af John Christiansen - d. 31. juli 2017
Stor musik kan vokse i indtryk og tilgængelighed, når den forenes med stor natur. Indtryk fra musikfestivalen i Mols Bjerge
Agri kirke.
En gammel kirke i Danmarks højst liggende landsby ved Danmarks højst liggende
sø ved indgangen til Mols bjerge. Måske vil andre søer i riget hævde at ligge endnu
højere, men hvor stor og hvor smuk skal en rigtig sø være? Søen i Agri har det
hele. I disse tider, hvor næsten alle har holdt ferie i Norge eller i Alperne,
kan man naturligvis spørge, om Mols bjerge virkelig er bjerge. Svaret er ja, for
sådan virker de. Her kan man fare vild i en høj natur, som nærmest er mystisk,
når den skifter karakter og viser nye vidder rundt om hvert hjørne på de
sandede, bugtede veje.
Agri kirke
er fra Middelalderen, fra 1200-tallet med hvælvinger fra 1300-tallet. De giver en
tilpas rund klang i en dejligt balancerende akustik. Den er en af tre spændende
kirker, som International Kammermusikfestival i Nationalparken Mols Bjerge i år
giver koncerter i foruden i andre spændende lokaliteter i Djurs og på Mols. (Er
ordspillet opfattet: dur og mol).
I den lille
gamle stenkirke hørte jeg violinisten Carolyn Widmann og cellisten Jakob
Kullberg, to internationalt højt placerede kunstnere, som for anden sommer i
træk musicerer sammen. Ugen før havde de spillet i Tivolis Koncertsal, aftenen
før havde de givet koncert i en århusiansk kirke og forinden måske flere andre
steder. Fysisk havde det været lettere for mig at høre de to i Aarhus, men da
jeg sad foran den smukke gamle præstebolig i Agri, vidste jeg, at jeg havde valgt
det rette sted.
Døde i en kz-lejr
Carolin
Widmann og Jakob Kullberg indledte med en duo for violin og cello af den
29-årige Erwin Schulhoff i 1925. Han havde da endnu friheden til at komponere og
gjorde det flittigt. Men som jøde og ret radikal kommunist mødte han tunge
vanskeligheder. Han måtte forlade Tyskland, da nazisterne kom til magten, og
vendte tilbage til sit fædreland Tjekkoslovakiet, hvor han på grund af
modstanden mod kommunisterne måtte opføre sin musik anonymt. Han blev
arresteret af nazisterne og døde i den tyske koncentrationslejr Dachau i 1942.
I duoen kunne
vi nyde hans slavisk-prægede melodiske fornemmelse og i den hurtige og friske andensats
kaldet ”Zingaresca” også hans rytmiske sans, som gav musikken friskhed og liv.
Dette mig ukendte værk er ikke et af hans større, men han var en af tidens
betydelige og flittige komponister, influeret fra starten af Debussy, men snart
at finde i selskab med Richard Strauss’, Scriabins, Arnold Schönbergs og
Janaceks musik. Han var også en af de første, som kombinerede sit eget bredt
europæiske tonesprog med impulser fra jazzen. Det var godt, at Schulhoff blev
præsenteret, og det var dejligt at høre, hvordan de to musikere gjorde duoen til
en pragtfuldt musiceret, præcist samarbejdet musikalsk samtale.
Dybt indlevet Bach
I Carolin
Widmanns mundtlige præsentation af Johan Sebastian Bachs store partita for
soloviolin i d-mol fik man et nært indtryk af musikkens betydning for hende, og
den blev kun uddybet af en gengivelse, som stod fuldt klingende og personligt
indlevet i kirkerummet. Fire dansende mindre satser følges af en stor og
anderledes vægtig og inderlig chaconne. Man kan høre Bachs
solomusik spillet meget forskelligt, af musikere, som mener at have fundet sandheden ved at søge
tilbage i historisk udførelsesart. Man kan også imponeres af violinister, som
udnytter Bach til at vise deres store instrumentale færdigheder og brillere
teknisk. Carolin Widman kunne brillere, men hun kunne andet og mere. Hendes
tilgang til Bach var en personligt dyb indlevelse baseret på en forståelse af
alle musikkens aspekter. Bach klang forunderligt i det gamle kirkerum.
Anden del af
koncerten måtte jeg desværre springe over. Den bød på ungareren Zoltan Kodalys
duo for violin og cello og forinden ”The First Part of Ayrs”, oprindeligt
komponeret for gambe, men arrangeret af Jakob Kullberg for sit eget instrument
cello.
Ny musik i gammel kirke
Tre aftener
senere i Knebel kirke med en udendørs foyer med en pragtfuld udsigt. Igen en lille, gammel og atmosfærefyldt middelalderkirke
fuld af atmosfære og med en herlig klar akustik. Forunderligt at sidde her og
høre musik, som nærmest var ved at blive til af to nordiske komponister, som
stadig lever og i år tilsammen fylder 150 år, den 85-årige Per Nørgård og den
65-årige finne Katja Saariaho. Og opleve en intens lytten med højst 5-10
tomme pladser på kirkebænkene.
