Dagens citat: ”Jeg mener, at en komponist skal opgive at komponere følelser og i stedet fokusere på substansen. Så vil følelserne finde sit udtryk i substansen”. Komponisten Thomas Agerfeldt Olsenen til musikmagasinet Klassisk’s september-oktober nummer. 

Aarhus Symfoniorkesters franske chefdirigent Marc Soustrot havde sin anden koncert efter at være tiltrådt som chef for Aarhus-orkestret. Jeg er ellers vant til at høre Aarhus Symfoniorkester i den til klassisk musik pragtfulde Symfonisk Sal. Denne gang har jeg siddet hjemme foran radiohøjttalerne. Det giver mulighed for at lytte på en anden måde og i virkeligheden under de samme vilkår, som jeg hører størstedelen af musik på.

Hovedattraktionen var uropførelsen af Thomas Agerfeldt Olesens koncert for cello og symfoniorkester, som er bestilt af Aarhus-symfonikerne i samarbejde med Duisburg Philharmoniker og støttet af Statens Kunstfond. Koncerten er skrevet direkte til den fransk-tyske cellist Nicolas Altstaedt.  Agerfeldt Olesen fandt ham, da han ledte på My Tube efter den mest ideelle udførelse af polakken Lutoslawskis cellokoncert, som er et af Agerfeldt Olesens yndlingsværker. Og det virkede i Aarhus, som havde den internationalt allerede ansete Altstaedt også fundet ind i kernen af den nye cellokoncert. Hans gengivelse var en oplevelse. Forhåbentlig kommer han igen. I samme åndedrag må det nævnes, at komponisten selv er cellist, eller var, som han sagde i radioen. Men det var nu meget andet end blot cellomusik.  

Personlig, men ikke et miskmask af følelser

Thomas Agerfeldt Olesens koncert er nok personlig, for den er dediceret mindet om hans mor, men som det også fremgår af følgende citat af komponisten og af dagens ovenstående citat, er den ikke tænkt som et stykke musik specielt i mol, men som en mangesidig rig musikalsk verden.

”Koncerten her er fuld af en masse teknikaliteter og struktur, som jeg desværre har glemt at tale om nu. Men uden den ville det have været et miskmask af følelser, da jeg skrev stykket mens jeg og min familie passede min mor da hun lå for døden. Jeg ser, at stykket er blevet en slags rondo. Musikken ville gerne have et sted at vende tilbage til – måske fordi min mor altid var en, som jeg kunne vende tilbage til, når alting omkring mig eksploderede. Til sidst dør rondoen og går et andet sted hen, som alle mødre gør det”.

Koncerten indledtes ret usædvanligt med en solokadence for celloen i D-dur, men det gjorde forbilledet, Lutoslawskis cellokoncert netop også. Denne optakt udviklede hos Agerfeldt Olesen sig hurtigt og kom flere spændende steder hen, imens man dog fornemmede et gentaget holdepunkt i strukturen, som førte til en smuk, naturlig afrunding. Det er en koncert med både kraft, endda kanter og med skønhed. Den slutter efter mere robusthed med, at en koralagtig sang vender tilbage frit åndende, som kun en cello kan. Læs ovenstående citat igen. Følelserne fandt sit udtryk i substansen.

Det er en cellokoncert, som bør tages op igen og igen. Den er også for et ”almindeligt” klassisk publikum til at leve sig ind. Det ville være godt, hvis den kunne udgives på cd og på andre medier, hvor det måske er blevet mere moderigtigt”.

Tonen fra Wien

Aarhus Symfoniorkesters strygerkorps indledte med Griegs ”Holberg-suite” i fem satser. Gamle barokke danse, som Grieg tog op i sin egen samtids stil.  Jeg har nu og da fundet musikken lidt kedelig, men ikke i Marc Soustrots runde, stærke melodiformninger. Til slut fulgte Beethovens ”Pastorale”-symfoni, som var ventet med spænding. Hvordan ville chefdirigenten forme en populær wienerklassisk symfoni? Han gjorde det med en elegant vellyst, smilende livslysten i udtrykket, og orkestret fulgte ham som små wienere, så det var en fornøjelse. Træblæserne var ikke med i cellokoncerten, men nu tog de revanche med fløjten i top. Hvad med en lille festval med alle Beethovens ni under Marc Soustrot?.     

Ekspressiv og impressiv torsdagskoncert

Radiosymfoniorkestrets torsdagskoncert er en god og hæderkronet opfindelse egentlig beregnet til at blive hørt og vel også at blive anmeldt gennem radioen, men mine københavnske kolleger lytter forståeligt nok på åstedet. Jeg vil dog komme med mine indtryk ”hørt gennem den gamle dampradio”. Det var Danmarks Radios legendariske musikchef Mogens Andersens udtryk, da han regerede fra midt i 1960’erne til midt i 1980’erne, når han ikke var tilfreds med mine anmeldelser af torsdagskoncerterne i Jyllands-Posten.  Det morede vi os over sammen. Jeg er dog ikke utilfreds med som langt de fleste at lytte gennem radioen, og det er i dag også blevet en mere klar og renlivet oplevelse end dengang.

