af John Christiansen - d. 26. oktober 2015
Et stort Carl Nielsen år rundes af med 30 historiske cd’er fra Danacord, som giver et meget spændende indblik i, hvordan hans musik er blevet tolket. Tålmodig læsning vil forhåbentlig give inspiration
150-året for Carl Nielsen nærmer sig afslutningen. Det har
været en succes. Vi har hørt så meget Carl Nielsen musik som aldrig før. Der
har været rigelige muligheder for ar lytte intenst. Vi har kunnet sammenligne
og gøre nye opdagelser, som har fastslået, at Carl Nielsen nok var dansk, men
hans musik er af en international kvalitet, som kan tolkes på mange forskellige
og dog rigtige måder.
Vi har kunnet glæde os over, at udlandet har været mere med
end nogensinde før. Vi har lyttet med fra de berømte promenadekoncerter i
London og fra store festspil som efterårets i Berlin. Vi har endda fået besøg
af Wiener Philharmoniker og hørt en decideret midteuropæísk femte symfoni, som
det ikke var let at finde ”rigtig”. Et aktuelt tip: Tryk ind på websiten BR Klassik, hvor Bayerische Rundfunks Symfoniorkester under "Webkonzert" venter med en pragtfuld
koncert med Beethovens fjerde og Nielsens femte i en pragtfuld fortolkning af Herbert Blomstedt.
På pladefronten har New York’erne for Danacord færdiggjort
det store projekt med symfonierne og koncerterne, som har gjort Carls navn mere
bevidst ikke blot i USA. Herhjemme blev et højdepunkt Michael Schønwandts og
Radiosymfonikernes nye ”Maskarade”-indspilning på Dacapo med et gnistrende liv hele
vejen, hvilket vil sige selv de steder, hvor Carl Nielsen selv ikke kunne holde
gejsten oppe. Dacapo har også gang i et storstilet projekt, som vil trænge
ind i den store skat af hans sange. Men her må vi standse en opremsning af
Nielsen-årets begivenheder. Der er for mange af dem. Men vi er ikke trætte af
dem.
Carl Nielsen i
historiens lys
Nu kommer den aktuelle nyhed, og den er stor
og spændende. I disse dage udsender Danacord et historisk sæt på 30 cd’er. Lad
os tage fat i ordet ”historisk”. Det betyder langt fra det samme som
”gammeldags”. Bag ordet gemmer sig indspilninger, som naturligvis fortæller om
den tid, da de blev indspillet, men som også indeholder kvaliteter, som stadig har
meget at fortælle os lyttere i dag. Og ih hvor er der mange store fortællinger
i denne Carl Nielsen samling.
Sættet stiler naturligvis ikke efter at bringe al Nielsens musik. Det præsenterer
en bred vifte af Carl Nielsen-indspilninger fra 1910 til 1960. De ældste er
rariteter, men de store, spændende optagelser kulminerer både i antal og
kvalitet i 1950’erne. Skulle de være for gamle teknisk til at lytte på i dag? Ja,
men kun de ældste rariteter, som englænderne kalder vintage records, men ikke
de omkring et halvt århundrede gamle optagelser, som
virkelig åbner for musikalske oplevelser. Andrew Walter fra det
berømte Abbey Road Studio i London og ikke mindst vor egen Claus Byrith fra Asinus
Studio i Aarhus har leveret fornemt arbejde med deres digitale
overspilninger.
Musikken og
engagementet
Musikken står teknisk klar til
at åbne for historierne fra historien. Hvad ville der også være ved det, hvis Carl
Nielsen opført af Fritz Busch og Thomas Jensen og en lang række store danske
musikere, dirigenter og Radiosymfoniorkestret gennem tiderne lød, som om var de
optaget i går? Det afgørende er, at man kan høre, hvad man høre skal for at
kunne leve med i et halvt århundredes tolkninger af Carl Nielsens musik. Det
kan man. Personligt er jeg nærmest kommet i åndenød over dette sæt.