Kammermusikfestivalen
i Djurs og på Mols er blevet et tilløbsstykke. Naturligvis kan man sige, for der musiceres på et højt
internationalt plan tilsvarende det på de store festivaler med prangende navne.
Men musik skal også sælges, og her præsenteres den på både engageret og professionel
vis af Kullberg-familien med violinisten Mai i spidsen.
En familie-festival
Familien
selv var leveringsdygtig. Kroger Kvartetten, der er af international standard, består
af violinisterne Alexander Øllgaard (fra tyske toporkestre nu bratschist i Det
kgl. Kapel, hvor han er formand) og Mai Kullberg (uddannet på Det jyske
Musikkonservatorium – foruden i violin som Music Manager! - og bl.a. i USA,
langvarigt medlem af European Union Chamber Orchestra, Malmø Operaorkester og
nu Det kgl. Kapel). Videre den finske Sanna Ripatti, som vi kender som Ensemble
Midtvests fornemme alsidige bratschist, og cellisten Jakob Kullberg,
international solist, nu også universitetslektor i musikbyen Stavanger og
professor påi Royal Academy of Musik i London.
Dette og
meget mere danner baggrunden for et kvartetspil, som med et akkurat gennemarbejdet spil også gør ny musik tilgængelig. Her var det Per Nørgårds første strygekvartet og hans
langt mere komplekse sjette kaldet ”Tintinnabulary”. Ordet forstod man, da man
lyttede til overtonerigdommen, som hele tiden var flydende på vej i en dog
lukket foranderlighed. Nørgård var her i 1986 begyndt at arbejde med sin
uendelighedsrække også kaldet tonesøer. Den er kompliceret at skrive om, men Kullberg-nestoren Erling har skrevet om den i Gads Musikleksikon 2003-udgaven. Det magiske var
den selvfølgelighed, som de fire var fundet ind til. Opførelsen kunne have en værdig plads på Aarhus' program som europæisk kulturhovedstad, hvor ordet rethink er et slagord. Man forstod hvorfor, at
det netop er Kroger Kvartetten, som nu i samarbejde med komponisten er gået i
gang med at indspille alle Per Nørgårds ti strygekvartetter på cd efter i 2009
at have indspillet de fire sidste på Danacord.
Stort møde med Saariahus' musik
Festivalen havde
engageret den nærmeste musiker til at opføre Katja Saariahos musik, den finsk-franske
violinist Aliisa Neige Barrière. Neige = sne. Undskyld, jeg synes selv, at den
slags kan virke dumt, men man kunne nu ind imellem i hendes spil høre den let
faldende hvide sne danne lysende musikalske landskaber. Hendes violinspil i
Katja Saariahos musik var fascinerende og følsomt og spændende. En vid verden
åbnede sig smukt og forbavsende tilgængeligt. Man kunne bruge ordet smukt som
menneskeligt smukt selv i musikkens dybeste skygge. Saariahos ”Aure” spillet af
Ripatti og Ølgaard er et sådant dybt alvorligt værk om menneskelige skygger,
tilegnet ”Anne Frank og alle børnene i verden, alle uskyldige”.
Den længere duo
”Concordia” er skrevet til Barrière og Jakob Kullberg i 2015-16 og blev
uropført i Bergen i maj i år. Musikken kredser følsomt om fem betydninger af
ordet ”concordia” (con cord, forbindelsen mellem hjerter). Botaniske
blomstrende sange for to violiner og en tidlig nocturne fulgte inden den stærke
afslutning med Saariahos anden strygekvartet tilegnet ”dem der tog afsted”.
Titlen siger meget, ”Terra memoria” (hukommelsens/mindernes jord), et hørbart
dobbeltspil af minderne og den mere jordnære måde, som komponisten arbejder med dem på.
Det var
givende at lytte til sammenstillingen af Per Nørgårds mere komplicerede og idébaserede
verden og Saarihaos mere umiddelbare følelses-reflekterede musik. Det var en
virkelig stor koncert. Og publikum var med.
De to
koncerter, som jeg var til, fortæller ikke om den alsidighed, som festivalprogrammet har. Den sidste koncert er tirsdag den 1. august kl. 17 i den større
Dråby kirke med ”vild og dansende Vivaldi”. Måske er koncerten udsolgt som det
det meste på festivalen, måske ikke, men prøv www.go-syddjurs.dk. Kører man til Mols og alligevel
ikke kommer ind, så venter der altid en forunderlig natur.
Billede: Den finske komponist Katja Saarihao
KONCERTEN MED NØRGAARD OG SAARIAHO
SENDES PÅ DR RADIO P 2 TIRSDAG DEN 1. AUGUST KL. 19.20.
KASPER HOLTENS
OPSÆTNING I BREGENZ AF BIZETS CARMEN SENDES PÅ DR TV K FREDAG DEN 4. AUGUST KL.
21. KAN IKKE SES SENERE.
MESTERSANGERNE I
NÜRNBERG FRA BAYREUTH SENDES SOM LØRDAGSOPERA PÅ DR RADIO P 2 LØRDAG DEN 5.
AUGUST kl. 18.35