af John Christiansen - d. 13. april 2015
Dagbladet Politiken er gået stærkt ind i kampen for en regelret behandling af landsdelsorkestrene. ”Kort sagt er orkestrene de facto ikke berettigede til statsstøtte, fordi de ikke får støtte nok”, konstaterer avisen i en dobbeltartikel, som må kaldes pligtlæsning for politikere.
Naturligvis tør ingen sige direkte højt: ”Skidt med
provinsens musik og landsdelsorkestrene”. Men man har et indtryk af, at en stor
del af landets politikere er ligeglade netop med den klassiske musiks og
landsdelsorkestrenes vilkår. Og et er jo ganske forståeligt, for det giver ikke
tilstrækkeligt med valgstemmer at arbejde derfor.
Denne min sidste sætning er måske lidt perfid, men anledningen
til igen at tage orkestersituationen op er, at Politiken fredag 27. marts
brugte en helside på at fortælle, at ”Danmarks symfoniorkestre er for små”. Det
er godt, at Danmarks største avis mere sobert og mere sagligt tager sig af
problemet, at Danmarks symfoniorkestre er
for små til at spille meget af den musik, som de ifølge musikstøttelovens
kapitel 3 er forpligtet til at spille for at få tilskud. Da ikke alle læser
Politiken, vil jcKlassisk.dk gerne gøre opmærksom på dobbeltartiklens indhold.
Lad os først få det på det rede, at artiklen drejer sig om
landsdelsorkestrene, som optegnet fra nord til hovedstaden er: Aalborg
Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense
Symfoniorkester og Copenhagen Phil, som engang hed Sjællands Symfoniorkester. Artiklen
er todelt. Birgitte Kjær skriver om en række faktiske forhold i ”Danmarks
symfoniorkestre er for små”, og musikredaktør Thomas Michelsen, som i de
seneste sæsoner også har anmeldt flere koncerter i Aalborg og Aarhus, kommenterer:
”Vil politikerne tage ansvar?”
Alle orkestre har
måttet skære ned
Det konstateres, at det generelt gælder for alle fem orkestre, at budgetterne fra Kulturministeriet og kommunerne mindskes en smule år
for år, mens lønudgifterne løbende stiger. Det betyder, at alle orkestre
undtagen Aalborg, hvis budget for i år er på 53,7 millioner kr., har måttet
skære i antallet af musikere i de seneste år. Sønderjyllands Symfoniorkester
med et budget på 49,4 millioner har nu skåret hele syv stillinger, og Aarhus
Symfoniorkester med et budget på 49 mio. kr. har skåret fire musikere, mens
Odense Symfoniorkester med topbudgettet 57,7 mio. kr. har kunnet nøjes med at
kunne skære én musiker bort.
Det er en historie for sig, at man naturligvis forventer en
markant indsats af Aarhus Symfoniorkester, når byen i 2017 skal forsvare sin udnævnelse
til kulturhovedstad i 2017. I konkurrencen herom med Sønderborg og grænselandet
skal Aarhus endda have fremdraget sit symfoniorkester i en grad, som nu slet ikke
kan indfries.
Copenhagen Phil er også en historie for sig. Orkestret er en
selvejende institution, som modtager driftstilskud fra staten, men uden modsvarelse
af lokale tilskud. Budgettet er på 53,9 mio. kr., men orkestret passer
indrømmet ikke ind under overskriften: ”Skidt med provinsens musik”. Men derfor
står det alligevel skidt til økonomisk, og orkestrets chef Uffe Savery henleder
opmærksomheden på en stressfaktor, som gælder alle her nævnte orkestre.
Når der skal skæres i et orkester, kan man ikke fjerne for
eksempel en obo, uden at der bliver et hul i partituret, men man må vælge at
fyre en stryger. Herom siger Savery: ”Orkestret
bliver slidt ned… De tilbageværende begynder at spille ekstra meget hver især
for at fylde ud, så de får længerevarende skader med skuldre, og jeg ved ikke
hvad. På sin vis kan det ikke betale sig at spare, for det slider meget.”
Politikerne bakker
ikke længere op
Musikredaktør Thomas Michelsen konkluderer i Politiken, at ”mens landsdelsorkesterordningen i 1960’erne
– dengang velfærdsstaten var under opbygning – var en ordning, landet
politikere tog ansvar for, virker det i dag, som om den er i opløsning.
Tilskuddene daler, og orkestrene mister musikere. Der er ikke råd til
eksperimenter og udvikling, hvilket fyringen af orkesterchefen for
Sønderjyllands Symfoniorkester for nylig synliggjorde, og kigger man på
lovgrundlaget, springer et paradoks i øjnene:
Landsdelsorkestrene er ved at
være så tilskudsmæssigt udsultede, at de ikke kan opretholde den størrelse og
det repertoire, der stilles som betingelse for, at de er berettiget til at
modtage statstilskud... Problemet er, at
politikerne ikke bakker helhjertet op om landsdelsorkesterordningen.”
Kulturministeren og
DR
En løsning for landsdelsorkestrenes fremtid ligger for
Michelsen i ”at gribe den mulighed, Marianne
Jelved lod glide fra sig, da DR besluttede at lukke DR Underholdningsorkestret
i efteråret. Her burde kulturministeren have bremset DRs selvtægt og forlangt
et samlet overblik over orkestersituationen i Danmark."
”På baggrund af et overblik kunne man så have besluttet,
hvilke orkestre landet i dag har brug for, og om man fortsat ønsker en ordning
for levende symfonisk musik på landsplan. Hvis det er tilfældet, bør et
ensartet og forsvarligt økonomisk grundlag tilvejebringes, så gradvise
nedskæringer og forskellige lokalpolitiske forhold ikke ender med at skubbe
orkestrene derhen, hvor de ikke længere er relevante”.
JcKlassisk.dk har i dette tilfælde citeret usædvanligt meget
fra Politikens dobbeltartikel, men vi finder, at den er både så nødvendig og så klar,
at flest mulige musikinteresserede bør have kendskab til den. For politikere burde
den være pligtlæsning.
Politiken slutter artikel med at at nævne DR, som ”har en økonomi og en mulighed
for at reklamere for sine musikprodukter, intet dansk orkester uden for DR kan
hamle op med. Hvis ikke DR på længere sigt skal udkonkurrere
landsdelsorkestrene, skal politikerne bakke op om deres eksistens.”
Tegningen af den
tidligere Aarhus-kontrabassist Bent Grosen kan give et indtryk af, hvordan landsdelsorkestrene
nu klædes af. Den fortæller oprindeligt om glemte sko og bukser i Aarhus
Symfoniorkester. Musikerne er Jens Lund Madsen, Lars Kvist, Niels-Ole Bo
Johansen og Bodil Krusebæk. Mød dem og mange andre og mangt andet i Bent
Grosens herlige ”Symfoniske streger. Musikerliv i tekst og billeder”, som er
udgivet af forlaget Hovedland.