Wir wünschen einen schönen Rutsch. Først vil jcKlassisk ønske alle læsere et godt nytår med forhåbentlig store musikoplevelser. Undskyld det tyske, men jeg har tilbragt årsskiftet 25 gange i Wien, men nu ikke længere, og jeg nyder stadig nytårsønsket om bogstaveligt at rutsje ind i det nye år. Man behøver nu ikke at rejse til store festspilbyer for at finde store musikoplevelser, men alligevel er det værd at citere, hvorfor Cecilia Bartoli vil sætte Bernsteins ”West Side Story” op på festspillene i Salzburg.

Jeg vil mere specielt sige tak for de mange forskellige positive tilkendegivelser som svar på de to artikler, der stillede spørgsmålet, om jcklassisk skulle fortsætte. Det er mig desværre umuligt at skrive til de mange enkeltpersoner, som jeg ellers gerne ville takke personligt. Så vidt jeg er herre over det, fortsætter jcklassisk endnu en tid.

Dagens citat I: “Make of our hands one hand, Make of our hearts one heart. Make of our vows one last vow; Only death will part us now”. (Knyt vore hænder til én hånd, knyt vore hjerter til ét hjerte. Knyt vore løfter til et sidste løfte; nu kan kun døden os skille), Stephen Sondheim i ”West Side Story”, Tony og Maria, akt 1.

Dagens citat II: “Stronzo di merda”, sådan råbte instruktøren Moshe Leiser mod dirigenten Riccardo Chailly umiddelbart efter tæppefald på Verdis ”Joanna di arco” på La Scalas sæsonåbning 7.december (læs omstående anmeldelse). Riccardo Muti kommenterer hændelsen.

. 

Bartoli synger Bernsteins Maria i Salzburg

Cecilia Bartoli er en elsket mezzosopran, meget begavet og alsidig. Hun er siden 2012 også kunstnerisk chef for Salzburgs pinsefestspil, Salzburger Pfingstfestspiele, og har nu fået sin kontrakt forlænget til 2021. I 2016 vil hun for første gang i Salzburg opføre Bernsteins ”West Side Story” både til pinse og i slutningen af august på de store sommerfestspil. Hun synger selv naturligvis Maria.

Salzburg-festspillene har sendt et interview med Bartoli ud til pressen. Det taget udgangspunkt i de seneste års store operaskikkelser, som hun har sunget i Salzburg: ”Hvad forbinder Cleopatra, Norma, Cenerentola (Askepot), Iphigénia og Maria?” Bartoli svarer:

”For det første ganske enkelt: de er kvinder – som den kunstneriske chef for pinsefestspillene er det. Som den første kvinde i denne stilling ligger det mig naturligvis på hjerte at vise visse ting ud fra dette perspektiv. Specielt er hver af disse skikkelser eksempler på bestemte kvindefacetter, som man i århundreder i kunsten har tematiseret og belyst på forskellig måde. Da kunstneren i reglen har været og er en mand, opstår nogle meget sigende tanker og brydninger – ofte forekommer det mig, at vi lærer mere om den betragtende mand end om det kvindelige forbillede… Programmet for mine pinsefestspil har nu i fem år været i forskellige områder og tider at efterspore kvindeskikkelser og deres omgivelser og miljø”.

Om selv at skulle spille Maria siger hun: ”Efter alle disse dronninger, gudinder, antikke heltinder og eventyrprinsesser glæder det mig ganske særligt for en gangs skyld at skulle fremstille en pige som du og jeg. Maria, den enkle, godhjertede, alvorlige, drømmende og ærlige pige fra nabolaget står mig personligt meget nær. Sådan var jeg selv engang. Og sådan er jeg i mit hjertes inderste det stadig”.

Temaet generelt for årets pinsefestival er ”Romeo og Julie, det evige sujet om den utopiske kærlighed, som forsøger at overvinde samfundsmæssige forhindringer, men som til sidst alligevel går galt”. ”West Side Story” bliver med det unge Simón Bolivar Symfoniorkestet fra Venezuela under Gustavo Dudamel. Det skal nok slå gnister.  

Dirigenter og instruktører strides

Ovenstående citat II har åbnet for en diskussion om forholdet mellem dirigenten og sceneinstruktøren på operascener verden over. I dette tilfælde har instruktørens hvæsende ”Stronzo di merda” (Sikke en gang lort) bragt for dagen, at der var stor uenighed inden premieren mellem dirigent og instruktør i Milano. Avisen Corriere della sera bad maestro Riccardo Muti, tidligere musikchef på La Scala, om hans mening:

”I dag er alt ændret for stærkt. I dag gør dirigenten én ting, instruktøren en anden, hver af dem går sin vej. Tidligere var alt tættere: Musik og regi gik hånd i hånd. I dag må musikken bøje sig for opfindelser og luner, personlige fortolkninger på kanten af absurditeter”, kritiserer maestro Muti.

Skylden herfor er en gennem årtier tiltagende tendens, som kommer fra udlandet, siger italieneren Muti: ”Nogle instruktører interesserer sig ikke for betydningen af det smukke, men mere om det hæslige frem til forvrængningen af værket. Da jeg begyndte at dirigere, gjorde man musikchefen medansvarlig for ødelæggelsen, når den sceniske opsætning blev kritiseret. Det betød, at dirigenten var indforstået med det, som skete på scenen. Hvis ikke sendtes instruktøren væk, eller dirigenten gik. Det har jeg gjort i Salzburg med ”La clemenza di Tito”. Jeg gik min vej og lod alle blive siddende”.

