Man kan diskutere, om Niels W. Gade var mest dansk i sin musik, eller om hans otte år i Leipzig med den dybe beundring for specielt Mendelssohn prægede hans musik stærkere, også den han skrev, da han måtte vende hjem efter Preussens deltagelse i treårskrigen mod Danmark i 1848, den første slesvigske krig. Det blev en brat afbrydelse af en succes både som komponist og dirigent og samtidig som nær ven med Mendelssohn og Schumann. Gade var året før ved Mendelssohns død endda blevet chefdirigent for Leipzigs Gewandhaus Orchester, et næsten endnu mere berømt orkester dengang end i dag. Som dirigent uropførte Gade for eksempel Mendelssohns populære violinkoncert.

Der er ofte en god gang nostalgisk spænding ved at fejre runde år, altså her Gades 200 år. Det er komponister af hans standard, som ma kan opdage nyt af ved en sådan lejlighed. Men vi kender for eksempel sangen ”På Sjølunds fagre sletter” og dermed hans første symfoni, som har sangen som hovedtema, eller gør vi nu det? Hvornår hørte vi den sidst? Jamen så dog ”Ossian”-ouverturen, der blev hans gennembrudsværk i særdeleshed i Tyskland, og i alle tilfælde den store danske ballade ”Elverskud” med morgensangen ”I Østen stiger solen op”, som vi med rette betragter som et nationalklenodie. Og hvem – gift eller ugift – har ikke lagt fødder til ”Brudevalsen” uden at vide, at Gade skrev den som et led i August Bournonvilles ballet ”Et folkesagn”.  

Den første Gade-Koncert af tre

Aarhus Symfoniorkesters og Michael Schønwandts første Gade-hyldest på tre koncerter (se nærmere nederst i artiklen) bragte tre forskellige værker, alle komponeret i Danmark, det ældste af dem fra 1852 og dog med tysk titel, ”Frühlings-Phantasie” for klaver og orkester og tre sangsolister. Teksten er af Edmund Lobedanz og er en hyldest til foråret, fra længslen efter dets komme over dets fremkomst som et kærkomment dramatisk indslag og den lyse begejstrede kulmination i maj. Her havde Gade endnu sin begejstring for Mendelssohn i levende behold, måske en tak for meget? Nej, det er musik, som gør sindet let. Schumann erklærede endda sin begejstring for fantasien, som han straks lod opføre flere steder.

To år efter fulgte den store gennemdanske ballade ”Elverskud”. Her er satser fyldt af en smuk og smertelig ”natlig længsel”. Og dog: Er det ikke lige så fuldt ud ”nächtliche Sehnsucht”? Men lad os bare holde fast i, at det magiske sker i den danske elverhøj, hos Niels W. Gade afgørende tragisk, hos Heiberg og Kuhlau mere formelt som et festspil omkring kong Christian IV.

Så fandt jeg det interessant at lægge ud med Gades ottende og sidste symfoni fra 1870, som vel var et forsøg fra Gade på at være anderledes, på at komme mere væk fra både gamle Leipzig og lille Danmark, selv om der indrømmet klinger meget nordisk i den ottende. Den har en ret tung, alvorligt omstændelig musik. Son Michael Schønwandt tolkede værket, lød det for mig spændende nok, uden at det skal kaldes et genfundet mesterværk i 200-året. Men må det vente på næste chance i 300-året?

Begejstret præcision

Så er vi automatisk kommet til den store udvikling, som Aarhus Symfoniorkesters under sin chefdirigent Marc Soustrot nu befinder sig i. Jeg vil i denne forbindelse sige, at orkestret uge efter uge spiller med begejstret præcision. Det er jo inspirerende, også når man lytter, at mærke musikernes begejstring for at finde frem til også andet end det, som vi almindeligvis forstår ved tidsmæssig præcision, her ikke mindst en præcis styrkemæssig nuancering, som giver helhedsklangen meningsfulde nuancer. Det skal der så være en dirigent, som er klar til at udnytte. Schønwandt kunne det, og han gav Niels W. Gades h-mol symfoni et så vekslende liv, som man har lov at antage, at den nok aldrig har fået tilsvarende før. Lad så være, om det er nok til at betyde nyt liv for symfonien eller (snarere) ej.      

