150-året for Carl Nielsen nærmer sig afslutningen. Det har været en succes. Vi har hørt så meget Carl Nielsen musik som aldrig før. Der har været rigelige muligheder for ar lytte intenst. Vi har kunnet sammenligne og gøre nye opdagelser, som har fastslået, at Carl Nielsen nok var dansk, men hans musik er af en international kvalitet, som kan tolkes på mange forskellige og dog rigtige måder.  

Vi har kunnet glæde os over, at udlandet har været mere med end nogensinde før. Vi har lyttet med fra de berømte promenadekoncerter i London og fra store festspil som efterårets i Berlin. Vi har endda fået besøg af Wiener Philharmoniker og hørt en decideret midteuropæísk femte symfoni, som det ikke var let at finde ”rigtig”. Et aktuelt tip: Tryk ind på websiten BR Klassik, hvor Bayerische Rundfunks Symfoniorkester under "Webkonzert" venter med en pragtfuld koncert med Beethovens fjerde og Nielsens femte i en pragtfuld fortolkning af Herbert Blomstedt.

På pladefronten har New York’erne for Danacord færdiggjort det store projekt med symfonierne og koncerterne, som har gjort Carls navn mere bevidst ikke blot i USA. Herhjemme blev et højdepunkt Michael Schønwandts og Radiosymfonikernes nye ”Maskarade”-indspilning på Dacapo med et gnistrende liv hele vejen, hvilket vil sige selv de steder, hvor Carl Nielsen selv ikke kunne holde gejsten oppe. Dacapo har også gang i et storstilet projekt, som vil trænge ind i den store skat af hans sange. Men her må vi standse en opremsning af Nielsen-årets begivenheder. Der er for mange af dem. Men vi er ikke trætte af dem.

Carl Nielsen i historiens lys  

Nu kommer den aktuelle nyhed, og den er stor og spændende. I disse dage udsender Danacord et historisk sæt på 30 cd’er. Lad os tage fat i ordet ”historisk”. Det betyder langt fra det samme som ”gammeldags”. Bag ordet gemmer sig indspilninger, som naturligvis fortæller om den tid, da de blev indspillet, men som også indeholder kvaliteter, som stadig har meget at fortælle os lyttere i dag. Og ih hvor er der mange store fortællinger i denne Carl Nielsen samling.   

Sættet stiler naturligvis ikke efter at bringe al Nielsens musik. Det præsenterer en bred vifte af Carl Nielsen-indspilninger fra 1910 til 1960. De ældste er rariteter, men de store, spændende optagelser kulminerer både i antal og kvalitet i 1950’erne. Skulle de være for gamle teknisk til at lytte på i dag? Ja, men kun de ældste rariteter, som englænderne kalder vintage records, men ikke de omkring et halvt århundrede gamle optagelser, som virkelig åbner for musikalske oplevelser. Andrew Walter fra det berømte Abbey Road Studio i London og ikke mindst vor egen Claus Byrith fra Asinus Studio i Aarhus har leveret fornemt arbejde med deres digitale overspilninger.

Musikken og engagementet

Musikken står teknisk klar til at åbne for historierne fra historien. Hvad ville der også være ved det, hvis Carl Nielsen opført af Fritz Busch og Thomas Jensen og en lang række store danske musikere, dirigenter og Radiosymfoniorkestret gennem tiderne lød, som om var de optaget i går? Det afgørende er, at man kan høre, hvad man høre skal for at kunne leve med i et halvt århundredes tolkninger af Carl Nielsens musik. Det kan man. Personligt er jeg nærmest kommet i åndenød over dette sæt.

Det hele er blevet til på basis af et stort engagement i Carl Nielsens musik. Bag ideen stod den engelske musikjournalist og Nielsen-kender Lyndon Jenkins, som har samarbejdet med Danacord og dets tilsvarende topengagerede chef Jesper Buhl om flere projekter. Lyndon Jenkins blev hædret med at blive Ridder af Dannebrog for sit arbejde for dansk musik, men han døde ulykkeligvis i 2014, altså året før Carl Nielsens 150 årsdag. Hans betragtninger på engelsk over Carl Nielsens musik og de historiske indspilninger af den fylder 13 og en halv side i den booklet, som er vedlagt pladesættet. Lyndon Jenkins fik til det sidste nye inspirerende tanker, som han skrev ned i hånden, og de er blevet passet ind i hans maskinskrevne tekst af Jesper Buhl, som skal ønskes til lykke med den endelige udgivelse.  

De første Nielsen-indspilninger

Så til musikken. Da Carl Nielsen i 1910 hørte den første indspilning af sin musik, var det et polka-arrangement af den populære sang ”Jens Vejmand” med et Grammophon Orkester fra København, og den optagelse gjorde ham forståeligt nok ikke til en ven af pladeindspilninger. Frederik Schnedler-Petersen indspillede i 1924, da den tyske valuta var billig, ”Hanedansen” fra ”Maskarade” i Berlin med Statsoperaens orkester, som var i en overraskende dårlig forfatning. Emil Reesen optog ouverturen til ”Maskarade” i Berlin i 1950, da orkesterkvaliteten var steget betydeligt. Men den første fastholdte opførelse af en symfoni af Nielsen var den femte dirigeret af Georg Høeberg i 1933.