Det hele er blevet til på basis af et stort engagement i
Carl Nielsens musik. Bag ideen stod den engelske musikjournalist og Nielsen-kender
Lyndon Jenkins, som har samarbejdet med Danacord og dets tilsvarende topengagerede chef Jesper Buhl om flere projekter. Lyndon Jenkins blev hædret med at blive
Ridder af Dannebrog for sit arbejde for dansk musik, men han døde ulykkeligvis i
2014, altså året før Carl Nielsens 150 årsdag. Hans betragtninger på engelsk
over Carl Nielsens musik og de historiske indspilninger af den fylder 13 og en
halv side i den booklet, som er vedlagt pladesættet. Lyndon Jenkins fik til det
sidste nye inspirerende tanker, som han skrev ned i hånden, og de er blevet
passet ind i hans maskinskrevne tekst af Jesper Buhl, som skal ønskes til lykke
med den endelige udgivelse.
De første
Nielsen-indspilninger
Så til musikken. Da Carl Nielsen i 1910 hørte den første
indspilning af sin musik, var det et polka-arrangement af den populære sang ”Jens
Vejmand” med et Grammophon Orkester fra København, og den optagelse gjorde ham forståeligt
nok ikke til en ven af pladeindspilninger. Frederik Schnedler-Petersen
indspillede i 1924, da den tyske valuta var billig, ”Hanedansen” fra ”Maskarade”
i Berlin med Statsoperaens orkester, som var i en overraskende dårlig
forfatning. Emil Reesen optog ouverturen til ”Maskarade” i Berlin i 1950, da
orkesterkvaliteten var steget betydeligt. Men den første fastholdte opførelse af
en symfoni af Nielsen var den femte dirigeret af Georg Høeberg i 1933.
De første kommercielle indspilninger af de seks symfonier
fandt sted mellem 1946 og 1952 i Radiohuset på Rosenørns Alle og dirigeret af
Launy Grøndahl, Erik Tuxen og Thomas Jensen, og det skete endda på fire
forskellige plademærker, HMV, Polyphon, Tono og Decca. Desuden hører man mange
live optagelser fra DRs arkiv. Thomas Jensen får man endda med alle seks symfonier!
Det blev sagt om Thomas Jensen, der flere gange som cellist havde spillet under
Carl Nielsen, at han huskede komponistens tempi præcist som et ur. Sættet
indeholder tre optagelser af den femte med Tuxen, hvoraf live optagelsen den
29. august 1950 på festspillene i Edinburgh betød det første store gennembrud
for Carl Nielsens musik internationalt. En anden mindeværdig optagelse af den femte
er med Tuxen fra Paris i 1955. Der er flere alternative optagelser af symfonierne
med de tre nævnte danske dirigenter, og de byder på materiale til sammenligninger,
som er ovenud interessant.
Jeg må indskyde, at min første Carl Nielsen LP var
den fjerde, ”Det uudslukkelige” med Launy Grøndahl fra 1951. Jeg har ikke
genhørt den i årtier, men nu kastede
jeg mig over den og konstaterede igen, at det er
rigtigt, at den musikalske hukommelse er den, som holder længst. Jeg var
tilbage i tiden, og det var pragtfuldt, naturligvis endnu bedre end på den
originale HMV-indspilning dengang.
De hemmelige
optagelser
Nogle af de alternative Nielsen-optagelser, som er med,
skyldes radioens lydingeniør Frederic Heegaard. Lyndon Jenkins fortæller i pladehæftet derom, da Heegaard hemmeligt optog mindekoncerten for Carl Nielsen
efter dennes død i 1931 og meget andet godt de følgende to år, alt uden at
radiochefen Emil Holm vidste noget derom. Da Holm opdagede det, lukkede han
omgående for flere optagelser. Radioen havde nemlig ingen kontrakter. Det lykkedes
Heegaard at gemme seks timers musik til glæde for eftertiden. Nielsen-værkerne
er med i sættet, og blandt dem er den oven for nævnte femte symfoni med Georg
Høeberg. Danacord har tidligere udgivet de øvrige hemmelige optagelser på
DACOCD 691-696.
