taget i brug af et stort, taknemmeligt lydende publikum.  

Forestillingen havde næsten et nostalgisk præg. Den mindede om de bedste af af de tidligere gæstespil. ”La traviata” blev spillet i en række flotte, farverige dekorationer, som tydeligvis og forståeligt nok glædede publikum. Der var endda et nydeligt og festligt balletindslag, som hører til operaen. At alt dette for øjet på en turnéforestilling, som fortrinsvis går Tyskland rundt, er imponerende. Det er også imponerende, at operatruppen efter ofte lange dagsmarcher spiller frisk op aften efter aften med kun hovedpartierne dobbelt besat.  

Gammeldags eller moderne

Den jyske Opera er netop ved at slutte sin turné med Mozarts ”Cosi fan tutte”, som publikum måtte tage stilling til, om det ville se i en gammeldags/klassisk eller i en moderne opsætning. Publikum valgte dobbelt så mange gange den såkaldt klassiske opførelse som den såkaldt moderne.

Den ukrainske ”La traviata” var uden spor af modernistiske træk. Jo, det var måske alligevel netop en reverens for nutidens tv, at vor heltinde, kurtisanen Violetta og hendes unge tilbeder Alfredo kun få minutter efter at være præsenteret for hinanden, kyssede hinanden sådan rigtigt. Dengang i 1840-tallet, og opsætningen foregik netop ”dengang”, havde den originale Alfredo ventet et år på at lade sig præsentere for hende, og det ville være helt uden for normen med dette moderne kys.  

Denne klassiske opførelse indeholder ellers ingen instruktørgags, som man skal vride sit hoved for at finde en betydning af. Det betød også, at der manglede lidt spænding i personinstruktionen, som det oftest sker i østeuropæiske opsætninger. Men for eksempel den anden af operaens to balscener, da Alfredo tror sig svigtet af Violetta uden at kende sandheden om hendes personlige bevæggrund og håner hende, havde alt det nødvendige drama og den menneskeligt smertefulde intensitet. Og afslutningen med Violettas død var bevægende. Instruktøren lod hende dø alene, som hun gør, selv om både hendes engang elskede Alfredo og dennes fader Germont med ”kom hjem, kom hjem”-arien var der.

Det var en god musikalsk opførelse med fint piano-orkesterspil. Sopranen kunne blive lidt anstrengt i førsteaktens koloraturer, som ellers sad godt. hvor de skulle, men da Verdi lod Violetta komme ned på det mere menneskeligt bevægende plan, formede hun meget smukt. Og tenoren sang behageligt afslappet.

Man kan kalde opførelsen klassisk, men ikke gammeldags. Med denne kvalitet skal Statsoperaen fra Kiev være velkommen også i fremtiden.Den har sit publikum.  

Set i Musikhuset Aarhus: Verdis La traviata med Statsoperaen Kiev. Dansk premiere i Aalborg Kongres & Kultur Center som led i Aalborgs Operafestival. Spilles desuden tirsdag den 17. marts kl. 19.30 i Vejle Musikteater, onsdag den 18. kl. 20.00 i Musikhuset Esbjerg og i Musikteatret Albertslund torsdag kl. 19.30.

Læs også omstående, ret indgående artikel ”Kurtisane og  operaheltinde” om baggrunden for operaen, om lighedspunkter og modsætninger mellem virkelighedens Marie Duplessis og operaens Violetta og om en række finheder i Verdis musik.

Foto fra Kiev-operaens opsætning.