Også musikkritikken er medansvarlig. Den skelner i dag mellem musikken og iscenesættelsen: ”Som om en dirigent ingen øjne har eller ikke må have øje for, hvad der sker på scenen. I udlandet tilskriver musikanmelderne det sceniske større betydning end musikken”.

Muti er også ude efter dirigenter med store intetsigende bevægelser: ”Man behøver ikke at gestikulere som en vindmølle, når man dirigerer. Man kan også dirigere med øjnene, Et orkester opdager hurtigt, om en ny dirigent har karisma eller ej”.     

Nytårskoncerter i tv

Vi begynder en mini-oversigt over nytårets koncertmuligheder med den koncert, som næsten alle skal se og høre foran tv-apparatet nytårsdag, mens tømmermændene (forhåbentlig) fordrives. Wiener Philharmoniker spiller op under en af verdens allerbedste dirigenter, den lettiske Mariss Jansons. 19 numre wienermusik inklusive de faste ekstranumre, ”An der schönen blauen Donau, som nu altid er grå, når den glider forbi Wien, og ”Radetzky march”. Foruden musik af Strauss’erne Eduard og Josef, Johann fader og Johann søn får man wienermusik af Robert Stolz, Josef Helmesberger, Carl Michael Ziehrer og Emil Waldteufel til en glimrende afveksling. Denne sidstnævnte ”Skovdjævel” var nu franskmand, men han skrev raffinerede valse. Wiener Sängerknaben medvirker i to numre, så intet øje bliver tørt.

Allerede nytårsaftensdag kan man stille ind på tyske tv-kanaler. Først på ZDF kl. 17.25 til Staatskapelle Dresdens Silvesterkonzert under den fremragende chefdirigent Christian Thielemann. I år er programmet ikke så spændende som de seneste par operette-år. Lang Lang spiller Griegs klaverkoncert, og derpå står der til dels ukendt musik af Gershwin, Cole Porter, Hermann Hupfeld og Bernstein på programmet. Koncerten sendes lidt forskudt, så man har nået at klippe pausen væk og gøre opholdene mellem numrene kortere.

Det betyder at man den 31. kl. 18.40 kan stille om til TV Arte og følge Simon Rattle og Berliner Philharmonikerne i et fransk program med Anne-Sophie Mutter som solist i Saint-Saëns og i Ravels ”Tzigane”. Det er synd, hvis man ikke får Ravels raffinerede, men alt anden end muntre ”La valse” med, inden man bliver kaldt til nytårstaffel.

26 koncerter med landsdelsorkestrene fra nord til øst

Aalborg Symfoniorkesters nytårsturné dirigeres af Henrik Vagn Christensen ”flankeret af den sprudlende og sværmeriske Kiki Brandt og den forrygende velsyngende tenor Magnus Vigilius”, som orkestret skriver, men jeg tror det gerne. Preben Kristensen er konferencier. Der lægges ud i lFarsø den 8. januar, og aftenen efter spilles i Musikkens Hus i Aalborg. Den 10. januar bliver det i Støvring, den 12. i Hobro og den 14. i Hjallerup.

Randers Kammerorkester holder sine nytårskoncerter allerede lørdag den 2.januar og søndag den 2. begge dage i Værkets Koncertsal kl. 15. David Riddell dirigerer naturligvis, og sopranen Sofie Elkjær Jensen lyser op på mere end én måde.

Aarhus Symfoniorkester kan prale af at være landets flittigste nytårskoncert-giver. I år er der mellem 6. og 16. januar hele ni af dem. Det er lettere for mig at henvise til ovenstående annonce. Tryk på den og få alle oplysninger om koncerterne på hjemmebanen i Symfonisk sal og videre i Skanderborg, på Mors og i Vejle. I år er Strauss’”Radetzky-march” eneste stykke wienermusik, men i stedet præsenteres et festligt fransk program, som balancerer mellem opera-alvor og underholdning. Det bliver damernes aften med den franske dirigent Mariane Matiahk og koloraturernes danske mester Ditte Højgaard Andersen. Søren Dahl er konferencier.

Sønderjyllands Symfoniorkester opfandt den gedigne nytårskoncert herhjemme, da det halve orkester var morsomme musikentertainere. I år har de hentet hjælp udefra med Master Fatman som konferencier og hvad dertil hører og David Riddell som populær nytårsdirigent. Det sker i Sønderborg torsdag den 7. januar, i Tønder den 8., i Harmonien i Haderslev den 9. kl. 16, den 12. i Esbjerg og den 13. i Kolding. Hvor intet tidspunkt er nævnt, slås der an klokken 20.00. 

Odense Symfoniorkesters nytårskoncerter står i de festlige rytmiske toners tegn med det norske ensemble Brazz Brothers som solister. I Odense den 7. og 8. januar kl. 19.30 og den 9. kl. 15.00. Desuden i Fredericia Teater onsdag den 13. kl. 20.00.

Copenhagen Phil har allieret sig med Body Rhytm Factory og den svenske dirigent Per-Otto Johansson om nytårskoncerten i Konservatoriets Koncertsal på Rosenørns Alle i København den 16. januar kl. 19.30. 

Der er ingen grund til her at skrive, hvad DRs ensembler laver, for de har i forvejen billig reklame i forhold til alle andre koncertgivere.

Billede: Cecilia Bartoli vil for første gang synge Bernsteins Maria. Dette er ikke et nytårsfoto, men et foto på coveret af hendes Sankt Petersborg cd for Decca. .