Store instrumentalkoncerter
Vi kan her således takke Heegaard for to Nielsen-optagelser
med Fritz Busch, en storladen gengivelse af ”Helios”-ouverturen fra
1954 og violinkoncerten med Emil Telmányi i 1951. Man får hele tre
indspilninger af violinkoncerten, de to er med Telmányi og den tredje med den
verdensberømte Yehudi Menuhin og Mogens Wøldike, men den af de tre, det trænger
dybest ind, er efter min mening Telmányi og Busch. Fløjtekoncerten høres
med Holger Gilbert-Jespersen, som uropførte den i Paris i 1926 under Nielsens
egen direktion. Hans forfinede opførelse fra 1954 må konkurrere med Poul
Birkelunds fra 1958.
Klarinetkoncerten blev uropført af Aage Oxenvad, som døde i
1944, endnu inden hans påtænkte indspilning var kommet i stand. Det blev i
stedet den franske virtuos Louis Cahuzac, som førsteindspillede den, men det er
helt sikkert Ib Eriksson, som åbnede for den spændende verden ind til
koncerten. Oxenvad får man at høre i blæserkvintetten, som Nielsen komponerede
til ham og hans kolleger. Der er mere
kammermusik som violinsonaterne med Emil Telmányi og klavermusik med pianister,
som kendte komponisten. Det store orgelværk ”Commotio” høres i to storladne
fortolkninger af Georg Fjelrad og Finn Viderø.
Sange, korværker og
operaer
Den uforglemmelige Aksel Schiøtz har fået sin egen cd med
sange etc. Den skal man høre, hvis man vil vide, hvad dansk sang kan være. Sikke
en æstetisk nydelse. Der er andet godt med historiske sangere, den populære
og uovertrufne drengesopran Preben Torntoft i optagelser fra begyndelsen af
1950’erne og bassen Einar Nørby. Han synger også Henrik mod Holger Byrdings
magtfulde Jeronimus i "Maskarade" og alle de bedste danske sangere i 1954 som Thyge Thygesen og Ruth
Guldbæk som det unge par dirigeret af Launy Grøndahl. Man må så tage med, at
det er en live opførelse direkte sendt i radioen, og af hensyn til lytterne var
der en fortæller på. Han er skåret væk, men kun hvor det var muligt.
”Saul og David” er med i hele to versioner. Den danske har
en formidabel Frans Andersson som Saul og igen en række gode danske sangere. Den
anden er svensk med Sigurd Björling. Forklaringen er, at Lyndon Jenkins i sine
sidste år havde opdaget, hvor fortræffelig og betydelig en Nielsen-dirigent svenskeren
Tor Mann var. Jenkins fik adgang til en række optagelser i Sveriges Radio, og
derfor får vi som bonus Nielsens symfonier undtagen den femte samt "Saul ig David" i Tor Manns tolkninger, som er værdifulde at forøge de danske bidrag med.
Så billigt er det
30 cd’er med en gennemsnitligt spilletid op over 70 minutter.
Her er vi meget langt fra kommet igennem det hele. Personligt er jeg nærmest blevet
en lidt kulret Carl Nielsen-fan. Det er billigt at blive det samme, for prisen for
de 30 cd’err 500 kr.,minus 50 øre, som man også kan læse det i nedenstående annonce
fra Danacord, som man blot skal trykke på
for også at få en komplet indholdsliste over sættets indhold (Danacord 801-830, 30 cd’er).
Thomas Jensen. Hør ham
dirigere alle Carl Nielsens symfonier og ”Saul og David”.