”Forårsfantasien” fik en forårsfrisk opførelse med Amalie Mallings tindrende forårsfyldte klaverspil og en glimrende sangkvartet, hvor kun Niel Jørgen Riis skal nævnes her som den eneste, som ikke var med i ”Elverhøj” efter pausen. Hans tenor var ideel i forårsfantasien.

Men den store danske ballade ”Elverskud” var værket, som betød, at der var udsolgt til koncerten, og at den gentages i aften fredag. Og det blev en dejligt inspirerende opførelse, hvor det hurtigt kunne noteres, at de tre århusianske kor, Cæciliakoret, Aarhus Studiekor og CantiAros stod fint sammen og klang smukt og blødt ud, også i den som enkeltstående morgensang kendte ”I Østen stiger solen op”. Thomas Storm var overbevisende lyrisk i Olufs velkendte ballade ”Hr. Oluf standsed sin ganger”. Han kom ind i Olufs dobbelte sind, det naturligt lyse i hans hverdag som det mørke, farlige, som han i sit natlige ridt drages mod og møder i elverhøjen. Så dragende og så smukt som Elsebeth Dreisig sang den lokkende elverpige, kunne man kun forstå ham. Moderen blev sunget karakterfuldt rigtigt af Ulla Kudsk Jensen, så man også havde kunnet forstå, hvis det var lykkedes hende at holde sin søn hjemme. Men i musikken vinder det lokkende troldtøj altid, men dengang i 1854 fik vi også at vide, at her sejrede også det umoralske.

KLAVERKONKURRENCENS RESULTATER

Den internationale klaverkonkurrence i Aarhus har vokset sig stor og stærk. Den første var for otte år siden, og lørdag uddeltes vinderpriserne for fjerde gang. Et fri-år mellem hver konkurrence er tilpas til, at heller ikke de engagerede og dygtige arrangører eller publikum når at blive trætte. Den danske konkurrence har allerede fået en god placering mellem de mange internationale klaverkonkurrencer. Niveauet er højt. Navnene på tidligere prisvindere dukker stadig op i forbindelse med festivaler og pladeindspilninger etc.

At de unge pianister gerne kommer til Danmark skyldes også, at arrangørerne også tager sig de unge musikere, som ikke når frem mellem finalisterne. De har alle spillet mindst 30 minutter i konkurrencen og været holdt aktive. Nu venter koncerter på dem – og det gælder ikke blot vinderne - mange steder rundt i landet, hvor man får den specielle fornøjelse at høre imponerende gode unge musikere, som går ind for sagen på deres egen måde, om de er børn eller unge. Og publikum har også kunnet sidde hjemme i stuen eller ved computeren faktisk i den halve verden og har kunnet høre samtlige konkurrencedage direkte.

En stor finaleaften

Finalen i den ældre gruppe fandt sted i Symfonisk Sal, hvor de fire deltagere nød godt af Musikhusets nye flygel og af Aarhus Symfoniorkester og dirigenten Michael Schønwandt. I den gruppe var der fire finalister, mens deltagerne i den yngre gruppe havde fundet frem til sine tre pristagere dagen før. Nok var der stadig mange pianister fra det fjerne Østen, men heldigvis var de syv finalister fra syv forskellige lande. Det er en god variation, som også gav spredning i spillestil og tradition. Sydkorea og Taivain var hver repræsenteret med en finalist, USA og Canada også med hver en. Fra Europa kom finalister fra Portugal og Tjekkiet samt fra Danmark Gustav Piekut, som studerer på Universität der Künste Berlin.

Generelt er det sådan, at det tekniske niveau ofte imponerer mere end det musikalske, men lørdag aften blev der sandelig også imponeret på det musikalske niveau. Den 18-årige sydkoreaner Grimm Choi lagde ud med førstesatsen af Tjaikovskijs engang uhyre populære b-mol klaverkoncert, som han havde både lette, hurtige og kraftfulde fingre til. Han blev fulgt af den 17-årige tjekkiske Natalie Schrwamova, som også kunne den velsignede kunst at spille indad med poetisk indlevelse og finfølelse i Rachmaninovs tredje klaverkoncert, som også den fjerde og sidste finaledeltager, den 20-årige portugiser Rafael Kyrychenko spillede førstesatsen af. Han kunne også spille pragtfuldt indad, men han havde også en stærk kraftfuld udstråling i sin tolkning. Han mestrede satsens modpoler, den stille poesi og virtuositeten.   

