Endelig kommer Placido Domingo til Aarhus, efter at han har gæstet flere andre byer i landet. Lad det med det samme være sagt, at der er totalt udsolgt. Det erfarede jeg først, efter at jeg skrev denne artikel, og det kom bag på mig, at Musikhusets store sal kan fyldes til priser på 1350 og 1725 kroner. Selvfølgelig skal man have hørt Domingo, og det er nok bevæggrunden for de mange, der kommer i mandag den 14. januar kl. 20.00. Domingo har for længst lagt tenorfaget bag sig og har fået fat i det publikum, som godtager, at han nu synger i det tonemæssigt lavere stemmefag baryton, som hans stemme i øvrigt klinger godt for.

Det er imponerende, at han kan. De nyeste anmeldelser fra det store udland, hvor han stadig synger på de førende operascener, er overraskende positive efter hans alder. Domingo ved jo nøje, hvad han kan og hvad han ikke kan. Han er både musikalsk og teknisk et unikum – om han så er 78 år eller først bliver det om et lille år.  Engang i Salzburg kunne pressechefen for festspillene ikke dy sig for at fortælle om en dåbsattest, der viste det sidste. Domingo sang som purung på operaen i Tel Aviv i Israel, hvor der var lov for, hvor gammel man skulle være for at måtte optræde, og Domingo manglede altså et år. Det berettes, at han har tre forskellige dåbsattester, og i leksikalske bøger har jeg også set tre forskellige fødselsår helt frem til den 7. januar 1934. Men altså i Aarhus er han netop blevet 78 år, og den alder er den oftest nævnte rundt omkring. Han blev født i Spanien, men er også statsborger i Mexico. Det er han antagelig også i andre lande. Store kunstnere skal have muligheden for at komme hurtigt og nemt rundt i verden.  

En lang karriere

Jeg hørte første gang Domingo så langt tilbage som i 1967 i Hamburg, hvor han var fast ansat i to sæsoner. Så fulgte året efter Metropolitan operaen i New York, hvor han sprang ind for den sygemeldte Franco Corelli, og når man først har fået succes der, kan man fortsætte verden rundt. Domingo er nu nået op på over 3900 sceniske optrædener plus et utal af koncerter. Det er virkelig imponerende. Han blev specielt populær som den ene af de tre tenorer sammen med Pavarotti og Carreras. Han har sunget populære sange og optrådt sammen med store popstjerner, og så har han også dirigeret operaer rundt omkring og det mere end 500 gange. Det sidste har ikke altid været den store succes som nu i sommer, da han dirigerede Wagners ”Valkyrien” i Bayreuth og det kom til buh-råb. Men han dirigerer ikke i Aarhus, hvor han forbliver ved sin læst. Han begyndte som helt ung som baryton i det små, så blev han tenor i det store format i årtier, og nu er han baryton igen, måske ikke i det helt store, men han er stadig Domingo, en sikker og en også charmerende sanger, som tilmed har entertainerens blink i øjet. Det sidste er også med til at præge hans program i Aarhus.

To spændende sangerinder                  

Frem til pausen står det kun på opera. Men det er ikke helt sandt, at han kun synger fra sit baryton-repertoire. Orkestret fra Budapest, som hedder MAV-Orkestret og blev oprettet på bar bund efter slutningen på Anden verdenskrig og har fået et navn, indleder med Wagners pompøse forspil til 3. akt af ”Wagners ”Valkyrien”, og så synger Domingo heltetenoren Siegmunds begejstrede ”Winterstürme wichen den Wonnemund” fra første akt af samme opera. Så synger en sopran, som i 1990’erne var det helt store håb, men nu er lidt gemt, Andrea Rost, som også kommer fra Budapest.

Domingo har hele to sangerinder med til Aarhus. Den anden er et ungt italiensk-braziliansk talent Camila Titinger. Begge er specielt udvalgt af Domingo. Man skal bemærke, at dirigenten Eugene Kahn ikke er en af de mange omrejsende orkesterakkompagnatører, men en højt anset operadirigent, som har dirigeret på Metropolitan Operaen i New York på den anden side af Atlanten og blandt andet på Wiener Staatsoper her i Europa. Først synger Andrea Rost som Nedda i Leoncavallos ”Bajadser” om håbet at være den ubundne frie fugl. Sådan er det at være en forelsket i en anden end sin mand. Her bliver det en tragedie.   

En helt afdeling Verdi

Resten af første afdeling er udelukkende musik af Verdi. Først kommer Macbeths sidste store arie ”Pieta, rispetto, amore” (Beundring, respekt, kærlighed). Alt har han mistet, selv beskeden om lady Macbeths’ død rører ham ikke. Her kunne orkestrets finale på slutakten, den såkaldte ”Ballabile” passende følge, men den kommer først efter, at Domingo og Andrea Rost lidt senere har sunget den store ret hjerteskærende scene mellem fader Germont og Violetta fra ”La traviata”. (Kritiser mig ikke, det er med et lille t, ”Den vildførte”). Alfredos far overbeviser sønnens elskede Violetta om, at hun som letlevende kvinde står i vejen for Alfredos søsters ægteskab.

Det var som Violetta på La Scala i Milano i 1994, at Andrea Rost fik sit verdens-gennembrud, og Violetta blev hendes varemærke. Andrea Rost synger også ”Follie…  sempra librera” fra slutningen af operaen, da hun bliver bevidst om sin kærlighed til Alfredo, som hun betegner som ”Vanvid… jeg må altid beholde min frihed”. Domingo har også en duet med Camila Titinger fra ”Trubaduren”s slutakt, da Leonora tilbyder sig selv til grev Luna, hvis han vil frigive Manrico. Det lover greven, men så lykkeligt ender det ikke. Titinger har allerede tidligere på koncerten sunget Leonoras cavatina ”Tacea la notte placida” (I nattens stilhed) om sin kærlighed til Manrico. Det er faktisk et meget spændende Verdi-program.

Den populære del – og et spørgsmål

Operaens publikum får sit. Efter pausen bliver det mere populært med uddrag fra Kalmans operette ”Czardasfyrstinden”, musicaluddrag fra ”The sound og Music”, My fair lady” og ”Manden fra Mancha” og en række spanske sange. Jo mere man klapper, des flere ekstranumre i samme stil får man. Det er ikke med Domingo alene, men det bliver en god blanding. Der er noget for enhver.  

Det hele er lagt an som en fest. Musikhusets restaurant serverer en speciel Domingo-menu i tre serveringer, antagelig før koncerten, i pausen og efter. Den koster 795 kr. Alt i alt en koncert, der koster, men i sådanne tilfælde er succesen normalt bestemt på forhånd. Programmet er også til den, men et spørgsmål står tilbage, selv om det ikke bliver besvaret: Hvor mange kommer for at høre stor sang og god musik? Hvor mange kommer for at kunne sige: ”Vi var der - til Domingo”.

God fornøjelse til begge parter.  

Billede: Placido Domingp og Ekaterina Semenchuck som parret Macbeth på operaen i LosAngeles for to år siden. Foto: Los Angeles Opera         

p.s. Torsdag den 17.  januar kl. 20.00 får Musikhuset Aarhus operabesøg fra Statsoperaen Prag med Puccinis populære opera "La boheme". Orkestret medfølger.