af John Christiansen - d. 21. august 2012
I Aarhus Symfoniorkesters programhæfte for den kommende sæson ser man sig specielt efter unge begavede dirigenter. Det gør man med fornøjelse, for man bliver ikke træt af Nicolaj Lunds smukke, fantasifulde fotografier af orkestrets musikere med instrumenter ude i den gulgrønne skov.
Sagen er, at orkestret om et år eller så skal have en ny chefdirigent, og så er det vel rimeligt, at musikchefen og orkestret tager en sidste afprøvning nu i sæsonen op til.
Lad det straks være understreget, at jeg ikke ved, hvem der kan være kandidat og hvem ikke. Men det giver sæsonen et ekstra pust af spænding. Ikke fordi det behøves. En ny god sæson venter efter den forrige, som blev en af orkestrets allerstørste med et spændende program og et virkeligt godt orkesterspil inspireret af Symfonisk Sals akustiske herligheder. Jeg skriver det med 58 års erfaring som fast koncertlytter til orkestret.
Lad os bare sige, at den nye sæson begyndte med sommerkoncerterne i juni måned. Da dirigerede den 29-årige polak Krzysztof Urbanski, og skal man dømme efter hans fantastisk fint velafbalancerede, både romantisk og klart klingende gengivelse af Dvoráks syvende symfoni d-mol, så er han en af mulighederne for en førstedirigent i Aarhus. Det bekræftede også hans og orkestrets samarbejde med den unge japanske violinist Akiko Suwanai i Szymanovskijs alt for oversete anden violinkoncert. Problemet med Urbanski er blot, at han i sin unge alder allerede har rigeligt at lave som chefdirigent for både Indianapolis Symphony Orchestra og Trondheim Symfonikerne plus det løse verden over. Men Aarhus opdagede ham tidligt, og han vender tilbage 13. december med cellisten Arto Noras i Dvoráks herlige cellokoncert og landsmanden Witold Lutoslawskis ”Koncert for orkester”.
Endnu yngre er den 24-årige Joshua Weilerstein, som i 1909 vandt Malko dirigentkonkurrencen i København som den yngste nogensinde. Også han har travlt, dog ikke i samme grad som chefdirigent som Urbanski. Han dirigerer 6. og 7. september Mozarts symfoni nr. 41, ”Jupiter” og Sjostakovitjs første violinkoncert med russeren Stanislav Pronin som solist. Og så kan man se og høre Weilerstein igen 28. februar, da Det jyske Musikkonservatorium forøger symfoniorkestrets størrelse i Brahms tredje symfoni, i endnu en Sjostakovitj-koncert, den første for klaver med obligat trompet, og Ravels raffinerede ”La valse” med en dekadent stemning a la både Wien og Paris.
Den norske dirigent Eivind Aadland har tidligere dirigeret storværker af Sjostakovitj og Mahler i Aarhus, og den 27. og 28. september gælder det Mahlers syvende i e-mol, og 21. og 22.marts vender han tilbage med Brahms ”Ein deutsches Requiem”.
Hvor mange tilhørere eller tilskuere vil falde for en dirigent i oktober, om hun så er fransk eller mexicansk-amerikansk? Den 4.oktober dirigerer den franske Ariane Matiakh et både festligt og bredt fransk program med to franske solister. Hun er godt på vej både i koncertsale og operahuse.
Den 25. og 26. oktober kommer en anden kvindelig dirigent, Alondra de la Parra, men hun er næppe kandidat i Aarhus, så godt forankret hun er i New York, hvor hun har sit eget orkester. Placido Domingo skal have kaldt hende ”en ekstraordinær begavet” dirigent. Når han kan sige sådan, kan vi andre vel også glæde os. Der står musik af Tjaikovskij, Rimskij-Korsakov og en guitarkoncert af Rodrigo på programmet.
Symfonisk Sal har fået et meget anvendeligt, flot klingende orgel, som er rammen om Aarhus symfoniske orgelfestival fra 8. til 11. november. Den afgåede chefdirigent Giancarlo Andretta vender tilbage, og Michael Schønwandt dirigerer specielt tyske værker. Det bliver den store mulighed for at høre en række internationale orgelspillere.
Årets store julekoncert 6. og 7. december bliver med Bachs Juleoratorium, som sædvanligt de tre første dele af seks, fulgt af en koncert 18. december med det meget dygtige Aarhus Pigekor under ledelse af Helle Høyer og som gæstedirigent i orkestermusikken Michael Bojesen. Nytårskoncerterne bliver i år anderledes. Fra 4. til 12. januar vender Brazz Brothers tilbage med orkestret, som de spillede med i 2009.
Vi må vente med at se mere grundigt på forårsprogrammet, men det skal dog noteres, at den 17. januar byder på et usædvanligt program med den canadiske dirigent Julian Kuerti med amerikansk symfoni af Copland og kinesiske klange for forstærket gu-sheng, en kinesisk citar. Så bliver det anderledes, når den russiske mesterdirigent Alexander Vedernikov og pianisten Gerhard Oppitz vender tilbage 21. februar med Beethoven og Prokofief. Vedernikov er allerede chefdirigent for Odense Symfoniorkester, så han bliver næppe aktuel i Aarhus.
Endnu et storværk skal nævnes, det største af dem alle i omfang og vælde, Gustav Mahlers ottende symfoni, kaldet ”De tusinders symfoni”, men mere end omkring 300 medvirkende er der ikke plads til i Symfonisk Sal. Det er også nok til at give et overvældende indtryk. Leif Segerstam dirigerer.
Så må man glæde sig til anden udgave af Aarhus International Piano Competition - for at skrive det på et sprog, som alle forstår. Den afsluttende koncert med orkestret 2. marts dirigeres af en tidligere Aarhus-dreng, Niels Muus, som er virksom i Wien både som pianist og dirigent.
Den første udgave af konkurrencen i 2011 blev en succes, også fordi konkurrencementaliteten ikke fik lov at stjæle billedet. Det blev en god musikalsk fest. Vinderen, italieneren Patrice Rana, vendte tilbage til en koncert med Aarhus Symfoniorkester her i foråret og gav en rent ud fantastisk gengivelse af Prokofievs anden uhyre vanskelige klaverkoncert, både pianistisk blændende og musikalsk dybtgående.
Det bekræftede kun den kunstneriske side af succesen af klaverkonkurrencen.