En artikel om et stort bogværk on komponisten, pianisten og provokatøren Niels Viggo Bentzon forsvandt, da jeg ville overføre den til det offentlige net. Jeg var ikke i nærheden af slette-knappen. Det skete vel som en ukendt bekræftelse på, at det nu er på tide at skrue ned for jcKlassisk.dk, hvilket længe har været bestemt til den 1. marts. Jeg orker desværre ikke at skrive en rigtig anmeldelse i stedet, men denne erstatningsartikel er en anbefaling for dem, som har interesse for en af de mest markante danske komponister i det 20. århundrede.  

Den fremragende fløjtist (et bedre ord end det mere gængse fløjtenist) Toke Lund Christiansen har inklusive oversigter skrevet 326 store sider i formatet 21 x 27 cm, som jeg ikke har været totalt igennem, men uanset hvor jeg er dykket ned i bogen, har det været spændende læsning. En væsentlig del har været en gennemgang af Niels Viggos mange og meget varierede værker. Det vil for mange være kærkommen læsning, men måske for meget for andre. Men bogen er en farverig skildring af en spændende musiker og hans musik. Niels Viggo var også en gedigen klassisk pianist med rødder også i en mere rytmisk musik.  

Måske har man bemærket, at jeg skriver Niels Viggo uden efternavnet Bentzon. Han var Niels Viggo for min generation, farverig og fandenivoldsk. Han var ikke bange for at kaste sig ud i eksperimenter af forskellig art. Men som et par nyligt udgivne cd’er fra Danacord og Dacapo viser, de to danske pladeselskaber har æren for, at nyere dansk musik stadig udgives, så skrev Niels Viggo også en del god klassisk musik, specielt klavermusik, men hvor var han en varieret komponist. Og også kompliceret komponist. Der var ikke det hjørne på musikkens kort, som han ikke berørte. Mange brikker falder på plads, når man læser Toke Lund Christiansens bog.   

I 1978 skrev han om sig selv: ”Du må forestille dig et egetræ. Et stort et. Jeg skærer den første gren, opus1, og den næste, opus 2, og sådan bliver jeg ved, år efter år. Og du spørger, hvad der sker, når egetræet står uden grene? Ja, så skal det fældes. Så enkelt er det”. Niels Viggo Bentzon var et egetræ. Det var nødvendigt, for han var også psykisk skrøbelig. Og folk kom altid med regninger til ham. Jeg mindes mange telefonsamtaler med ham, da jeg var på Jyllands-Posten, og han lige havde skrevet noget originalt, som han syntes vi skulle købe. Jeg husker vi gjorde det, men jeg husker ikke hvor ofte af mulighederne vi gjorde det.

Niels Viggo Bentzon var internationalt anerkendt både som komponist og som pianist, men altså aldrig rig. Og dog var han uhyre flittig. Han blev mest kendt for det usædvanlige som for eksempel hans engagement i fluxus-bevægelsen. Det usædvanlige kunne i offentligheden stå i vejen for kendskabet til hans mange andre kvaliteter. Niels Viggo var en spændende personlighed, som man her kommer tættere på. Også Aarhus Universitetsforlag fortjener ros og tak for at have udgivet så stort et værk om en musikerpersonlighed, som det er spændende og væsentligt at lære at kende bedre.  

Toke Lund Christiansen: Bentzon komponist – pianist –provokatør. Aarhus Universitetsforlag, uindbunden, illustreret, 326 sider, format 21 x 27 sider, pris max. 300kr.

Nye cd’er med Bentzons klavermusik

I Niels Viggo Bentzons potentielle 100-år 2019 udkom også en dobbelt-cd med pianisten på Danacord i en forfriskende teknisk modernisering og en førsteindspilning med pianisten Per Salo af Bentzons ”The tempered piano” på Dacapo. På dobbeltsættet får man indspilningen tilbage fra 1945 af klaverværket ”Partita” og fra 1947 af ”Træsnit”, som i en forfriskende teknisk modernisering klinger, hvad titlen nærmest lover af fint udskårne nuancer. De seneste indspilninger er fra 1983 af klaversonaterne nr. 18 og 19. Vi har jo med en flittig komponist at gøre. Vi hører også Paul Tofte Hansens dejlige engelsk horn i sonaten for Cor anglais og piano, foruden fløjtisten (et bedre ord end fløjtenisten) Eyvind Rafn, violinisten Arne Svendsen, cellisten Pierre René Honnes og naturligvis pianisten Bentzon i ”Mosaique Musicale”. Det er interessant at høre Bentzon spille anden musik, som han brændte for, som Ferruccio Busonis sonatine ”In diem naviatatis Christi”, som sikkert vil glæde nedlemmerne af Busoni Selskabet herhjemme i anden del af forrige århundrede, og videre Alexander Scriabins sonate nummer ni og Goffredo Petrassis ”Invenzione per pianoforte”. Niels Viggo Bentzon, klaver m.fl. Danacord DACOCD 859, to cd’er, 2 x 79 minutter. 

Pianisten Per Salo citerer i pladehæftet til sin cd med Niels Viggo Bentzons The tempered piano” komponisten: ”Jeg skriver bare det ned, der kommer. Nogle gange kommer der en helt masse, andre gange kommer der ingenting”. Det må vel siges at være det rette for en kompositionsproces hos en komponist, som skrev mellem 700 og 800 værker. Noget af det største, som Niels Viggo skrev, er absolut ”Det tempererede klaver”. Vi kender Johann Sebastian Bachs veltempererede klaver med 48 præludier og fugaer i alle tonearterne og måske de mere moderne samlinger af mindre stykker også i samtlige dur og mol tonearter, Paul Hindemiths ”Ludus Tonalis” (1942) og Sjostakovitjs 24 præludier og fugaer (1952). Så kom Bentzon med sit første bind preludier og fugaer i 1964, og han bed sg fast i dem og komponerede i alt 13 bind, det sidste så sent som i 1996. Men kun det første bind blev trykt og udgivet. Den store rest foreligger kun i en vanskeligt håndskrift. Derfor har vi ikke kendt den fjerde store udgave af det tempererede klaver efter fortjeneste, hvor den originale akustiske renhed er blevet omfordelt ligeligt mellem alle tonearterne i ”en ligesvævende temperatur”.

Af hele dette kæmpemæssige værk har Per Salo udvalgt 24 præludier og fugaer. De var ikke tænkt sammenstykket af komponisten, og de var altså oprindeligt komponeret over en periode på 30 år. Det er et fantastisk arbejde af Par Salo at udvælge, renskrive og samle disse enkelte stykker til et 78 minutter langt værk, som med sine rige kontraster hænger sublimt sammen i hans totalt overbevisende eftertænksomme og indadvendte klaverspil. Det må være denne sæsons vigtigste og mest inspirerende pladeudgivelse for mange af os. Og jeg tror også for mange, som det vil være en positiv overraskelse at høre.  

Man får i pladehæftet en god hjælp til indlevelse i musikken af en meget skarp angivelse af sindsstemningen i hver enkelt præludium eller fuga: Det maniske – jupiteriske - overstadige eller det depressive – triste – vemodige eller det skælmske – sarkastiske – trodsige eller det voldsomme - dionysiske – katastrofale. Niels Viggo Bentzon: The Tempered Piano. Preludier og fugaer i alle 24 tonearter. Per Salo, Klaver. 78 minutter- Dacapo 8.226077.