***** 5 stjerner af 6 mulige.

Den jyske Operas premiere på Paul von Klenaus ”Michail Kohlhaas” blev en stor aften, endda en speciel aften. Måske også en lidt svær aften. Men det var en var en operaaften, som lykkeligvis var en succes, for det var en betydelig satsning, som lykkedes vældigt godt. For den enkelte kommer det vel an på, hvilke forventninger man har, men også på, hvor meget man går op i ideen, at man skal forstå musikken. Nej, musik skal ikke forstås, men høres. Et bevis på en god aften behøver ikke at være, at man kan synge nogle strofer fra aftenens forestilling, når man går hjem. For efter ”Michail Kohlhaas” vil næppe mange synge strofer fra forestillingen. Sådan er musikken ikke, selvom den er melodisk og gør dybt indtryk. Man kunne opleve den som et stadigt sus af varierende indtryk.  

Paul von Klenau har skrevet en musik, som har en gennemarbejdet smuk og stærk kvalitet.  En opera af en dansk komponist skrevet i Tyskland i den sidste tid, inden nazisterne tog magten i 1933. Næppe nogen levende i dag havde hørt operaen før Den jyske Operas premiere. Den har ikke været opført i 84 år efter at være spillet i Stutgart og to sæsoner i Berlin og aldrig noget andet sted.  Jo, der var spænding på i Musikhuset Aarhus. Det føltes alt sammen stærkere og anderledes end til andre operapremierer.  

Det gode ved det var, at slutbifaldet var stærkt og blev længe ved.  Selvfølgelig var der mange medvirkende, der hver skulle have et solobuk, og de fortjente alle bifaldet. Jeg har altid moret mig med at analysere publikum. Det er sjældent ens. Her var det et publikum, der havde oplevet noget, men måske endnu ikke helt vidste, hvad det havde oplevet, men som nokvidste, at det havde noget at være taknemmeligt for.   

Operachefens aften

Det er Den jyske Operas tyske chef Philipp Kochheim, der fra begyndelsen har satset på at finde ukendte, glemte danske operaer frem. Den første succes var August Ennas ”Kleopatra”, som også blev godt modtaget af publikum. Med ”Michail Kohlhaas” har vi her den anden forestilling, som virkelig imponerer. Hvorfor skulle der en udlænding til for at give Den jyske Opera det største internationale format siden de store Wagner-dage? Den jyske Opera har også senere haft store forestillinger, men jeg mindes ikke en så gennemført professionel opførelse, en så fantastisk farvestærk scenografi og sangligt på så højt et niveau, selv om der var 30 soloroller varetaget af næsten lige så mange solister. Det var en aften, da man kunne føle sig hensat til en af de største tyske scener en vellykket aften, hvis der skal tales niveau.   

Min anmeldelse bliver kortere end oftest, for jeg har skrevet to længere artikler på jcKlassisk.dk i tiden op til premieren, som gerne kan genlæses. Første artikel var en opsamling af, hvad jeg havde kunnet finde om Paul von Klenau, der tilbragte størsteparten af sit komponerende liv i Tyskland, og kun der fandt en alvorlig interesse for den kvalitet, som ikke mange interesserede sig for i Danmark, nemlig det nye, der skete sydpå. Det og meget andet har Klenau beskrevet i sine efterladte erindringer, som netop nu er udsendt på Museum Tusculanums Forlag: ”En musiker oplever den europæiske kultur”. Jeg vil også henvise til min nylige anmeldelse af bogen på jcKlassisk.dk, som gengiver meget af det, som er værd at vide. Bogen kan i øvrigt købes på Den jyske Operas opførelser til og med i pausen til en rabatpris på 300 kr. i stedet for boghandlerprisen på 375 kr.

Operaen får lov at foregå i 1532

Klenau skrev selv teksten (akkurat som Wagner) efter den i Tyskland meget udbredte novelle af samme navn af Heinrich Kleist. Iscenesætteren, operachefen selv, Philipp Kochheim knuger handlingen sammen i de to ord, der karakteriserer personen Kohlhaas: Revolutionær eller terrorist. Instruktøren valgte at lade handlingen udspille sig på det originale tidspunkt 1532 i Brandenburg:  ”Vi ønskede at skabe et mørkt fængsel i sindet, en slagmark af modstridende principper, en dramatisk retssal for bevidstheden, hvor publikum bliver bedt om selv at tage stilling som jury: Er Kohlhaas terrorist eller en farlig helt? En karismatisk leder af undertrykte minoriteter eller en hensynsløs tåbe? Og mest af alt: I hvor høj grad vil vi selv gå på kompromis med vores værdier, før vi griber til handling”.

Operachefen kunne også have valgt at lægge handlingen op til Den jyske operas premieredag. Som jeg blev gjort opmærksom på i pausen: Trump, som ikke er så interessant og spændende en person som operaens Kohlhaas, var jo også at finde på scenen.

Et prægtigt sangerhold

Italieneren Filippo Bettoschi sang en dejlig Kohlhaas, mere helt end terrorist, men allermest et menneske, en hestehandler. Han havde to menneskelige heste, som var en oplevelse for sig, I åbningsscenen på et marked, som er det første flotte scenebillede af Anja Jungheinrich’ mange forskellige, møder vi andre glimrende sangere, Daniel Szeli som kurfyrsten af Sachsen og Ulla Kudsk Jensen, som er en spåkone, en figur for sig selv. Aileen Atani og Tanja Kuhn, som tilhører det nye faste ensemble, gjorde begge dybt indtryk. Vi kan fortsætte med Jacob Christian Zethner som Herse og Michael Ha som junker Wenzel, som Kohlhaas er en chanceløs modstander imod.

Men 30 forskellige roller er for meget at remse op. De er alle godt besat. Den jyske Operas kormedlemmer er jo også kapable til sammen med den glimrende korindsats at indgå som solister. Samarbejdet med gruppen TalentU var også fortrinlig, alt sikkert styret af Philipp Kochheim. Og hvor er Aarhus Symfoniorkester (også) mere end et godt operaorkester, denne gang under Jonas Albers ledelse. Pragtfuldt.

Er der tolvtonemusik i operaen?  Måske, men ikke noget af det, som vi forstår som ægte gennemarbejdet tolvtonemusik. Man mærker, når han forlader dur-mol systenet og skriver i sit eget system, som han betegnede som ”den toneartsbestemte tolvtoneteknik”, men vi får også en garanti for, at vi alle kan være med.  

Forestillingen optages af DR og udsendes i løbet at efteråret og indgår i en større dansk radiopakke omkring jul.

Den sidste forestilling er den 24. august i Musikhuset Aarhus. Udnyt det.