Første danske finalist

For første gang i klaverkonkurrencens historie var en dansk pianist nået frem til finalen. Den 21-årige Gustav Piekut, som er fra Kolding og har studeret på Gradus klaverskolen i Aarhus inden Berlin, spillede førstesatsen af Beethovens femte klaverkoncert, den såkaldte ”Kejserkoncert”, og det var i sig selv godt at høre stor wienerklassisk musik efter de mere kraftfulde Rachmaninof og Tjaikovskij. Vi fik også en herlig klar fortolkning, spændstig i ansatsen, følsomt perlende med afgørende nerve. Ægte Beethoven. Vi får forhåbentlig meget at høre til ham også herhjemme.

Dommernes vurdering

De tre udvalgte pianister i aldersklassen 15 til 21 år præsenterede sig kort, vinderen (6000 euro) fra USA, Kyle Hu med en imponerende gengivelse af Franz Liszt koncertparafrase over Verdis Opera ”Rigoletto”, mens den lille Hao Wei Lin fra Tawain, hvis hænder nærmest svævede over tangenterne, fik andenprisen (4000 euro). Jun Li Bui fra Canada spilede bemærkelsesværdigt nok Carl Nielsens ”Humoreske bagateller” opus 11, og man fornemmede nærmest et indre folkedansende smil, som var han vokset op på Fyn. Foruden de yngstes tredjepris fik han naturligvis også den specielle Carl Nielsen pris.

Det var ikke nogen overraskelse, at portugiseren Rafael Kyrychenko vandt førsteprisen (8000 euro) i de ældstes gruppe, og lige så fortjent var det, at Gustav Piekut fik andenprisen (5000 euro), men han fik flere priser med som publikumsprisen, Carl Nielsen prisen for den ældre gruppe og en speciel pris fra de europæiske klaverkonkurrencers fælles society. Efter aftenens forløb var det for mig kun en overraskelse, at den effektive sydkoreaner Grimme Choi fik tredjeprisen (4000 euro) foran tjekkiske Natalie Schwamova (2000), men dommerne har vurderet præstationerne fra konkurrencens tidligere dage med.

Michael Schønwandt og Aarhus Symfoniorkester sluttede festligt af med Carl Nielsens ouverture til ”Maskarade” efter tre hårde dage for dirigent og orkester. Men det var en festlig aften. En speciel tak til hovedarrangørerne, pianisterne, som er rundet af Det jyske Musikkonservatorium, Rune Maahn Christensen og Christian Skovgaard Flarup.  De har vist, at de også kan andet end at spille klaver, og det har været værdifuldt.  

Mere Gade: Det næste indslag i orkestrets 2017-program med musik af N.W. Gade bliver den 30. og 31. marts, da Marc Soustrot dirigerer musik af de tre venner fra Leipzig, Mendelssohns koncertouverture ”Hebriderne” og Schumanns 4. symfoni, mens det store violintalent Niklas Walentin spiller Gades violinkoncert, og her bliver det nærliggende at sammenligne den med Mendelssohns. Den tredje koncert med musik af Niels W. Gade dirigeres af Giordano Bellincampi til efteråret (billetsalg til den sidste ikke åbnet endnu).

Kommende koncert: Der finder en bemærkelsesværdig opførelse af Bachs Johannes-Passion arrangeret af Aarhus Bach Selskab sted den 26 marts kl. 19.30 i Aarhus Domkirke. Den fornemme solistrække består af Andreas Scholl, Peter Lodahl, Ditte Ahrun-Solén og Jens Søndergaard. Carsten Seyer-Hansen dirigerer Vokalgruppen Concert Clemens og Aarhus Bach-Orkester.  

Billede: Niels W. Gade