Når det nye år går ind, lytter over 50 millioner par ører til Wiener Philharmonikers nytårskoncert fra den danske arkitekt Hansens gyldne sal i Musikverein i Wien. Koncerten tv-transmitteres til over 90 lande. For første gang dirigerer Gustav Dudamel. Han er den yngste nogensinde, som har dirigeret den berømte nytårskoncert i dens 75-årige historie. Dudamel blev født i 1981 i Venezuela, og var selv et produkt af det storstilede arbejde, El sistema, der fandt sted i diktaturstaten med nærmest at samle børn op på gaden, give dem et instrument i hånden og samtidig give dem en organiseret og kvalificeret musikundervisning. I næppe noget andet land får børn så megen musikkunnen terpet ind.

Dudamel blev den store dirigent af de unges toporkester og er det stadig. Men han er for længst en meget benyttet dirigent af mange store orkestre. Wiener Philharmoniker dirigerede han for første gang på festspillene i Luzern i 2006 (på Daniel Barenboims initiativ), og siden har han gjort det blandt andet på en turné til Japan. Musikerne har selv valgt ham til nytårskoncerten, og det vidner om, at der er et godt forhold mellem orkester og dirigent. For musikerne i Wiener Philharmoniker er nytårskoncerterne dyb alvor – der er tre af dem, den 30 december, nytårsaften og den radio- og tv-transmitterede nytårsdag middag.

Orkestret afholder flere orkesterprøver på nytårskoncerten end på langt de fleste andre koncerter. Og det selv om musikerne har den i blodet, men denne gedigne wienermusik er ikke blot god og charmerende underholdningsmusik, den blev skrevet i en alvorlig tid, og valsen, der blev byens varemærke, har altid haft en kerne af smerte og verdenssmerte i sig, som wienerne har det. De store valse klinger med et brus, der vil erobre verden, og de gør det også, men de har i sig også en smertelig længsel efter noget, som kunne være, men som aldrig har været. Derfor er det spændende hvert år, når en stor dirigent står i spidsen for nytårskoncerten. Den kan skifte karakter endog efter verdenssituationen. Mon den gør det i år? Med den unge impulsive Dudamel bliver den nok i hvert fald ”anderledes”.

Der er fundet usædvanligt mange ukendte værker frem i år,. Af de mest kendte og populære wienervalse får man kun "An der schönen, blauen Donau" som traditionelt ekstranummmer.. Spektret er det samme, blot er kernen af wienerkomponister usædvanligt bredt. Brødrene Josef og naturligvis ikke mindst den dominerende Johann Strauss dominerer, mens deres far Johan den ældre som altid dukker op i det andet og sidste ekstranummer, Radetzky-marchen. Men vi hører også musik af Otto Nicolai, som var dirigenten bag oprettelsen af Wiener Philharmoniker i 1845, den raffinerede Franz von Suppe, den ægte hyggelige wiener Carl Michael Ziehrer og Franz Lehár, den store operettekomponist, der var den førende i sølvalderen af wienermusikken.

Endelig vil man høre musik af Emile Waldteufel. Og her håber jeg, at nogle af læserne siger vent lige lidt. Han var ikke wiener. Selv om navnet Waldteufel sagtens kunne tilhøre en ægte wiener, så var og blev Emile Waldteufel franskmand, men en af de store i genren. Men det ved de færreste selv i Wien. Men det kan blive en ægte wienerkoncert, hvis venezueleren Gustavo Dudamel lever sig ind i den specielle stil. Hvordan mon han tager klarer han det lille hop på to i den tredelte vals, som man i Wien (men sjældent herhjemme) tøver en anelse med, så man i denne lille forsinkelse kan føle, at man svæver over toppen i en rutschebane?. Man kan nu være sikker på, at det bliver en festllg nytårskoncert. 

Dudamel med russisk musik

Præcis her i december måned lige inden Dudamels første nytårskoncert har Deutsche Grammophon udsendt en cd med ham og wienerne, men med et helt anden program, der er russisk. Hovedværket er Mussorgskijs prægtige ”Udstillingsbilleder” i den mest spillede orkesterinstrumentering, nemlig Maurice Ravels. Mussorgskij skrev kun den oprindelige klaverversion. Vi får også hans spændende orkesterdigtning ”En nat på det nøgne bjerg”, som har mange navne fra land til land, ”En nat på Bloksbjerg”, En nat på Monte Pelado”, og så er det et spørgsmål, om vi herhjemme skulle kalde den ”En nat på Himmelbjerget”? Så ville vi dog komme for langt fra den dramatiske musik. Dudamel dirigerer flot, og wienerne kan både spille virtuost og nyde det, mens de bevarer deres mere indadvendte og varme klangnuanceringer. Men Dudamel er en speciel dirigent. Han har masser af særegne ideer, overraskende tempoforskydninger, pludselige fremhævelser af enkelte instrumenter, som man ikke er vant til, men man lytter og løftes også op, fordi det netop er særegent flot. Varm op til nytårskoncerten og bedøm det selv.