De første kommercielle indspilninger af de seks symfonier fandt sted mellem 1946 og 1952 i Radiohuset på Rosenørns Alle og dirigeret af Launy Grøndahl, Erik Tuxen og Thomas Jensen, og det skete endda på fire forskellige plademærker, HMV, Polyphon, Tono og Decca. Desuden hører man mange live optagelser fra DRs arkiv. Thomas Jensen får man endda med alle seks symfonier! Det blev sagt om Thomas Jensen, der flere gange som cellist havde spillet under Carl Nielsen, at han huskede komponistens tempi præcist som et ur. Sættet indeholder tre optagelser af den femte med Tuxen, hvoraf live optagelsen den 29. august 1950 på festspillene i Edinburgh betød det første store gennembrud for Carl Nielsens musik internationalt. En anden mindeværdig optagelse af den femte er med Tuxen fra Paris i 1955. Der er flere alternative optagelser af symfonierne med de tre nævnte danske dirigenter, og de byder på materiale til sammenligninger, som er ovenud interessant.  

Jeg må indskyde, at min første Carl Nielsen LP var den fjerde, ”Det uudslukkelige” med Launy Grøndahl fra 1951. Jeg har ikke genhørt den i årtier, men nu kastede jeg mig over den og konstaterede igen, at det er rigtigt, at den musikalske hukommelse er den, som holder længst. Jeg var tilbage i tiden, og det var pragtfuldt, naturligvis endnu bedre end på den originale HMV-indspilning dengang.

De hemmelige optagelser

Nogle af de alternative Nielsen-optagelser, som er med, skyldes radioens lydingeniør Frederic Heegaard. Lyndon Jenkins fortæller i pladehæftet derom, da Heegaard hemmeligt optog mindekoncerten for Carl Nielsen efter dennes død i 1931 og meget andet godt de følgende to år, alt uden at radiochefen Emil Holm vidste noget derom. Da Holm opdagede det, lukkede han omgående for flere optagelser. Radioen havde nemlig ingen kontrakter. Det lykkedes Heegaard at gemme seks timers musik til glæde for eftertiden. Nielsen-værkerne er med i sættet, og blandt dem er den oven for nævnte femte symfoni med Georg Høeberg. Danacord har tidligere udgivet de øvrige hemmelige optagelser på DACOCD 691-696.

Store instrumentalkoncerter

Vi kan her således takke Heegaard for to Nielsen-optagelser med Fritz Busch, en storladen gengivelse af ”Helios”-ouverturen  fra 1954 og violinkoncerten med Emil Telmányi i 1951. Man får hele tre indspilninger af violinkoncerten, de to er med Telmányi og den tredje med den verdensberømte Yehudi Menuhin og Mogens Wøldike, men den af de tre, det trænger dybest ind, er efter min mening Telmányi og Busch. Fløjtekoncerten høres med Holger Gilbert-Jespersen, som uropførte den i Paris i 1926 under Nielsens egen direktion. Hans forfinede opførelse fra 1954 må konkurrere med Poul Birkelunds fra 1958.

Klarinetkoncerten blev uropført af Aage Oxenvad, som døde i 1944, endnu inden hans påtænkte indspilning var kommet i stand. Det blev i stedet den franske virtuos Louis Cahuzac, som førsteindspillede den, men det er helt sikkert Ib Eriksson, som åbnede for den spændende verden ind til koncerten. Oxenvad får man at høre i blæserkvintetten, som Nielsen komponerede til ham og hans kolleger.  Der er mere kammermusik som violinsonaterne med Emil Telmányi og klavermusik med pianister, som kendte komponisten. Det store orgelværk ”Commotio” høres i to storladne fortolkninger af Georg Fjelrad og Finn Viderø.

Sange, korværker og operaer

Den uforglemmelige Aksel Schiøtz har fået sin egen cd med sange etc. Den skal man høre, hvis man vil vide, hvad dansk sang kan være. Sikke en æstetisk nydelse. Der er andet godt med historiske sangere, den populære og uovertrufne drengesopran Preben Torntoft i optagelser fra begyndelsen af 1950’erne og bassen Einar Nørby. Han synger også Henrik mod Holger Byrdings magtfulde Jeronimus i "Maskarade" og alle de bedste danske sangere i 1954 som Thyge Thygesen og Ruth Guldbæk som det unge par dirigeret af Launy Grøndahl. Man må så tage med, at det er en live opførelse direkte sendt i radioen, og af hensyn til lytterne var der en fortæller på. Han er skåret væk, men kun hvor det var muligt.

”Saul og David” er med i hele to versioner. Den danske har en formidabel Frans Andersson som Saul og igen en række gode danske sangere. Den anden er svensk med Sigurd Björling. Forklaringen er, at Lyndon Jenkins i sine sidste år havde opdaget, hvor fortræffelig og betydelig en Nielsen-dirigent svenskeren Tor Mann var. Jenkins fik adgang til en række optagelser i Sveriges Radio, og derfor får vi som bonus Nielsens symfonier undtagen den femte samt "Saul ig David" i Tor Manns tolkninger, som er værdifulde at forøge de danske bidrag med.

Så billigt er det

30 cd’er med en gennemsnitligt spilletid op over 70 minutter. Her er vi meget langt fra kommet igennem det hele. Personligt er jeg nærmest blevet en lidt kulret Carl Nielsen-fan. Det er billigt at blive det samme, for prisen for de 30 cd’err 500 kr.,minus 50 øre, som man også kan læse det i nedenstående annonce fra Danacord, som man blot skal trykke på for også at få en komplet indholdsliste over sættets indhold (Danacord 801-830, 30 cd’er).

Thomas Jensen. Hør ham dirigere alle Carl Nielsens symfonier og ”Saul og David”.