af John Christiansen - d. 12. november 2019
Et større antal fødselsdagshilsener til mig forsvandt, men jeg havde heldigvis læst dem. En fælles tak for hilsener til min 85 års fødselsdag
Den 9. november om aftenen sad jeg i ro og mag og
gennemlæste et stort antal af dagens fødselsdagshilsener til mig. En lang række
var samlet af facebook under én overskrift. Det var en virkelig fornøjelse, og
jeg glædede mig til at skulle skrive takkehilsener. Den 10. november var listen
imidlertid væk. Denne gang mente jeg, at jeg var uskyldig. Men jeg har før set
noget forsvinde og jeg har været klar over, at jeg var den skyldige, måske
fordi jeg havde rørt en tast, mens en anden endnu var aktiv.
Jeg er desværre nødt til at sige hjertelig tak på denne
mindre private måde. Til en halvrund fødselsdag dukker der mange hilsener og
minder op fra et rigt liv i musikkens verden og det fra vidt forskellige
mennesker, som med hilsenener kommer ind i ens liv igen, nogle lidt langt fra,
andre lidt kortere. Jeg har aldrig været et computer-menneske. Jeg har aldrig
formået at samle adresselister på mails eller andet, så jeg sidder nu tomhændet
i mine muligheder for at svare og takke for alle hilsener til min 85-årsdag, de
hilsener, som altså nu er forsvundet. Det var heldigvis ikke alle, som er forsvundet.
Mange selvstændige kan jeg besvare direkte.
Jeg har desværre også stærkt på fornemmelsen, at jeg i min
computer-tid uden min vilje eller ønske er kommet til at skylde mange et svar.
Også nogle af dem, som ønskede mig tillykke med min 84-års dag. De tilsvarende
lykønskninger fra sidste års fødselsdag står ironisk nok nu på min computer netop
der, hvor fødselsdagshilsenerne fra i år skulle stå. Jeg kan se, at også en
halvrund dag er noget særligt.
Jeg havde en stor oplevelse med at gennemlæse de
fødselsdagshilsener, som er forsvundet. Der var hilsener fra for mig kendte som
ukendte personer. Lykønskningerne kunne indebære minder fra universitetet, fra mine
50 år på Jyllands-Posten, fra læsere og deltagere i de utallige musikrejser
netop for læsere. Der er fra kollegaer af enhver slags også uden for JP. Men
også fra studieturene, som jeg arrangerede for musikstuderende fra Det jyske
Musikkonservatorium til Wien. Men langt flertallet er fra læsere af bloggen
jcklassisk.dk. Hjertelig tak til alle.
Jeg kan lige så godt benytte lejligheden til at takke alle
læserne, som har varieret mellem 300 og 5400 til de enkelte
artikler. Mit liv har været at skrive om musik, min første avisanmeldelse var
af ”Cavalleria rusticana” og ”Bajadser” på Den jyske Opera i den for længst
hedengangne Aalborg Amtstidende for 65 år siden. Jeg husker, at jeg var pinligt
berørt over overskriften, ”Flot dobbeltprogram på Den jyske Opera”, som mindede
mig om en biografreklame. I dag har jeg meget lettere ved at acceptere den.
Hvor havde mine musikalske oplevelser været fattigere, havde
jeg ikke kunne dele dem med læserne, så hjertelig tak til dem.