Vi kommer den kommende nytårskoncert nærmest med cd’ens sidste indslag, valsen fra Tjaikovskijs ”Svanesøen”. Dudamel kalder den en wiensk udgave af det berømte russiske dansenummer, og han drager et udtryk fra sit hjemland ind i det: ”Når vi spiller vi, danser vi”. Det skinner igennem andre steder på cd’en, for mange den rene fryd, for andre overdrevent, men det klinger både raffineret og lækkert. Vil ikke alle være lige henrykte for cd’en, så vil de fleste, er jeg sikker på.  (DGG479 6297, 51 minutter).  

Overraskende valg af operachef i Wien

I de seneste dage har man i Østrig ventet på besked fra kulturminister Thomas Drozda (SPÖ), hvem han vælger som ny chef, Statsoperndirektor, for Wiens berømte operascene, Wiener Staatsoper.  Østrig har jo i modsætning til for eksempel Danmark en kulturminister, som ikke er udpræget politiker men som er valgt, fordi han har en dyb indsigt i kulturlivet og kan og vil arbejde positivt for det. Drozda har en fortid som teaterleder f.eks. på det berømte Burgtheater. I virkeligheden skal den nye teaterchef først tiltræde den 1. september 2020, men det betragtes som den naturlige tid for at få den mand eller kvinde frigjort.

I Østrig taler og skriver man om kandidaterne til posten som operachef i samme grad, som vi herhjemme gør om mulige ministerkandidater i en ny regering. Den nuværende operachef (altså til 2020) Dominique Meyer har været en af favoritterne. Han ville genvælges. Belægningsprocenten i hans tid har ligget rekordagtigt højt oppe i 90’erne.  Sangstjernerne kommer stadig til Wien, mens musikpressen – udefra set med rette – har surmulet mod lidet spændende iscenesættelser. Wiener Philharmonikerne, et selvstændigt orkester, hvis musikere er medlemmer af operaorkestret, går officielt ind for Dominique Meyer, som da også har behandlet musikerne særdeles godt.

Men det blev hverken ham eller en af de nævnte favoritter. Onsdag middag meddelte Drozda, at han har valgt Bogdan Roscic som kommende operachef. Han er en wiener født i Belgrad, for os Beograd. Han begyndte sin karriere som popkritiker, men han har siden fra at være en meget søgt manager og impresario med mange kendte klassiske navne avanceret til at være klassisk musikchef i pladeselskabet Sony. Da han blev præsenteret onsdag, holdt han en forbavsende negativ tale om genren opera, som han mener har været totalt død i betydning lige siden 1945. Men der må være krudt og ide i ham til at føre den store wieneroperas kvalitet, ry og popularitet videre. Men vi må måske vente til 2010’erne på at blive klogere.

Spændende forsmåede kandidater

Jeg vil dog godt skrive lidt om andre, men altså forsmåede kandidater, for det er personligheder, som danske musikinteressede bør kende. Elisabeth Sobotka har været et spændende bud. Hun ville i givet fald være blevet den første kvinde på posten nogensinde.  Hun havde en stor og afgørende positions som Ioan Holenders næstkommanderende netop på Staatsoper. Hun har i tiden efter gjort operaen i Graz til en meget spændende scene. Nu er hun frem til sommeren 2019 chef for festspillene i Bregenz. Inde i billedet er vel også Münchens operachef, den meget selvsikre østriger Nikolaus Bachler, som måske nok ville udskifte München med Wien, men hvad siger kulturministeren? Drozda var en overgang forretningschef sammen med Bachler som kunstnerisk chef på Burgtheater, og de siges at have haft et spændt forhold. En spændende mulighed var også Roland Geyer, som i 14 år har været chef for Theater an der Wien, som er en del af VBW, Vereinigten Bühnen Wien, hvor han har stået for mange spændende forestillinger for de virkelige operafans, som også værdsætter teaterdelen af genren.

Denne artikel er til dels baseret på artikler i de østrigske aviser Die Presse og Wiener Zeitung

DR TV-transmitterer nytårskoncertens anden og længste del over middag nytårsdag. Den kortere første del kan høres og ses på tysk og antagelig svensk fjernsyn. 

Billede: Gustav Dudamel dirigerer denne gang som den yngste nogensinde verdens mest populære nytårskoncerter.