Som i Aarhus stod et nyere værk i centrum, Per Nørgårds slagtøjskoncert nummer 1, som blev komponeret for 33 år siden, men som er et forfriskende kinesisk inspireret værk, som stilistisk ikke hører hjemme i noget bestemt årti, men med sine inciterende ideer og indfald leger med træblokke og en operagong gennem torden og regn til sol for i de følgende satser at tage andre kinesiske impressioner gennem ild og bølgende vand op i en rytmisk tæt og klangligt fantastisk musik. Det er musik med en urkraft i sig og ekstra et Beatles-citat ”Number nine” som en lille fornøjelse i andensatsen. ”Til en forandring” hedder koncerten, og dem er koncerten fuld af. 

Den fantastiske slagtøjsspiller

DR-symfonikernes ligeledes fantasiske soloslagtøjsspiller Gert Mortensen, som uropførte koncerten, spillede den nu igen iført en hvid kinesisk dragt, og det var pragtfuldt at lytte, men det var nok også en af de koncertoplevelser, som man burde have hørt – og set – i koncertsalen. For komponist og solist har i deres tætte samarbejde også indføjet scener for øjet. Men også lytningen fortalte, at det også var en scenísk sprudlende fysisk præstation af Gert Mortensen. Den 83-årige Per Nørgård overværede selv koncerten i DRs koncertsal sammen med næsten 1900 andre tilhørere. 

Michael Schønwandt, som netop er kommet hjem fra Wiens Staatsoper, hvor han har dirigeret en serie opførelser af Verdis ”La traviata”, mestrede at fastholde helheden med stor vitalitet og præcision. Han sluttede med en af de store Carl Nielsen-symfonier, nummer tre ”Sinfonia espansiva”, som han og Radiosymfoniorkestret kender som ingen andre.  Derfor var der ingen afgørende overraskelser, som der for eksempel i forrige uge var i franskmanden Marc Soustrots stærke og noget anderledes gengivelse af Nielsens femte symfoni med Aarhus Symfoniorkester. Det gode er, at den ”danske” Carl Nielsen, som Schønwandt er mesteren i, ikke er den eneste måde at spille fynboens musik på. Hvor har vi det godt her i 150-året for Nielsen og Sibelius. Den sidstes ”Karelia-suite” indledte den aktuelle torsdagskoncert.

Her kunne man altså glæde sig over en tolkning af Nielsens ”Sinfonia espansiva”, som man følte sig inde i og værdsatte, en tolkning med den nødvendige kraft og forståelse, men egentlig ikke en gengivelse med den nok forventede suveræne samklang i orkesterspillet. Når man tænker på det DR-Symfoniorkestrets overdådige præstation netop under Schønwandt på den nye herlige indspilning af ”Maskarade”, virkede dette sidste lidt uforståeligt. Var den gamle dampradio kommet i vejen igen? De to solister, som her rigtigt sagt i radioen ikke er solister, men to stemmer i orkestret, sopranen Denise Beck og barytonen Palle Knudsen, var placeret på anden balkon i hver sin side. Den totale akustiske effekt skulle man have hørt i salen.

To afteners koncertlytning bekræfter det: Koncerter skal helst høres live. Men man skal også tilføjes: Hvis det er muligt. Og nødvendigheden af og glæden over musiktransmissionerne på P 2 slog igennem.   

Billede: Thomas Agerfeldt Olesen. Foto: Lars Skaaning.

Andre uropførelser for symfoniorkester ifølge musikmagasinet Klassisk:  8. oktober. Musikkens Hus Aalborg:  Aalborg Symfoniorkesters solotubaist Matias Johansson er solist i Mogens Andresens nye tubakoncert.  -  22, oktober. Odense Koncerthus: Søren Nils Eichbergs hornkoncert uropføres af Odense Symfoniorkester og solohornist Tone Sundgård Anker.  – 30. oktober. Odense Koncerthus. Odense Symfoniorkester uropfører to koncerter. Henrik Skotte spiller Sunleif Rasmussens obokoncert ”Traces in Spaces”, og Morten Østergaard spiller Anders Koppels fagotkoncert. 

Læs også omstående ”Guide til en operaopdagelse”, en introduktion til Mascagnis meget charmerende ”L’amico Fritz”, som Den jyske Opera uropfører 2. oktober i Odense, og som derefter skal på landsturné. Find den til højre her på siden under ”Nyheder og foromtaler”.